Pia Olsen Dyhrs troværdighed styrtdykker i ny meningsmåling – hun er svækket, og nu skal hun håndtere en udligningsreform og andre politiske udfordringer

Foto: Wikipedia
Getting your Trinity Audio player ready...

Kun 21 procent af de adspurgte peger nu på Pia Olsen Dyhr som en af de mest troværdige partiledere.

 

Det er mere end en halvering fra seneste måling i december, hvor hendes tal lå langt højere, nemlig på 48 procent.

 

I målingen fra Megafon er omkring 1000 danskere blevet bedt om at pege på de tre partiledere, de vurderer som mest troværdige.

 

Siden slutningen af 2022 har Pia Olsen Dyhr igen og igen været den partileder, som danskerne har sat navn på flest gange, når Megafon har spurgt til politikernes troværdighed.

 

Nu ligger den konservative leder Mona Juul på førstepladsen. Se hele målingen her hos TV2.

 

Med det drastiske fald på 27 procentpoint, som den friske måling viser, befinder SF’s leder sig nu helt nede på en syvendeplads.

 

Den opsigtsvækkende troværdighedskrise for SF kommer efter balladen om den politiske rådgiver Thomas Nystrøm.

 

Under store moralske armsving fyrede Pia Olsen Dyhr ham fra hans job i SF i 2020 efter beskyldninger om upassende adfærd og en seksuel krænkelse.

 

Ikke desto mindre blev han i marts i år ansat  som politisk rådgiver i Olsen Dyhrs nye ministerium. Det fik i juni SF-politikeren Lotte Kofoed til at kræve en undskyldning fra sin formand. Situationen blev yderligere forværret af, at Nystrøm havde arbejdet for SF efter sin fyring.

 

Dette forløb har åbenbart svækket SF-formandens troværdighed at dømme efter den ny måling.

 

Det sker samtidig med at Pia Olsen Dyhr som økonomi- og indenrigsminister står over for vanskelige politiske opgaver, som stiller store krav  om en sikker hånd på rattet. Alt tyder på, at Pia Olsen Dyhr i stigende grad skaber kaos og interne forviklinger i stedet for rolig styring. Det er en kæmpebelastning for hendes parti og for hendes personlige lederskab.

 

Denne udvikling kan komme til at koste SF meget dyrt. Med lynets hast er SF ved at blive et alvorligt krisetruet parti.

 

Pressemeddelelse

Pia Olsen Dyhr slår i udtalelser til pressen fast, at den skæve fordeling af kommunernes kassebeholdninger skal indgå i arbejdet med den kommende udligningsreform.

 

Hvis de sparsommelige kommuners milliardstore kassebeholdninger bliver en del af udligningsreformen, åbnes der op for en politisk sprængfarlig diskussion om overfinansiering og likviditet.

 

Kommunerne har mere end 73 mia. kr. stående i kassen, og beløbet kan runde 100 mia. kr. allerede i 2028.
Ifølge Pia Olsen Dyhr skal kommunernes stadigt voksende milliardbeholdninger ikke bare have lov til at vokse videre uden at spille en rolle i den kommende reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

 

Pia Olsen Dyhr har dermed udfordret de kommende forhandlinger om tilskuds- og udligningssystemet i forhold til kommunerne, som har været forudset en rum tid.

 

Tirsdag den 17. juni 2025 offentliggjort Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommissoriet for det såkaldte Finansieringsudvalg. Udvalget pålægges at afgive sin rapport senest ultimo 2027 med henblik på at tilvejebringe et fagligt grundlag for ”politisk stillingtagen til ændringer generelt i tilskuds- og udligningssystemet”.

 

Forhandlingerne var allerede inden Pia Olsen Dyhrs seneste udmelding belastede af kontroversielle emner, som ikke mindst vil belaste de i forvejen højtydende kommuner i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

 

I Regeringsgrundlaget fra juni 2026 forpligter regeringspartierne sig til at: ”Gennemføre en udligningsreform under inddragelse af Finansieringsudvalgets rapport. Udvalgets mandat udvides, så det også belyser en større omlægning af balancen mellem kommuneskat, bundskat og den kommunale udligning med henblik på at skabe en simplere økonomisk styringsmodel. Som del af arbejdet med udligningsreformen undersøges også mulighederne for, at kommuneskatten fra borgere med mere end én bolig ikke alene tilfalder den kommune, hvor man har folkeregisteradresse, men i højere grad også tilfalder den kommune, hvor man f.eks. har en fritidsbolig”.

 

Spørgsmålet er om Pia Olsen Dyhr kan håndtere de meget vanskelige forhandlinger, der må forudses?

 

SF ser ud til at overleve Nystrøm-gate. Men hvad med Pia Olsen Dyhr?

 

Senest har kampagneleder Thomas Juhl valgt at forlade sin faste stilling hos partiet SF med øjeblikkelig virkning. Opsigelsen skyldes angiveligt en enorm utilfredshed med den måde, som formand Pia Olsen Dyhr har håndteret Thomas Nystrøm-sagen på.

 

Pia Olsen Dyhr genansatte i starten af juni den tidligere rådgiver Thomas Nystrøm som Olsen Dyhrs særlige rådgiver i Økonomiministeriet – seks år efter han i 20220 forlod SF som følge af alvorlige anklager om upassende adfærd og en direkte seksuel krænkelse.

 

Fortsat SF-samarbejde med Nystrøm
Siden er det kommet frem, at Thomas Nystrøm, som SF’s formand, økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr, i første omgang ansatte som særlig rådgiver, har arbejdet som ekstern konsulent for SF – selv om han havde fast arbejde hos Danmarks Naturfredningsforening som public affairs-chef. Pia Olsen Dyhr var selv ansat i Danmarks Naturfredningsforening fra 2000-2006, men de seneste 12 år har Pia Olsen Dyhr arbejdet på at genrejse SF og atter gøre det til et regeringsparti. Men blækket fra regeringsgrundlaget var altså knap tørt, før partiformanden løb ind i sin første krise, da hun udnævnte Thomas Nystrøm til særlig rådgiver.

 

Direktør hos Danmarks Naturfredningsforening (DN), Lars Midtiby, har oplyst, at DN ikke havde viden om Nystrøms arbejde som ekstern konsulent for SF ved siden af ansættelsen i DN, og at Thomas Nystrøm ikke havde tilladelse fra DN til at arbejde for SF.

 

SF har også været påfaldende lukket omkring Nystrøm-sagen. Da Nystrøm blev afskediget af SF i efteråret 2020, oplyste SF alene, at Thomas Nystrøm var stoppet i SF “efter gensidig aftale”. Partiet oplyste dengang intet om, at han blev fyret på grund af anklager om krænkende seksuel adfærd over for flere kvinder i SF. Partiet erkendte først i sidste uge i forbindelse med omtale af protesterne mod ansættelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver, at Nystrøm tilbage i 2020 blev fyret på grund af en MeToo-sag. SF har ej heller fundet anledning til at oplyse, at partiet og Pia Olsen Dyhr trods den formelle fyring hele tiden har trukket på Nystrøms tjenester på konsulentbasis.

 

Pia Olsen Dyhr svækket
Pia Olsen Dyhr står foreløbigt tilbage som en formand, der har mistet respekt i sit eget bagland og troværdighed uden for partiet. Hun fremstår som en politiker, der markerer sig mod sexisme, når det giver symbolsk kapital, men bøjer principperne, når sagen rammer en betroet rådgiver, som hun selv er helt afhængig af.

 

Sagen er en veritabel bombe under Pia Olsen Dyhrs troværdighed, og med kampagneleder Thomas Juhls exit fra partiet har Dyhr fået endnu et skud under vandlinjen.

 

Har Pia Olsen Dyhr draget fordel af ubemærkethed?

Man siger, at den, der lever stille, lever godt. Det kan meget vel have været SF’s motto de seneste 12 år, hvor Pia Olsen Dyhr har været formand og genrejst partiet fra asken.

 

SVM-regeringen betød nemlig lette arbejdsbetingelser for Pia Olsen Dyhr og SF, og måske har SF’s styrke i de senere år ikke beroet på Pia Olsen Dyhrs politiske træfsikkerhed og sunde fornuft, der åbenbart er ikke-eksisterende uden bistanden fra Thomas Nystrøm?

 

Kan de flotte valgresultater ved de seneste tre valg især tilskrives en vælgertilvandring fra Socialdemokratiet?

 

Måske har partiet i virkeligheden mest været pumpet op af Socialdemokratiets svaghed. At sikre vandringen af vælgere fra Socialdemokratiet over mod SF var en overkommelig opgave. Pia Olsen Dyhr kunne nøjes med at stå og smile, sige noget grønt og noget godt om børnene.
Krisen omkring udnævnelsen af Thomas Nystrøm som særlig rådgiver tyder på, at Pia Olsen Dyhr på egen hånd mest af alt minder om et rådyr fanget i offentlighedens ubarmhjertige skarpe lys.

 

Kan Pia Olsen Dyhr overleve som formand for SF?
Første gang Pia Olsen Dyhr bliver tryktestet fejler hun. Det store spørgsmål er, om SF og Pia Olsen Dyhr overhovedet er klar til den øgede opmærksomhed, der følger med magten som regeringsparti.

I SF’s bagland er der opstået tvivl om Pia Olsen Dyhrs ufejlbarlighed. Man har ikke kunnet forstå genansættelsen af Thomas Nystrøm, der åbenlyst genåbnede et traume og signalerede at partiets holdning til sexisme blev nedprioriteret.

 

Dernæst har mange været chokeret over den famlende håndtering af sagen, og argumentet om at Thomas Nystrøm ”fortjente en ny chance” er åbenlyst vildledning, når vi nu ved at Nystrøm hele tiden har været til rådighed for Pia Olsen Dyhr. Endelig er det for mange helt uforståeligt, at Pia Olsen Dyhr ikke vil give Lotte Kofoed den krævede undskyldning.

 

Sæsonens første måling positiv, men kan Dyhr klare en udligningsreform uden Thomas Nystrøm?

 

I den første meningsmåling i august 2026 står SF med 12,1 pct. til en lille fremgang i forhold til valget. Spørgsmålet er om Pia Olsen Dyhr uden bistand fra Thomas Nystrøm kan klare de kommende udfordringer i form af udligningsreform, Nordsøpolitikken o.m.a.?
Pia Olsen Dyhrs håndtering af pressen i forbindelse med SF’s sommergruppemøde lover ikke godt!

Del på Facebook