Video: 19-årige Yonas fra Eritrea demonstrerer sammen med andre unge indvandrere mod Odense, som vil lukke integrationsprojekt: “Det betyder at mit liv også skal lukkes”

Colourbox

Omkring 60 unge flygtninge, migranter og efterkommere demonstrerede tirsdag formiddag foran socialforvaltningen i Odense.

 

De er vrede over, at kommunen vil lukke Risingprojektet, fordi projektet ikke lever op til forventningerne. Projektet har eksisteret i 25 år.

 

Kommunens erfaring er, at der er for få, af de unge der bliver selvforsørgende, så nu skal der være større fokus på virksomhedspraktikker.

 

Men den forestående lukning er bestemt ikke populær, hverken blandt elever, lærere eller forskere.

 

Fyens.dk var til stede under demonstrationen, hvor de unge gjorde alt hvad de kunne for at råbe politikerne op.

 

”Hvad er vigtigt? Uddannelse” og ”Hvor er chefen?” råbte de.

 

De utilfredse havde også lavet skilte, der stod blandt andet:

 

Vi elsker Risingprojektet. Giv os vores skole tilbage.

 

Vores fremtid i Danmark er på spil.

 

Hvorfor har flygtninge ikke ret til at få en uddannelse. Som alle andre mennesker? Vi vil gerne have en uddannelse i Danmark.

 

18-årige Kamal Reshwani fra Syrien siger:

 

”Kommunen vil lukke Risingprojektet, som vi går på. Vi er meget kede af det, fordi vi skal flytte til en anden skole. Den anden skole er meget dårlig. Vi kan ikke blive klar til, at gå i 9. og 10. klasse og tage en uddannelse i Danmark, med kun to dages danskundervisning om ugen, for dansk er et meget svært sprog.”

 

19-årige Yonas Solomon fra Eritrea er enig.

 

”Det betyder at mit liv også skal lukkes.”

 

Hvorfor? spørger journalisten.

 

”Hvis Risingprojektet er lukket, har jeg ikke nogen fremtid?” klager Yonas.

 

Wow, hvis der ikke skal mere til at fjerne Yonas fremtid i Danmark, end at han skal arbejde nogle dage om ugen, fx i en praktikplads, så må man tro, at han får meget svært ved at klare sig fremover.

 

Skolebænk er naturligvis godt, men som ny i Danmark handler det i høj grad om, at skabe kontakter og netværk til det ”virkelige” arbejdsliv udenfor skolen.

 

 

Et længere indslag kan ses i denne video.

 

Del på Facebook