Ekspert: Manglende faglighed er det største problem i skolen – men det kan undervisningsministeren ikke se

Der er slappere og strammere i uddannelsespolitikken, og så er der dem midt imellem. Den ny undervisningsminister er i gang med at positionere sig i dette spektrum.

 

Det er formentlig for tidligt at placere hende endeligt i den ene eller anden ende af spektret, men hun vinder ikke mange sporer blandt strammerne med sit seneste udspil om det, hun kalder Større Åbenhed om Folkeskolernes Resultater.

 

Tal fra syv parametre bliver tilgængelige

Ministeren vil fra januar åbne op for ministeriets databank og præsentere et helt batteri af oplysninger om skolerne, så elever, lærere, ledere, skolebestyrelser, forældre og lokalpolitikere får bedre mulighed, som det hedder, for at udvikle skolerne og vurdere dem i forhold til hinanden. Der bliver tale om syv såkaldte parametre:

 

  • Elevfravær
  • Skolens karakterer
  • Skolens karakterer korrigeret for, hvad man kan forvente i forhold til skolens socioøkonomiske baggrund
  • Tal for, hvordan eleverne trives socialt såvel som fagligt, ro og orden
  • Elevernes uddannelsesstatus efter afslutningen af 9. klasse
  • Andelen af fag dækket af undervisere med linjefagskompetence eller tilsvarende
  • Oplysninger om elevsammensætningen på skolerne.

 

Undervurderer hvor galt det står til med fagligheden

Ministeren følger hermed op på en kronik i Berlingske Tidende d. 24. August 2015, hvor hun sagde: ”For mig at se er vi lykkedes med vores kamp op gennem 00’erne med at få styrket fagligheden…. Derfor stiller jeg mig på skuldrene af mine forgængere. Mine muligheder er flere, fordi mine forgængere har styrket fagligheden, så jeg ikke skal tage den kamp”.

 

Ministerens ambition var at gå videre og lade det handle om dannelse, trivsel og integration.

 

Det var allerede dengang mildest talt foruroligende, at den ny minister kunne tro, at problemerne med fagligheden i skolen for længst var løst.

 

Hvordan er det lige med de knap 20% af eleverne, der ikke kan læse, skrive og regne godt nok, når de forlader folkeskolen?

 

Hvordan er det lige med PISA undersøgelsernes påvisning af, at det kniber med det faglige niveau i folkeskolen?

 

Hvordan er det lige 9.Z fra Holme klarede sig mod en kinesisk 9. klasse, ikke bare fagligt men også på områder, hvor vi har bildt os selv ind, vi er stærke, nemlig samarbejde og kreativitet?

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

 

De meget alvorlige faglige problemer forholder ministeren sig stadig ikke til. Hun orienterer bare, men ikke om alt.

 

Nej til karamterranglister

Med sit udspil tager ministeren nemlig afstand fra karakterranglisterne over de danske skoler, som blev indført i 2011 af daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V), men afskaffet af Christine Antorini (S) efter regeringsskiftet. Den ny undervisningsminister er altså mere enig med sin socialdemokratiske forgænger end med sin partifælle fra Venstre.

 

Onde tunger vil hævde, at Ellen Trane Nørbys udspil lige så godt kunne være skrevet af hendes socialdemokratiske forgænger.

 

Ikke overraskende er der varm tilslutning til ønsket om at droppe karakterranglisterne fra det sædvanlige kor af lærere, ledere og Skole og Samfund, hvorimod tænketanken CEPOS har svært ved at forstå ministerens reservationer i forhold til den faglige viden, som jo netop måles ved karakterer.

 

De konservative har ikke noget imod at give adgang til flere oplysninger om skolerne men ønsker at beholde ranglisterne. De synes, det er mærkeligt, at regeringen fortager et så stort holdningsskift. ” Det flakker noget”, udtaler Mai Mercado. Nogle vil nok mene, at der må et lille ”ikke” ind i Venstres slogan om, at Venstre ved du, hvor du har.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Der er svært at have noget imod bedre adgang til de oplysninger om skolerne, ministeriet sidder inde med, men det er en farlig vej at betræde at gøre elevernes trivsel til en parameter på linie med de faglige resultater.

 

Fagligheden er hovedproblemet

Hvordan vil man i øvrigt meningsfuldt skaffe tal for elevernes trivsel og for ro og orden i klasserne? Det er påvist gang på gang, at eleverne er glade for at gå i skole i Danmark. Det skal vi selvsagt være glade for, men hvad hjælper det, hvis de ikke lærer noget, eller ikke lærer nok, som de internationale sammenligninger gang på gang har vist?

 

Noget er vigtigere end andet, og noget er meget vigtigere end andet, nemlig fagligheden, og det er den, der er hovedproblemet i skolen. Derfor er det netop sammenligninger af de faglige resultater, der skal i klokkeklart fokus, og ikke druknes i et væld af mere eller mindre nyttige oplysninger om skolen. Skolen er ikke til for, at eleverne bare skal have det rart, de skal lære noget.

 

Heldigvis behøver vi ikke at være nervøse for, at vi ikke får ranglisterne at se. Det vil gå som i andre lande, der har en tilsvarende berøringsangst over for tal, der viser, at uddannelsespolitikken ikke virker, nemlig at tænketanke eller aviser laver ranglisterne og offentliggør dem. Det eneste, ministeren så har opnået, er ikke at have ansvaret for det, men det er måske også meningen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…