|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Der sker rigtigt meget lige nu, hvor det ellers er agurketid. Den tid på året, hvor journalisterne må ud og lede efter nogle ”hændelser” (det kaldes selv mord), de kan skrive om.
Men ikke i år. For der sker ustandselig noget. Man kan blot se på TV-kanalernes tekststribe, hvor der stort set hver dag meddeles om knivstikkerier, overfald af en ”gruppe unge”, voldtægt m.v.
Medierne og ikke mindst internettet flyder over med tilvandrede (2., 3. og 4. generation), der udgyder deres had til Danmark, danske værdier, danske love og danskerne selv. Mærkeligt nok, forsøger de ikke at skjule deres had og indrømmer rent ud, at de ønsker at ændre vores samfund til dét, de eller deres forældre flygtede fra.
De bruger alle tangenter: offerkort, klager over diskrimination, manipulation, klynk om strukturel racisme, trusler (”når vi er mange nok”).
Enten klynker de, eller også truer de.
Danskernes venlighed betragtes som svaghed, og berøringsangsten, man især ser fra offentlige ansattes side, ses som latterlig og målskive for endnu mere udnyttelse.
I venteposition
Venstrefløjen jamrer over, at 16.000 ansøgere til dansk statsborgerskab (”som har gjort alt, hvad vi har bedt dem om”) har stået i venteposition i 2 år, fordi der skal findes en screeningsmodel, der opfanger hadet til Danmark af den enkelte, inden statsborgerskab meddeles.
Om de nu yderligere nævnte 2.000 ansøgere er inkluderet i de 16.000, melder historien ikke noget om. Men de er i hvert fald så langt inde i processen, at de har fået brev om, at de er optaget på listen over dem, der nu kan få ”dansk pas” – et udtryk, der også er venstrefløjens måde at nedtone betydningen af at blive lukket ind i det danske fællesskab.
Hvis de 16.000 eller 18.000 er frustrerede over at skulle vente på ubestemt tid, så overgås deres frustration af venstrefløjens. Igen og igen messer især de Radikale og støttepartiet Enhedslisten, at ansøgerne ”har gjort alt”.
Ja, de har opfyldt ved kravene, men ønsker de i virkeligheden at blive en del af vores fællesskab? De kan sætte tjek ved bestået Dansk 3, hvilket vil sige, at de i det store hele kan tale, skrive og forstå dansk, tjek ved at de har arbejde, og tjek ved ikke at skylde det offentlige penge. Nogle sætter ofte også tjek ved ”ingen kriminalitet”, selv om dette måske ikke er helt sandt. Men går den, så går den.
Og ”den” er faktisk gået ret godt. Igennem 2 år er Folketingets lov om, at 2 år efter meddelelse af statsborgerskab, skal det undersøges, om nogle af de nye statsborgere har begået noget kriminelt. Men det havde man glemt, meddelte Venstres leder Troels Lund Poulsen som ansvarlig minister i den forrige SVM regering.
Men i alt det, der sker lige nu, står særligt en person frem som er en fare for Danmark. En rabiat islamist, som groft udnytter de konventioner, som Danmark har ratificeret, fordi disse beskytter ham mod udvisning.
Den rabiate islamist
Islamisten er somalieren Mohamed Abdi Kahn, som har rigelig tid til at skrive, da han kun arbejder 15 timer om ugen. Det kan man jo ikke forsørge kone og 6-7 børn for, så velvilligt udbetales der ham 19.000 kr. om måneden.
Han mener ikke, at nogen (her Inger Støjberg – se JP) skal blande sig i det, når kommunen har sagt god for det (se nedenfor i linket om hans angivelige handikap).
Heroverfor kan man indvende, at med den berøringsangst, der synes at være et særegent træk hos offentligt ansatte, er det ikke underligt, at Inger Støjberg (DD) ønsker, at ”bunken vendes”. ”Der er givet alt for mange fleksjob og førtidspensioner til udlændinge. Det kan simpelthen ikke passe, at alle mister deres arbejdsevne, så snart de kommer nord for Padborg”, udtaler hun til JP.
Offentlig ansattes berøringsangst kan man bl.a. læse om i socialrådgiver Ali Aminalis bog ‘Alis Danmarkshistorie’ og i journalisterne Ib Keld Jensen og Bjarke Larsens bog ‘Berøringsangst – Vidnesbyrd om et islamisk normpres, som fagfolk slår sig på hver dag.’
Kahns kone arbejder 17 timer om ugen angiveligt på grund af helbredsproblemer, men det er der vel ikke noget sige til med alle de børnefødsler. Derudover får hun som sin mand offentlig støtte. Hun er dog på vej til at blive visiteret til fleksjob, har Kahn udtalt. Ni år efter hun ankom!
Ankomsten til smørhullet
Kahn kom til Danmark i slipstrømmen af invasionen i 2015. Han efterlod sin familie på dengang kone og 5 sønner på 7, 5, 4, 3 og den sidstfødte, formentlig 2 år, i det land, der var så farligt for ham, at han gerne stak af fra dem alle sammen.
Den ældste er nu fyldt 18 år. De af børnene, der er benævnt ved alder er så nu 16, 15 og 14 år. Og så har han vist sin lille datter frem, som – dét man kan se af hendes formummede krop – ser ud til at være omkring 6 år.
Han fik familiesammenføring med hele flokken i december 2017.
Han er tilsyneladende lidt handicappet efter to fængselsophold i 2010 og 2013, hvor han brækkede anklen. Så han kunne kun humpe rundt i 2017. Måske er det stadig anklen, er plager ham, siden han er på fleksjob.
Da flygtninge selv skal betale for flybilletterne for familien, gik de frivillige i Røde Kors i Allerød og andre NGO’er gik i gang med at samle ind, så alle kunne komme til Danmark.
Man må lade ham, at der er krudt i ham, som Inger Støjberg siger, når han har kunnet humpe hele vejen fra den somaliske region i Ethiopien til Danmark.
Det har været dyrt for kommunen med alle de tilskud, en storbørnsfamilie får udbetalt. Men for familien er det naturligvis dejligt, når begge forældre nærmest er arbejdsuduelige.
Herudover modtager et af hans børn specialundervisning på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), og som han erkender ”koster mange penge”.
Bare 3,5 millioner kroner
På trods af alt det, han og familien får forærende, hader Kahn alt, hvad der er dansk. Han hader demokrati, han hader ligestilling, han hader de danske love, som er racistiske mod muslimer. Til gengæld elsker han konventionerne og vores internationale forpligtelser, der beskytter ham. Dem indrømmer han, at han udnytter.
Sit had mod Danmark og danskerne udspyer Kahn lange tirader om på sin egen netside, hvor han har 18.000 følgere, på stort set daglig basis og agiterer for et khalifat og shari’alove. Han mener, at Koranen er vigtigere end dansk lov og forsvarer islamiske normer, siger han til JP.
Han vil så gerne bo i Afrika, hvis bare skatteyderne vil spytte lidt mere i bøtten (bare 3,5 millioner kroner).
Med velberåd hu gør han, hvad han kan for at hidse danskerne op ved bl.a. at vise sin lille datter frem, formummet i 600-tals moden samt kræve et horribelt beløb af den danske befolkning for at rejse ud af landet.
Det er intet under, at mange mener, det er en god forretning for Danmark og danskerne at slippe af med den familie. Hvis vi giver ham, hvad han kræver, er det småpenge i forhold til det, familien kommer til at koste Danmark over årene. Han har formentlig i de henholdsvis 11 og 9 år, de har boet her, allerede kostet os mindst 3,5 mio. kroner.
Og med en stor flok børn og med den opdragelse og det had, de får indpodet i familien, vil vi uden tvivl få stor glæde af dem, efterhånden som de vokser op.
Men at falde for Kahns manipulation, ville være et fejlskud, for vi ville komme til at se, at alle, der repatrierer, højlydt jamrende vil klage over diskrimination, hvis de ikke får udbetalt det samme. Og så tænk lige på misfostret fortrydelsesretten.
Mistanke
Gennem længere tid har jeg undret mig over de skriverier på nettet som bærer Abdi Kahns navn. Er det mon virkelig ham, der selv har skrevet det? Eller får han hjælp af en NGO til korrekturen? Selv om han – med den smule arbejde han har – har haft rigelig tid til at lære dansk siden 2015, er der grænser for, hvor perfekt man kan blive.
Det var derfor nødvendig at høre ham tale. Det får man chancen for i BTs tabloid postcast, hvor han bl.a. debatterer med Inger Støjberg. Udover en meget fed accent, er der ord, der smutter for ham, og hans syntaks er typisk for en udlænding.
Efter at have hørt de nedenstående links til BTs postcast, mener jeg at kunne konstatere, at det ikke er ham selv, der skriver. Men hvem er det så?
Hans opholdsstatus i Danmark
Han har ikke dansk statsborgerskab, og hvis reglerne er blevet fulgt på trods af hans eminente evne til at manipulere, har han heller ikke permanent opholdstilladelse.
En person, der på daglig basis sviner Danmark til og agiterer for shari’a over for sine 18.000 følgere, må kunne udvises under hensyn til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed.
Se Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen nr. 7.
Spørger man politikerne, synes de at være opgivende. Det må være muligt at slippe af med en person, der dagligt agiterer for at få shari’a indført og opdrager sine børn på en måde, der vil være et kæmpeproblem for vores land fremover.
Det værste er, at han med sine provokationer instigerer en borgerkrig. Læs en tidligere islamists advarsel samt Kasper Støvring på document.dk :Ti grunde til at vi ikke er sluppet af med fjendtlige udlændinge.
https://www.bt.dk/video/reels/2tYt2INV med Støjberg
https://www.bt.dk/video/reels/q2l0QuZ2 med Jaqoub Ali
https://www.bt.dk/video/reels/QRiyVwr6 med Jaqoub Ali
https://www.bt.dk/video/reels/R2RcjrUw med Frederik Vad
https://www.bt.dk/video/reels/w76UcFAa med Støjberg
Flygtningekonventionen Artikel 32 om udvisning.
- De kontraherende stater må ikke udvise en flygtning, der lovligt befinder sig på deres område, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. (min fremhævelse).
Tillægsprotokol til Menneskerettighedskonventionen nr. 7
ARTIKEL 1 Proceduremæssig sikring vedr. udvisning af udlændinge pkt. 2. En udlænding kan udvises inden udøvelsen af de i stk.1 a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed. (min fremhævelse).
