|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Det er et samfund, der står for alt det modsatte af Danmarks grundværdier.
Danmark er et tillidssamfund, hvor man kan have næsten ubegrænset tillid til politiet.
Men denne tillid er måske ved at blive undergravet på grund af indvandringen fra ikkevestlige muslimske samfund.
Det varslede en dom i går torsdag mod en betjent ved Fyns Politi.
Det er Elvir Abaz, der blev dømt for at misbruge sin stilling som betjent. Det afgjorde Byretten i Odense. Elvir Abaz fik 30 dages ubetinget fængsel.
Han er kendt skyldig i at have misbrugt sin stilling til at foretage opslag i politiets sagsbehandlingssystem POLS-INTEL.
Han er også kendt skyldig i at have videregivet fortrolige oplysninger fra politiet. Eksempelvis om forfatteren Sara Omar, som indtil nu har været beskyttet af navneforbud.
Det blev ophævet, da hun udtalte sig til TV 2 om sagen tidligere på dagen.
Sara Omar blev ved retten torsdag tilkendt erstatning.
Derudover er Elvir Abaz, der også har været samfundsdebattør i en årrække, dømt for i en lang række tilfælde at have taget billeder af en række oplysninger fra politiets systemer.
Elvir Abaz anker dommen til frifindelse.
Elvir Abaz er muslimsk indvandrer fra Bosnien. Han har været betjent i den indvandrertætte bebyggelse Vollsmose i ti år, hvor flere indvandrerbander huserer.
Jeg er jo bare en gadedreng, siger han selv i et interview med Ugeavisen Odense.
Naser Khader
Elvir Abaz har også misbrugt fortrolige oplysninger om Naser Khder.
I flere år har der været voldsomme konflikter i offentligheden mellem den tidligere konservative politiker Naser Khader og Elvir Abaz.
Konflikten handler især om integrationspolitik og muslimer.
Nu er betjenten dømt for at have misbrugt sin stilling til at fotografere fortrolige oplysninger om Naser Khader.
Men der var kun en af 29 sigtelser for embedsmisbrug og brud på tavshedspligt. Det skrev Den Korte Avis om den 20. april.
Ifølge anklageskriftet fotograferede politibetjenten et fortroligt brev vedrørende lukningen af en politisag mod Naser Khader med sin private mobiltelefon. “Det er helt vanvittigt og en skandale,” sagde Naser Khader tidligere til Berlingske.
Politibetjenten er kendt i offentligheden som debattør, hvor han har kritiseret især borgerlige politikere og debattører for deres syn på muslimer og integration.
Omvendt har flere politikere anklaget politibetjenten for at modarbejde integration og indsatsen mod negativ social kontrol.
Islams indflydelse
Betjentens konflikt med Naser Khaders går flere år tilbage.
I 2020 blev Khader anmeldt af en kvinde for seksuelt overgreb på en række andre kvinder. Det var den sigtede politibetjent, der modtog denne anmeldelse. Samtidig havde han flere gange været involveret i heftige diskussioner med Khader på Facebook om integration.
Efter afhøring af de pågældende kvinder vurderede Fyns politi anmeldelsen som “grundløs”. Da efterforskningen mod Khader var afsluttet, fik han besked i et brev fra Fyns politi. Ifølge anklageskriftet er det dette brev, politibetjenten fotograferede med sin private mobiltelefon.
Khader er overbevist om, at politibetjenten specifikt gik efter folk, han er uenig med i integrationsspørgsmål.
– Han har undladt at holde sine personlige holdninger adskilt fra sin rolle som politibetjent, sagde Khader til Berlingske.
Han mener også, at sagen er udtryk for et mere generelt problem med islamisk indflydelse på danske myndighederne.
Det var det problem Frederik Vad beskrev under en debat i Folketinget. Han kaldte det den tredje erkedelse, og den går ud på, at det ikke er nok at have uddannelse og arbejde for at være integreret.
Det er en erkendelse af, at islamiske kræfter har infiltreret demokratiets grundpiller, siger Naser Khader.
Ifølge Naser Khader bærer Fyns politi, hvor betjenten er ansat, et stort ansvar for problemerne.
“Vi har advaret om ham i mange år, men det fynske politi har lukket øjnene for det,” siger Khader og tilføjer:
— Alarmklokkerne skulle have ringet tidligere. (Berlingske)
Betjenten blev omsider hjemsendt, mens politiet efterforskede de 29 sigtelser, han nu er dømt for.
29 sigtelser
Khaders sag var altså kun én af i alt 29 sigtelser, som især drejer sig om embedsmisbrug og brud på tavshedspligt, som betjenten nu er dømt for.
Berlingske har tidligere fået aktindsigt i hele anklageskriftet, der omfatter 29 sigtelser. Næsten alle punkterne drejer sig om, at han misbrugte sin stilling ved at få adgang til konkrete sager via politiets it-systemer, som han ikke havde noget med at gøre.
I en lang række sager har politiet fundet billeder på hans private telefon, der viser fortrolige oplysninger om sagerne. Det afslører blandt andet:
Oplysninger om personer, hvis navne og adresser er beskyttet.
Fortrolige efterretninger om en bestemt bande.
Anmodninger om transport af specifikke tilbageholdte.
Oplysninger om opsætning af fjernmåling.
En anmeldelse fra en bekymringssag for en ung kvinde, indeholdende oplysninger om kvinden og to familiemedlemmer.
Et internt notat om mordforsøg, som omfatter ofre, fanger og bandeoplysninger.
Navne og oplysninger om flere anmeldte personer og vidner i konkrete sager.
I flere tilfælde skal politimanden også have delt en række fortrolige billeder og sagsoplysninger med andre personer.
Ifølge anklageskriftet lavede han også en falsk besked i systemet om, at en person havde kørt bil uden kørekort.
Luk dog øjnene op
Flere politikere har peget på, at sagen er et eksempel, der understreger socialdemokraten Frederik Vads teori om den “tredje erkendelse” og islamiske infiltration af samfundet.
– Det er blot endnu et eksempel på, hvordan enhver, der mener, at den tredje erkendelse er en konspirationsteori, må åbne øjnene og se på, hvad der rent faktisk foregår i vores samfund, siger Frederik Vad (S) til TV 2 Fyn.
Samtidig dykkede en undersøgelse fra MÆRK, Nationalt Center for Bekæmpelse af Æresrelaterede Konflikter, ned i netop dette emne. Her blev der fundet 25 eksempler på offentligt ansatte, der er mistænkt for at have udøvet eller muliggjort negativ social kontrol over for borgere i en såkaldt æresrelateret konflikt.
De 25 forhold er knyttet til følgende faggrupper:
Sagsbehandlere: 8
Andre socialrådgivere: 7
Politi: 4
Sundhedspersonale: 3
Tolke: 3
For eksempel handlede historierne om en kvinde, der blev advaret mod at få en abort, fordi det er “haram” og syndigt. Der var også et eksempel på, at en politibetjent fortalte en muslimsk kvinde, at hun ikke må have en kæreste.
Sagen har vakt opsigt i Norge
Det norske netmedie rights.no har skrevet om sagen. De skriver:
HRS har gennem årene været opmærksom på, at lignende mistanker har været rettet mod politifolk i Norge, men de er blevet stoppet af politiledelsen af frygt for anklager om racisme. Om det har ændret sig i de senere år er uvist, men hvad vi i det mindste kan konstatere er, at en sådan uagtsomhed primært vil ramme ikke kun ofrene, men også de politibetjente med indvandrerbaggrund, som gør et fremragende stykke arbejde.
Mange migranter kommer fra ikkevestlige muslimske lande, der har en helt anden kultur en den daske og vestlige i bred forstand.
Det er lande med svage stater og stort set ude velfærdssystemer. Derfor er samfundet intet, men familien alt for mange mennesker. Du har groft sagt ingen ansvarsfølelse overfor samfundet, som nærmest er din fjende.
Til gengæld er du helt afhængig af din familie. Familien kommer før samfundet.
Og familien er tilmed styret af muslimske værdier, der især betyder underkastelse af kvinder og had til islamkritikere.
Det er dette værdigrundlag mange migranter har med til Danmark. Det gælder også dem der får en uddannelse som betjent, læge, jurist eller andet. for dem står familien og islam ofte over hensynet til det danske system. Det har vi sandsynligvis lige oplevet et eksempel på.
