Amerikansk økonomi: Ikke så ringe endda

Danske politikere og medier praler ustandselig med, at den danske økonomi er ’bomstærk’ med en forventet vækst i BNP på 2,7 procent i år. Omvendt omtales den amerikanske økonomi som kriseramt, selv om væksten i BNP i 2026 på 2,9 procent ventes at blive noget højere end den danske. Forskellen hedder naturligvis Donald Trump, der i dansk perspektiv ikke kan gøre noget rigtigt, men er en omvandrende katastrofe og en pinlig belastning for det internationale fællesskab. Ikke desto mindre er USA’s økonomi i stærk vækst og producerer varer og service til en værdi, der ligger en tredjedel over både EU og Kina. USA er i front med forskning og udvikling inden for områder som raketter, satellitopsendelser, rumforskning, AI, robotteknologi genteknologi og kryptovaluta. Det amerikanske aktiemarked frembyder rekordhøje kurser.

Hvis man ønsker sig en mere liberal og borgerlig Verden, og mindre islamofascisme, har den nuværende amerikanske regering gjort gode fremskridt. Mellemøsten er heldigvis ikke, hvad den har været. Iran er militært klædt af til skindet og er færdig som regionens ustyrlige lystmorder. Iran er stadig i stand til sporadisk at affyre missiler mod amerikanske baser og sunni-arabiske stater, men undgår omhyggeligt at provokere Israel, som med sit forgrenede efterretningsnetværk kan opspore og ramme Irans øverste lederlag efter behag. Israel forsyner nu med USA’s mellemkomst de arabiske Golfstater med luftforsvarssystemer og efterretninger i en fælles forsvarsakse mod Iran, hvilket ville være helt utænkeligt for bare to år siden.

Hamas er knust og Hizbollahs bugnende missilarsenal er stort set udraderet. Houthi-bevægelsen i Yemen råber og provokerer, men er forsvarsløst mod et kombineret saudisk-amerikansk-israelsk angreb, der på få timer ville fjerne alt, hvad de har at skyde med. Mellemøsten er blevet et bedre sted. Det er ikke til at sige, hvad USA’s militære aktion mod Iran ender med. Alt tyder dog på, at Trump har tabt tålmodigheden med præstestyret, der lyver, forhaler og forhandler på skrømt, hvor de løber fra alle aftaler. På NATO-mødet i Ankara beskrev Trump Irans regime som en ’kræftknude’, et ordvalg, som selv for Trump ikke skyldes et tilfældigt lune. En kræftknude skal fjernes, hvis patienten skal overleve, og vi kan forvente et nyt multipres på Iran bestående af militære angreb, blokade af havne, økonomiske sanktioner og politisk pres med det formål at fremtvinge et regimeskifte, der afskaffer den islamiske republik.

Endvidere er der ingen i den danske offentlighed, der har bemærket det markante sindelagsskifte, der i Trumps regeringstid har fundet sted i Latinamerika, hvor mange stater har forladt deres marxistiske orientering til fordel for liberale og borgerlige værdier. Under præsident Obama erklærede den amerikanske regering, at USA ikke mere ville blande sig i sydamerikanske politiske forhold, men samarbejde med de regeringer, der nu engang var ved styret. Det åbnede for en stærk russisk og kinesisk indflydelse, som præsident Trump aktivt har bekæmpet i sin anden regeringsperiode. Kina er således blevet forhindret i at overtage kontrollen med Panamakanalen, russerne og kineserne er smidt ud af Venezuela, hvor de ellers bemægtigede sig olie til indbrudspriser. USA har for første gang i historien sat en total stopper for den illegale indvandring fra latinamerikanske lande og forbereder hårde sanktioner mod Mexico, hvis ikke landet samarbejder om at bekæmpe narkokartellerne både hos sig selv og i USA.

Marxismen hersker stadig i lande som Brasilien, Mexico og Nicaragua, men borgerlige regeringer styrer nu Argentina, Chile, Panama, Honduras og Paraguay med flere andre.

På hjemmefronten kan præsident Trump noterer sig flere succeser, som danske medier og politikere ikke taler om. En appeldomstol har netop afgjort, at det amerikanske postvæsen kan forlange udskrifter af delstaternes fortegnelser over stemmeberettigede statsborgere, inden de udsendes stemmesedler. Hermed vil USA få et valgsystem nogenlunde som det det danske, hvor kun stemmeberettigede får tilsendt det valgkort, der giver adgang til stemmeurnerne. Demokraterne er voldsomme modstandere af det nye system, der jo kræver identifikation. Demokraterne mener, at der er tale om diskrimination mod sorte og brune borgere, hvad der er vrøvl, da man ikke kan låne en biblioteksbog eller købe en flybillet uden at vise ID. Hvis det nye valgsystem bliver indført, vil al snak om valgsvindel høre op inklusive den seneste skandale i New Jersey, hvor mere end 3000 ikke-statsborgere var opført som stemmeberettigede.

Obama-Biden regimet omdannede USA’s forsvar til en del af regnbuebevægelsen. Krudt og kugler blev afløst af kønsmangfoldighed og inklusion af skæggede damer. Resultatet var faneflugt og mangel på omkring 40 000 soldater, der ikke kunne se sig selv i en bøssearmé. Det er slut nu. Rekrutterne strømmer til alle tre værn og 5 procent af BNP bliver dirigeret ind i forsvaret, der udvikler nye, avancerede våbensystemer. Den militære produktudvikling stimuleres af det ellers ret venstresnoede Silicon Valley, hvor en lang række højteknologiske virksomheder nu er aktivt engageret i forsvarsindustrien.

Det danske had til Trump og al hans væsen er systemisk og kan ikke ændres, men medierne ville gøre deres læsere og seere en tjeneste, hvis de i stedet for enøjet og hysterisk at fokusere på, hvad Trump siger, i stedet ville fortælle, hvad han gør. Og det er faktisk ikke så ringe endda .

25. juli 2026

Artiklen er bragt på aamund.dk