|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Allan Orland har skrevet følgende opslag på Facebook om livet som dansker i Brøndby Strand.
Brøndby Strand er et af de ti områder, hvor etniske danskere nu er i mindretal. Det skrev Den Korte Avis om i artiklen her. Vi skrev blandt andet:
Ny særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at antallet af områder er steget.
Antallet af områder i Danmark, hvor personer med dansk oprindelse er i undertal, er vokset.
Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som B.T. har fået lavet.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der i alt er ti sogne i Danmark, hvor personer med dansk oprindelse per 1. januar 2026 er i undertal. Sidste år var det tal ni.
Det fremgår, at Tingbjerg i Københavns Kommune topper listen. Her har blot 26 procent af borgerne dansk oprindelse. 65,6 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. De resterende er indvandrere og efterkommere fra vestlige lande.
På andenpladsen befinder Vollsmose sig i Odense Kommune, hvoraf kun 34,3 procent af beboerne har dansk oprindelse.
Nyt på listen er Ishøj Sogn, hvor personer med dansk oprindelse nu også er i mindretal.
De ti sogne er derfor: Tingbjerg, Vollsmose, Gellerup, Haralds i Gladsaxe Kommune, Høje Tastrup, Brøndby Strand, Husumvold, Ravnsbjerg, Ørestad Sogn – og Ishøj.
Allan Orland: Jeg føler mig som en fremmed i mit eget land
Denne oplysning fik Allan Orland til at skrive følgende opslag på Facebook:
**Jeg føler mig efterhånden som fremmed i mit eget lokalområde**
Jeg har boet i Brøndby Strand i mange år og har på nært hold oplevet, hvordan området gradvist har forandret sig. Ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik er Brøndby Strand nu blandt de ti sogne, hvor personer med dansk oprindelse er kommet i mindretal.
Statistikken er én ting. Noget andet er den virkelighed, man oplever som beboer.
Jeg møder desværre oftere en adfærd, som ligger langt fra den respektfulde omgangstone og de fælles normer, jeg forbinder med Danmark.
Jeg har oplevet uvenlighed, provokerende konfrontationer og situationer, som skaber reel utryghed. Det påvirker både min egen følelse af sikkerhed og mine tanker om, hvilket miljø vores børn skal vokse op i.
Det handler ikke om, at alle indvandrere er ens. Mange bidrager positivt, arbejder, uddanner sig og ønsker præcis den samme trygge hverdag som alle andre. Men vi må kunne tale ærligt om konsekvenserne, når integrationen ikke fungerer, parallelsamfund vokser frem, og danske normer om frihed, ligestilling, respekt og lovlydighed mister fodfæste.
Integration kan ikke alene handle om arbejde og forsørgelse. Det må også indebære respekt for det danske samfund, vores demokratiske værdier og for de mennesker, man deler sit lokalområde med.
Når beboere ikke længere føler sig trygge i deres eget kvarter, har politikken fejlet. Det problem forsvinder ikke, fordi vi undgår at tale om det. Tværtimod.
Vi har brug for konsekvente krav til integration, en tydelig indsats mod kriminalitet og negativ social kontrol samt en boligpolitik, der modvirker koncentrationen af parallelsamfund.
Jeg ønsker ikke et samfund opdelt efter etnicitet eller religion. Jeg ønsker et Danmark, hvor vi mødes om fælles spilleregler, og hvor alle – uanset baggrund – kan føle sig trygge.
Det burde ikke være kontroversielt.
