|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Kristendom og Demokrati.
I årene 1227-1241 sad biskop Gunnar i Asmild kloster ved Viborg og udarbejdede Jyske Lov. Nedenfor et par uddrag af fortalen.
”Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden.”
Sandhed er en af demokratiets forudsætninger.
”Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred.”
Det er ikke alle steder, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred. Det kunne de hverken under den franske eller senere revolutioner. Og bestemt heller ikke, hvor Islam hersker.
”Loven skal ikke gøres eller skrives til nogen Mands særlige Fordel, men efter alle deres Tarv, som bor i Landet.”
Første artikel i de franskes Déclaration des Droits de l’Homme fra august 1789 lyder:
”Mennesker fødes og forbliver frie og lige I rettigheder. Sociale forskelle kan kun begrundes med den fælles nytte.”
Således måtte Lenin gerne køre i Rolls Royce, for han var en nyttig person. Men den gemene hob måtte finde sig i ensartet elendighed.
Fortalen til den Franske Menneskerettigheds Erklæring er i det hele taget intellektuelt dybt underlødig, medens de fleste af de mere konkrete artikler om lov og ret er fuldt acceptable for moderne mennesker. Men kom ikke og giv Oplysningstiden æren for demokratiet.
”Heller ikke skal nogen Mand dømme mod den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager; men efter den Lov skal Landet dømmes og styres. Den Lov, som Kongen giver, og Landet vedtager, den kan han heller ikke ændre eller ophæve uden Landets Vilje, medmindre han aabenbart handler mod Gud.”
Loven er altså ikke givet af Gud, men af kongen og vedtaget af landet. Men kongen kan ikke ændre loven ”uden landets vilje”. Der er ikke langt herfra og til en beskrivelse af det moderne demokrati.
”Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige.”
Loven skal altså beskytte folk mod uret. Og ikke tjene en eller anden ide.
Lov og ret og beskyttelse af det enkelte menneske har mildt sagt ikke været en spidskompetence for nazister og kommunister. Eller den franske revolution.
Islam har ikke skabt en egentlig lovkodeks, men har en omfattende Sharia, der bygger på fortællinger om profetens handlemåde, der så skal være retningsgivende.
De fleste af os ville betakke os for at skulle leve vort liv og dømmes efter skik og brug hos en arabisk ørkenrøver, der levede – måske – for 1400 år siden.
Jeg har vist to forskellige iranere fortalen til Jyske lov. Den ene en ung jurastuderende og den anden lektor på Roskilde Universitet.
De udbrød begge helt uafhængigt af hinanden: ”Den fortale er jo et demokratisk manifest.”
Biskop Gunnar havde studeret mange år i Paris. Og Jyske lov bygger ud over på dansk sædvane på almen kristen middelaldertænkning.
Jeg har ikke hørt om andre kulturkredse end den kristne, hvor loven er bindende for både høj og lav, og har som sit erklærede formål at beskytte både høj og lav mod overgreb.
Og heller ikke, at ”loven ikke kan ændres eller ophæves uden landets vilje”.
Så selvfølgelig er Kristendommen en af demokratiets forudsætninger.
Søren Kjærsgård, civilingeniør
Den 15.07.2026
