Filosoffen Kai Sørlander har et stort og omfattende forfatterskab bag sig. Nu er han aktuel med en ny bog, der i princippet giver et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.
Kai Sørlander: DEN RENE FORNUFTS STRUKTUR. Filosofiens blik på tilværelsen. Hæftet med flapper. Forlaget Ellekær. 185 sider. Vejl. pris 245 kr. Udgivelsesdato 23.08.22.
***** fem stjerner ud af seks
Jeg har en række af Kai Sørlanders bøger stående i min reol. Såvel fagfilosofiske værker, fx ”Den endegyldige sandhed”, som bøger, der på et krav om rationalitet har bidraget til samfunds- og religionsdebatten.
Mine to yndlingsbøger er ”FORSVAR FOR RATIONALITETEN. Religion og politik i filosofisk perspektiv” og ”DEN POLITISKE FORPLIGTELSE. Det filosofiske fundament for demokratisk stillingtagen”. Mine præferencer skyldes helt enkelt, at jeg bilder mig ind så nogen lunde at have forstået argumentationen i de to sidstnævnte værker!
I forhold til Sørlanders rene, abstrakte begrebsfilosofi kommer jeg imidlertid delvist til kort. Ikke fordi, der er noget galt med Kai Sørlanders tænkning, men med min. Hvilket kalder på et sigende citat fra hans nye bog: ”DEN RENE FORNUFTS STRUKTUR. Filosofiens blik på tilværelsen”:
”… så hvis man har svært ved at følge med, så skal man ikke stille sig tilfreds med, at der nok er tale om det samme begrebsroderi, som desværre kendetegner det meste af det, der til daglig går under navnet filosofi; i stedet skal man vende blikket indad og spørge sig selv, om ens hoved nu også er egnet til at filosofere på et alvorligt plan.”
Kai Sørlanders ærinde
Denne lange indledning for at gøde jordbunden for Kai Sørlanders ærinde i hans seneste vanskeligt tilgængelig bog: At give intet mindre end et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.
Hvad mener Sørlander så med det? Jeg overlader ordet til forfatteren:
”Som følge af filosofiens særlige natur – særlige spørgen – kan en filosofi ikke være gyldig, uden at den er universelt gyldig. Den må være gyldig for enhver mulig person, fordi den gælder som følge af selve karakteren af den filosofiske spørgen.
Forskellige personer kan ikke have forskellige gyldige filosofier, fordi det implicit er givet med selve dybden af det filosofiske spørgsmål om, hvad der er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes, at der kun kan være én gyldig filosofi.
Det vil sige, at filosofien – som følge af selve karakteren af den filosofiske spørgen – i sidste instans må være en sag for den rene fornuft. Det må være en sag for fornuften, som den er i sig selv og uafhængigt af alt, hvad der kunne være anderledes.
Filosofien spørger efter den dybeste sandhed om verden og vores situation i verden: Det, som under ingen omstændigheder kunne være anderledes.
Det er selvmodsigende at benægte, at det er muligt at nå frem til en endegyldig sandhed. Fordi i givet fald vil denne benægtelse selv komme til at få status som en endegyldig sandhed.”
Postmodernismen benægter rationalitetens universalitet
Her kommer mit forsøg på at udlægge Sørlanders formuleringer:
Som følge af filosofiens særlige natur – dens særlige måde at stille spørgsmål på – kan en filosofi ikke være gyldig, uden at den er universelt gyldig. Det betyder, at den skal være gyldig for ALLE. Forskellige personer kan altså ikke have forskellige gyldige filosofier.
Hvorfor ikke? Det mener relativisterne jo. Og socialkonstruktionisterne. Ja, men det er fordi postmodernismen fejlagtigt benægter rationalitetens universalitet.
Den dybeste sandhed
Relativisterne tager fejl, fordi filosofien søger den dybeste sandhed om verden. Først og fremmest søger filosofien at bestemme det, som er nødvendigt i den forstand, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes.
Det er hvad, der gøres i denne bog. Det vises helt konkret, hvordan man skal gå logisk-stringent til værks – trin for trin for trin – og dermed gives i princippet et endegyldigt svar på den filosofiske spørgen.
På den baggrund finder forfatteren det dybt problematisk, at universiteterne udvikler forskningsmiljøer, herunder filosofistudiet, som undergraver forudsætningen for egentlig filosofisk tænkning og dermed den forskningsfrihed – og sandhedssøgen – som samfundet bør understøtte.
Kai Sørlander – Danmarks eneste ægte filosof?
Kai Sørlander er måske Danmarks eneste ægte filosof, fordi han igennem et langt liv aldrig er gået på kompromis. Kanhænde det er grunden til, at denne lærde mand aldrig har fået en stilling inden for Akademia, der siden 1968 har været i frit fald? I hvert fald på de samfundsvidenskabelige og humanistiske fakulteter, herunder filosofistudiet.
Da jeg skulle skrive denne anmeldelse, gik jeg på Infomedia for at finde ud af, hvad der var skrevet af og om Kai Sørlander igennem årene. Ikke mindre end 1092 artikler dukkede op. En af dem hedder ”Grubleren” (Berlingske Tidende, 1994), og her får Den Korte Avis’ læsere indledningen, der ret præcist indkredser Kai Sørlanders personlighed (med indsatte afsnit for at lette læsningen på skærmen):
“Nogle rejser Jorden rundt for at opleve verden. Jeg rejser i mig selv, og dér finder jeg mindst lige så store oplevelser.”
Kai Sørlander er filosof med hjertet. Han er ikke ansat ved noget universitet eller har professionel beskæftigelse som filosof. Men gennem de sidste 30 år har han hans tanker været på en konstant søgen efter det nødvendigt sande – de uomgængelige træk ved menneskets og verdens situation.
Alt andet har han sat til side for at løse denne kolossale opgave. Et helt menneskeliv, nemlig sit eget, har han investeret i filosofien. 15 timer om ugen arbejder han som kontormand for at sikre sig mad og husly, men resten af tiden er gået med læsning og intens grublen.
Stilfærdigt har han affundet sig med, at han aldrig er blevet blåstemplet af det officielle akademiske system, og han har måttet acceptere, at ingen mennesker herhjemme for alvor har kunnet fatte perspektiverne i de tanker, han blandt andet har lagt frem i udenlandske filosofiske tidsskrifter.”
***
I Kai Sørlander har Danmark en ægte filosof, der bider skeer med de største af slagsen, herunder Kant. Kan det være grunden til, at andre fagfilosoffer ikke rigtigt har villet bide til bolle med hans tænkning? Er mundfulden for stor?
Vi får se i denne omgang.
***
Faktaboks
Kai Sørlander er født 1944. Har studeret filosofi ved Københavns Universitet og skrevet guldmedaljeafhandling om Wittgensteins tidlige filosofi. Forfatter til bl.a. bøgerne ”Det uomgængelige” (1994), ”Under evighedens synsvinkel” (1997), ”Om menneskerettigheder” (2000) ”Forsvar for rationaliteten” (2008), ”Den politiske forpligtelse” (2011) og ”Indføring i filosofien” (2017) samt en lang række kronikker og artikler.
***
I aften kl. 19 afholder Trykkefrihedsselskabet i Vartov et arrangement med Kai Sørlander og litteraten Marianne Stidsen under overskriften: ”Findes Sandheden med stort S?” (læs mere her).
Begivenheden har tidligere været omtalt i Den Korte Avis, og evt. overskydende billetter kan købes i døren.
