|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Hvorfor er det så svært for os borgerlige, spørger Anders Krab-Johansen i en ny bog. Hans svar er ikke dårlige, men han kommer aldrig længere end til at kratte i overfladen.
Anders Krab-Johansen: FRI OS FRA DEN VÆRDILØSE BORGERLIGHED. Hæftet med flapper. Gyldendals Forlag. 256 sider. Vejl. pris 244,95 kr. Udkommet d. 23. februar 2024.
*** tre stjerner ud af seks
__________________________________
Det er næppe undsluppet læsende menneskers opmærksomhed, at det i disse år sprøjter ud med bøger om borgerlighed, den borgerlige krise og kritik af den stadig mere overgribende og indgribende stat: BORGER & STAT (2022), Fra VELFÆRDSSTAT til OVERVÅGNINGSSTAT (2022), BORGERLIG KRISE. Det ideologiske opbrud i blå blok (2022), DEN BORGERLIGE ORDEN (2022), Nationalkonservativ renæssance – at genfinde den rette vej (2023, Hvad det vil sige at være borgerlig – og nu seneste skud på stammen: FRI OS FRA DEN VÆRDILØSE BORGERLIGHED.
Alle de mest fremtrædende (der-forstår-sig selv-som) borgerlige vil åbenbart gerne bidrage med at stille samfundsdiagnosen, og det gælder også for Anders Krab-Johansen.
Af Faktaboksen efter anmeldelsen fremgår det, at han har (haft) en stor og fin karriere, hvilket måske gør hans betragtninger ekstra interessante? CV’et anskueliggør, at Krab-Johansen indtager en reel magtposition, i hvert fald er han den til dato mest magtfulde person i klubben af forfattere til debatbøger om borgerlighed(ens krise).
Anders Krab-Johansens absolut sympatiske ærinde er at give et bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ til den knopskydende, umyndiggørende velfærdsstat.
Det sker ved at identificere en række elementer i krisen – hvad og hvor er det gået galt? – for efterfølgende at pege på de ingredienser, en opskrift på modgift må indeholde, for at samfundet kan udvikle sig i en mere liberal-konservativ retning.
Komposition
Bogens opbygning og de enkelte kapitlers overskrifter angiver tilgangen til de valgte temaer. Først en konstatering af, at værdier er gået tabt. Derpå at afsættet for at rette op på miseren må tages i de enkelte individer. Da enkeltindividet ikke er en ø, må han/hun sættes ind i en bredere samfundsmæssig sammenhæng, hvor familien for de allerfleste vil være første station på vejen.
SPIRALEN – Værdierne er gået tabt, de skal genopfindes
Kapitel 1: INDIVIDET – Kampråbet om frihed lyder skingert og skal på værksted
Kapitel 2: FAMILIEN – Vi glemmer det første fællesskab, det kræver opmærksomhed
Kapitel 3: DANNELSEN – Kampen for sproget, kulturen, historien, kristendommen og de frivillige fællesskaber
Kapitel 4: MARKEDET – Kapitalismen er ikke bare effektiv, men bærer afgørende værdier
Kapitel 5: DANMARK – Vores territorium er intakt, men danskheden er under pres
Kapitel 6: VERDEN – Den vestlige civilisation er truet, Danmark skal ikke være det svage led
Kapitel 7: AFSLUTNING – Den korte version om alt, der skal kæmpes for
Citatmosaik
Som altid vælger jeg at bringe en række citater, der kan præcisere bogens ærinde. En service for dem, der ikke får læst bogen – en appetizer for dem, der gør.
Mosaikken er delt op i to: 1. Hvor jeg er enig, 2. Hvor jeg er uenig fulgt op af en kommentar.
Del 1.
”(…) samlet set er velfærdsstatens sprog og idealer dominerende (…) Når der er problemer, skyldes det fejl, der kan løses med flere penge og regulering, mens det sjældent er velfærdsstaten som konstruktion og ideal, der sættes spørgsmålstegn ved, selv om problemerne gentager sig.” (s. 14)
”Mens vi hylder den individuelle frihed mere end nogensinde, bliver den i praksis indskrænket fra flere sider.” (s. 29)
”[Om virksomheders datahøst]Som bruger har man sagt ja, så det er lovligt at bruge ens data (…) individets grænse er overskredet, fordi kommercielle selskaber er trådt ind i privatsfæren.” (s. 39)
”Værre er det, når vi skal have bugt med egoismen og grådigheden, som er den grimme side af individualismen.” (s. 56)
”Familier går i opløsning med et højt antal skilsmisser (…) Familien har mistet sin status som omdrejningspunkt for samfundet, og det er nu i stedet individet, som er udgangspunkt for det meste.” (s. 72)
”Pointen er, at familien kræver en handling og en forpligtelse, og det er endnu en grund til, at familien skal støttes som institution.” (s. 84)
”(…) den offentlig sektor forventes at overtage opgaver, som burde tilfalde familierne selv.” (s. 92)
”Den største trussel mod dannelsen er historieløshed (…)” (s. 119)
”De offentlige universiteter i Danmark, der skulle være oplysningen og den kritiske tænknings højborge, er præget af en ensidighed, der er historieløs og fordummende.” (s. 130)
”Danmark er marineret i den type institutioner, som under falsk varebetegnelse som civilsamfund eller uafhængig promoverer en politisk dagsorden for skatteydernes penge.” (s. 134)
”Jeg kan ikke få øje på institutioner, der er stærke nok til at løfte opgaven, og derfor skal vi borgerlige begynde med os selv.” (s. 136) [Bingo!]
”Faktum er, at Grundtvig var inderligt imod beskatning og omfordeling af penge til de fattige. Han foreslog tværtimod, at al forsørgelsesret skulle afskaffes bortset fra mellem børn og forældre.” (s. 180)
”Nutidens dansker ser offentlige institutioner som tilbud, man har ret til at bruge gratis, fordi man bor i Danmark og betaler skat. Forventningen kommer også fra folk, der aldrig har bidraget med en times arbejde i deres liv (…)” (s. 185)
Del 2.
Her følger så en række eksempler, hvor forfatteren og anmelderens veje må skilles:
”Opgaven er at genopfinde og forny de borgerlige værdier (…)” (s. 10)
Kommentar: Såmænd ikke. Ansvar, pligt, sanddruelighed, bidrag til fællesskabet, ordholdenhed, behovsudskydelse (dig-før-mig – lille-Camilla-før-karriere-pleje – familiemiddag-før-fitness-center), disciplin, flid mv. skal hverken genopfindes eller fornys. De skal praktiseres.
”Heldigvis svinger pendulet ikke tilbage til patriarkatets tid.” (s. 13)
Kommentar: Er det nu også ’heldigvis’? Patriarkats-begrebet er blevet misbrugt og alt for længe (af ligestillingsfeminister) fejlfortolket som mænds undertrykkelse af kvinder. Er sagen ikke snarere den, at majoriteten af både mænd og kvinder har været undertrykt igennem historien? Og at med rollen som familiens overhoved har mænd som hovedtendens båret den tungere forsørgerbyrde samt forpligtelsen til autoritetsudøvelse? Den autoritet og udøvelse af myndighed, der stort set glimrer ved sit fravær i dag med katastrofale konsekvenser til følge.
”Alle danskere er født frie og lige.” (s. 15)
Kommentar: Kun i skåltalerne. Reelt er danskerne ikke frie. Således kan vi ikke undslippe et personnummer eller MitId.
Lige? Hm! Kun på papiret. At vi er født frie og lige er en løgn, vi bildes ind. Ligesom myten om, at danskerne er verdens lykkeligste folk.
”Jeg har vanskeligt ved at begribe, hvorfor identitetspolitikkens synspunkter vinder så stærkt frem i de frie vestlige samfund. (s. 50)
Kommentar: Svaret kan findes i Vurdering.
”Den traditionelle kernefamilie er kun en af mange familieformer (…)” (s. 82)
Kommentar: Med den indfaldsvinkel falder det borgerlige projekt gumpetungt til jorden, for en (rimeligt velfungerende) kernefamilie er i vores del af verden den bedste for børn at vokse op i.
Måske er udsagnet blot en konstatering af, at definitionen på en familie i dag sidestiller far-mor-børn-familien med fx enlig-mor-med-børn? Altså at forstå som et rent deskriptivt udsagn?
Mit er normativt: Enhver i-egen-selvforståelse-borgerlig må fastholde, at kernefamilien med to biologiske køn (far og mor), der holder sammen i et livslangt ægteskab, er den bedste, mest (økonomisk) stabile ramme for børn at vokse op i og blive dannet af. Skilsmisser er en samfundsmæssig katastrofe.
”Min undren går på, at kapitalismekritikken også er sivet ind blandt borgerlige, og at den har slået rod i erhvervslivet og dets organisationer (…)” (s. 148)
Kommentar: Jeg undrer mig over, at forfatteren undrer sig, jf. public-private partnership & FN’s regnbue-verdensmål – blottet for demokrati og frihed. Jeg undrer mig også over, at forfatteren er sprunget på klimaalarmismen. Den position er i sig selv alarmerende. (Jf. s. s. 152 ff.)
”Heldigvis vandt de borgerlige kræfter og politikere, der var overbeviste om, at Danmark skulle stå loyalt på samme side som USA (…)” (s. 220)
Det ’heldigvis’ tilhører da vist en for længst svunden æra? Jf. her og her. Så nej, det er IKKE positivt, at Norden nu står samlet i NATO (jf. s. 222).
Vurdering
Min vurdering af ”Frí os fra den værdiløse borgerlighed” er delvist fremgået af kommentarerne i citatmosaikken, men skal uddybes.
Konklusionen på de mange borgerlige debattørers bøger må være, at det endnu ikke er lykkedes for nogen at knække koden. Det har heller ikke Anders Krab-Johansen med ordene:
”Sandheden er, at vi borgerlige taber igen og igen, fordi vi ikke bruger alt det, vi ved.” (s. 240)
Hm! Det er for tynd en kop te på bundlinjen.
Vi er nødt til at rette blikket et andet sted hen – mod de globalistiske kræfter, der er ved at smadre Vesten, dels igennem propagandaen i de statskontrollerede medier, dels via uddannelsessystemet.
Et stykke ad vejen kan der laves copy-paste af min vurdering af Christian Egander Skov og Morten Uhrskov Jensens bøger nævnt ovenfor. Også Anders Krab-Johansen ligger helt inden for skiven af mainstream med opfattelsen af Folketinget som en vigtig magtfaktor, hvor der foregår en ægte debat, og hvor det er medlemmerne, der tager vidtrækkende beslutninger.
At han vælger at have tillid til angrebspagten NATO og EU kan forekomme uforståeligt – deres kriminelle handlinger taget i betragtning – men man har vel en karriere at pleje, og sandhederne har trange kår på Berlingske Media.
Berlingske Media står ikke alene. Der kan dynges eksempel på eksempel, der viser, at ledende politikere og magthavere generelt har problemer med sandheden – ingen nævnt, ingen glemt – at magtens tredeling er en illusion, at retsstaten eroderer (jf. de mange domme til islamkritikere – også selv om Kim Møller blev frifundet i Højesteret), og at den såkaldt frie presse er en fiktion (jf. her og her og her) befolket med presstitutes og nyttige idioter.
Den frie vestlige presse har vist sig at være et gennemført propagandaprojekt i forhold til dækningen af store temaer som klima, indvandring, islam(isering), corona, ’vaccinationer’ (de nødgodkendte, eksperimentelle injektioner), stedfortræderkrigen i Ukraine og senest Hamas-Israel-Gaza.
Anders Krab-Johansen er tilsyneladende blind for den omkalfatring, MR Global har gang i med The Great Reset. I hvert fald har ”Fri os fra den værdiløse borgerlighed” slet ikke blik for de egentlige magthavere, der trækker i trådene via WHO, WEF, FN, EU, NATO, CIA, US / UK DEEP STATE m.fl. Identitetspolitikken er kun et af mange redskaber i den globalistiske værktøjskasse.
Det spil, der udfolder sig i Folketinget med tilsyneladende store modsætninger mellem rød og blå blok, er at betegne som et teaterdemokrati (udtrykket lånt fra bloggen Snaphanen).
Anders Krab-Johansen HAR tidligere har skrevet en bog med titlen ”Vi vinder, når vi vågner” (2015). Jeg har ikke læst den, men præsentationen på Saxos hjemmeside lyder:
”Anders Krab-Johansen (…) mener at vi skal til at forvente mere af os selv og hinanden. I stedet for at regne med at andre vil løse vores problemer for os, bliver vi nødt til at konfrontere dem og løse dem selv.
I “Vi vinder når vi vågner” tager Anders Krab-Johansen os med til sin barndomsby Kerteminde, der engang havde et rigt arbejdsliv, men nu lider økonomisk under det drastiske fald af selvstændige og ansatte indenfor industri, fiskeri, landbrug og skibsbyggeri.
“Vi vinder når vi vågner” handler om at få Danmark og byer som Kerteminde i gang igen ved at genopfinde sig selv i den nye globale økonomi. Bogen åbner op for en debat om Danmarks økonomiske fremtid og Krab-Johansen giver her bud på de løsninger, han mener er nødvendige for at få Danmark tilbage på sporet.” (citat slut).
Spørgsmålet er, om Anders Krab-Johansen selv ER vågen?
_________________________________
FAKTABOKS
Anders Krab-Johansen (f.1966) er koncernchef og udgiver for Berlingske Media, der ejer Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.
Han er tidligere ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Børsen og har arbejdet som journalist, politisk redaktør og EU-korrespondent for en række danske medier.
Anders Krab-Johansen er uddannet journalist fra Columbia University i New York og cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.
Hen er bestyrelsesformand for mediernes rettighedsorganisation DPCMO, sidder i museumsrådet for Nationalmuseet og er medstifter af Rahbeks Højskole.
Har tidligere skrevet ”Vi vinder når vi vågner”.
