|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tyske skoler bliver i stigende grad præget af islam. Udviklingen bliver kaldt skræmmende, og lærerne advarer om fatale konsekvenser for de muslimske børns udvikling.
Det er især de muslimske piger, der er udsat for et stort pres for at tilpasse sig islam.
Hvis de går klædt som andre piger, blive de betragtet som urene, der forbryder sig mod islam.
“Vestligt klædte piger bliver ofte betragtet som ‘urene’ eller ‘haram'”, hedder det i en undersøgelse blandt tyske lærere, der er omtalt i flere tyske og internationale medier som Welt og NZZ.
Flere muslimske piger går med islamisk tørklæde
I undersøgelsen siger 71 procent , at de har elever, der har taget det muslimske tørklæde på, inden de var fyldt 14 år. Tallene fra undersøgelsen er gengivet fra Welt.
Knap halvdelen gik allerede med de muslimske tørklæde, da de var 10-11 år.
Piger med tørklæde bliver stadig yngre. Der er piger på 5-6 år, der sågar går med chardor, der er en sort klædedragt, der indhyller kroppen fra top til tå.
Ifølge lærerne har beslutningen om at gå med tørklæde også konsekvenser for dagliglivet på skolerne. Mere end halvdelen siger, at pigerne ikke deltager i sport eller svømmeundervisning eller skolerejser, og 35 procent siger, at de ikke deltager i seksualundervisningstimer – et antal, der er stigende.
73 procent af de adspurgte mener, at pigerne bliver bremset i deres personlige udvikling.
“Børnenes tørklæde forhindrer indlæring på lige fod med andre børn og selvbestemmelse i opvæksten,” siger direktøren for den kvindeorganisation, Terre des Femmes, der står bag undersøgelsen.
Pres fra familien og drenge på skolerne
31 procent af de adspurgte har en fornemmelse af, at beslutningen ikke er truffet frivilligt af børnene.
Pigerne er underlagt et stort pres. Piger klædt i vestlige tøj betragtes ofte som “urene” eller “haram” af drengene i skolen. Social kontrol blandt muslimske elever er stor.
Men presset kommer især fra pigernes familier.
Faderen og andre mænd i familien lokker pigerne med løfte om belønning som gaver og ros, hvis de begynder at gå med tørklæde.
“Du er en særlig god datter, hvis du bærer et tørklæde. Du styrker vores ære. Vi er stolte af dig. Vi elsker dig.”
En lærer fortæller, om en lille pige, der næsten ikke kunne modstå, især da presset og frygten for familiens afvisning er så stor.
En anden fortæller om en pige, der kun var ni år gammel, og som – tilsyneladende frivilligt – tog tørklædet på. Først var barnet stolt og syntes, det var spændende, sagde læreren. ”Men nu er der ingen vej tilbage, og hun virker meget mere indadvendt og ‘voksen’ end før. Jeg tror ikke, hun var klar over, hvad hun valgte at gøre, og nu ser fremtiden ud til at være fastlagt.”
Kvinder kræver forbud mod, at piger under 14 år bærer tørklæde i skolerne
Kvinderettighedsorganisationen, Terre des Femmes. gennemførte allerede i 2019 den første undersøgelse af udbredelsen af muslimsk tørklæde i skoler, og nu er en ny tilsvarende undersøgelse altså gennemført, der viser, at situationen for pigerne er blevet yderligere forværret. Deres selvbestemmelse er alvorligt truet.
Derfor gentager Terre des Femmes nationale direktør Christa Stolle nu sit krav om et landsdækkende forbud mod, at skolepiger under fjorten år bærer tørklæde:
Og det krav er mange af lærerne enige i.
62 procent mener, at en begrænsning af pigers tildækning af tørklæder i offentlige uddannelsesinstitutioner vil være en fordel for pigernes lige og fri udvikling.
Det ville i det mindste udskyde familiernes pres på pigerne, og de ville få mulighed for at deltage på mere lige fod med andre børn i skolens aktiviteter.
Men det er der ikke politisk flertal for. Alle partier bortset fra AfD har stemt imod et forbud.
Socialdemokratiet turde ikke, da det kom til stykket
I Danmark kunne Socialdemokratiet havde sikret et forbud mod, at skoleelever bærer tørklæde. Men det ville partier ikke, da det kom til stykket.
Den socialdemokratiske mindretalsregeringen nedsatte ellers et udvalg netop med det formål at hjælpe piger og kvinder med indvandrerbaggrund i deres kramp for frihed og lighed. Det hed udvalget om den glemte kvindekamp.
Dette udvalg blev enige om en række anbefalinger. Et af dem var et forbud mod tørklæder i folkeskolen.
Drivkraften bag disse anbefalinger var udvalgets formand den respekterede socialdemokratiske borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen.
Men kort før offentliggørelsen af anbefalingerne blev de lækket fra udvalget, og formanden blev udsat for den sædvanlige kritik. De mange, der støttede forslaget, druknede i råberiet.
Presset virkede. Socialdemokratiet svigtede.
Udvalgets formand og de mange lærere og kvinder, der støttede hende, fik ingen hjælp fra partiet.
Mette Frederiksen har ellers sagt, at hun vil profilere Socialdemokratiet som et parti, der vil stramme udlændingepolitikken. Men selv når en af partiets egne går i spidsen for en frihedskamp kan Mette Frederiksen ikke tage sig sammen og støtte hende mod al råberiet.
Efter valget dannede Socialdemokratiet en bred regering med Moderaterne og Venstre. Venstre har stort set intet gjort for at stramme udlændingepolitikken. Det gjorde de heller ikke i denne sag.
Og Moderaterne har nærmest modarbejdet en stram udlændingepolitik. Blandt andet var det foranlediget af Moderaterne, at Özlem Cekic kom ind i udvalget.
Forslaget døde og Christina Krzyrosiak Hansen gik af som formanden for udvalget.
Imens fortsætter undertrykkelsen af de muslimske piger og islamiseringen af folkeskolen i Danmark – ligesom i Tyskland.
href=”https://www.nzz.ch/feuilleton/debatte-ums-kopftuch-fuer-kinder-islam-praegt-deutsche-schueler-immer-staerker-ld.1839943″>Debatte ums Kopftuch für Kinder: Islam prägt deutsche Schüler immer stärker (nzz.ch)
