|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Når der er mange muslimer, så breder islams regler sig.
Et af de steder, man ser det, er på gymnasier og andre uddannelsessteder.
Det har Den Korte Avis bekrevet med en stribe artikler i over 10 år.
Og islams magt og muslimers sociale kontrol bliver bare værre i takt med, at antallet af muslimer vokser.
Nu er der kommet nye hørrejsende eksempler.
Det er Berlingske, der har fået aktindsigt i en stribe tilsynsdokumenter.
Tilsynet med gymnasierne viser, at muslimske elever flere steder føre en hård social kontrol med især andre muslimske elever.
Det drejer sig især om uddannelsessteder, hvor der er mange elever med rødder i ikkevestlige lande, de såkaldte MENAPT-lande (Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet).
Avisen fremhæver tre uddannelsessteder:
Københavns Åbne Gymnasium med 32 procent ikkevestlige elever.
Ørestad Gymnasium med 36 procent ikkevestlige elever.
VUC Lyngby med 24 procent ikkevestlige elever. Det skriver Berlingske, der har fået aktindsigt i tilsynsdokumenter fra de tre gymnasiale uddannelser.
Muslimske regler på danske uddannelsessteder
På de tre gymnasier beskrives flere konkrete hændelser, som her citeres fra Berlingske:
Chikane som følge af »påklædning, alkohol og rygning«. (Ørestad Gymnasium)
Elever, der overvåger andre og vurderer, hvem der er »en god og en dårlig muslim«. (VUC Lyngby)
Elever, der bliver mødt med »faster du ikke under ramadanen?«, hvis de drikker vand. (Københavns Åbne Gymnasium)
Grupper af elever, der er skarpt opdelt på baggrund af etnicitet. (Ørestad Gymnasium)
Elever, der er nervøse for at få taget billeder i forbindelse med sociale aktiviteter, især på studieture. (København Åbne Gymnasium)
Personer uden tilknytning til skolen, der møder op for muligvis at overvåge muslimske elever. (VUC Lyngby)
Elever, der pludselig begynder at gå med tørklæde og vil have deres billede fjernet fra skolens hjemmeside. (Ørestad Gymnasium)
Eksempler på, at enkelte elever oplever at blive udstillet på sociale medier, for eksempel gennem billedmanipulation og fordømmelse af deres adfærd. (Københavns Åbne Gymnasium)
Elever, der bliver mobbet på baggrund af deres seksuelle orientering. (Ørestad Gymnasium)
Grupper af elever, der »holder øje med hinandens gøren og laden« og »chikanerer« og »adfærdsregulerer« deres skolekammerater »på et andet sprog, i pauser og til sociale arrangementer«, som det hedder i dokumenterne.
Det er kun blevet værre
Allerede i 2016 skrev en gymnasielærer i Den Korte Avis:
“Man bliver så træt af at gøre opmærksom på det oplagte og indlysende. Men lad mig alligevel gøre det endnu engang. Den sidste uge har nemlig budt på flere tragiske og trælse begivenheder med tilknytning til islam.
De tragiske er naturligvis terrorangrebene i USA og Frankrig. Begge havde tydelige islamiske motiver, men forsøges dysset ned og dækket over af politisk korrekte journalister, eksperter og politikere.
Det trælse eksempel fra den forgangne uge er eksemplerne fra VUC-undervisningen i Danmark, hvor muslimske elever har raset over undervisningsmateriale med emner, de ikke har villet acceptere, – det har drejet sig om både grundloven og sex-scener i film. Også her er det tydeligvis islam, der er udgangspunktet for den grænseoverskridende opførsel.”
Opgør med islam
Der er stribevis af eksempler fra Danmark og andre europæiske lande med de voksende problemer i uddannelsessektoren: Muslimer der nægter at give hånd til kvinder. Elever, der jubler over terrorangreb. Elever der ikke vil acceptere undervisningsmateriale, der strider mod islam.
Hertil kommer undersøgelser, der viser, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligere fagligt og får dårligere karakterer end gennemsnittet.
Vores kultur og værdier er ved at blive løbet over ende.
Det skal stoppes, så skal der tydeligere og håndfaste regler til, som dem i Østrig, der er beskrevet andet steds i avisen.
Forbud mod piger i folkeskolen bærer islamisk tørklæde.
Desuden skal tilstrømningen stoppes og langt flere hjemsendes.
Sker det ikke, så taget muslimer gradvist magten i gymnasierne og andre steder i samfundet