|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Naveed Anwar, hans bror Usman Ali Anwar, Tasawar Hussein, Tepu Islam Ashraf, Mohammad Arshad, Shadzad Iqbal Mohammad Akbar Aslam og Mikkel Skelskov – ialt 12 er dømt for svindel med falske faktura for 300 millioner kroner.
Det er det danske velfærdssamfund der betaler. 300 millioner kan bruges til mange gode ting som flere sygeplejersker, bemærket en synligt forarget anklager.
Naveed Anwar er hovedmanden i Danmarks største sag om svindel med falske fakturaer.
Han fik syv års fængsel ved Østre Landsret. 11 andre tiltalte er skyldige.
Udover den 52-årige Naveed Anwar er det hans lillebror Usman Ali Anwar, der er idømt fængsel i seks år og seks måneder. Han udvises for bestandigt af Danmark, hor han har boet i godt 30 år.
Fakturaerne blev især fremstillet i en kontorcontainer ved siden af A-Hotels i Brøndby.
Kunderne var cirka 850 firmaer, som havde udført sort arbejde, og som derefter købte fakturaer.
Desuden straffes den 55-årige Tasawar Hussein og Tepu Islam Ashraf. Læs alle navnene hos ritzau.
Fire af de tiltalte tog sig af hvidvask af store millionbeløb i vekselkontorer nær Vesterport i København. Heriblandt 68-årige Mohammad Arshad, der stod for veksling af 389 millioner kroner. Han straffes med fængsel i tre år og 11 måneder. (ritzau)
De andre i denne del af forretningen var Shadzad Iqbal og Mohammad Akbar Aslam, der begge er idømt fængsel i tre år og 11 måneder. Mikkel Skelskov, der også er kendt fra et reality-program på tv, har fået to år.
Sagen handler om fremstilling af i alt 5747 falske fakturaer. De lød på mere end en halv milliard kroner i alt – eller mere præcist 531.629.879 kroner. Det skrev Den Korte Avis om, da sagen begyndte for halvandet år siden.
Fakturaerne blev brugt til at unddrage skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for næsten 300 millioner kroner.
I et tidligere retsmøde har en af de tre anklagere i sagen talt om, at der blev begået samfundsundergravende kriminalitet “i en kynisk forretningsmodel”.
Den omfattende sag begyndt for halvandet år siden og har strakt sig over omkring 100 retsdage.
14 personer var en del af et organiseret kriminelt netværk, der via en fakturafabrik muliggjorde skatte- og momsunddragelse for 297 millioner kroner
Anklagemyndighedens påstand er, at netværket styrede en fakturafabrik fra forskellige adresser i Københavnsområdet.
Over otte hundrede pseudo-seæskaber
Her betalte cirka 850 selskaber penge for ydelser, der aldrig blev udført af netværkets 12 pseudo-selskaber, hvor stråmænd var indsat som direktører uden selv at vide det.
Formålet med de cirka 850 selskabers betaling af de fiktive fakturaer var, ifølge anklagemyndigheden, at disse kunne indgå i selskabernes regnskaber, så de kunne opnå et uberettiget momsfradrag samt undgå at betale A-skat og AM-bidrag.
Efterfølgende fik selskaberne deres betalinger tilbage fra netværket mod et gebyr, som netværket beholdt.
Langt over fem tusinde falske fakturaer
Efter anklagemyndighedens opfattelse udstedte fakturafabrikken 5.764 falske fakturaer.
Det er samtidig anklagemyndighedens påstand, at de tiltalte forsøgte at sløre ulovlige pengestrømme ved hjælp af vekselbureauer i København.
Herefter blev pengene fra de falske fakturabetalinger udbetalt kontant og ført tilbage til de omkring 850 selskaber til brug for betaling af sort arbejde.
Stor opgave og faglig udfordring
Ifølge Alexander Dzougov, der er specialanklager hos Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), og som skal føre sagen sammen med specialanklagerne Michèle Thøgersen og Louise Pedersen, ligeledes fra SSK, venter en stor opgave – og faglig udfordring – forude.
”Sagen er anket af de tiltalte, mens anklagemyndigheden under ankesagen alene påstår skærpelse af de i byretten idømte straffe,” siger Alexander Dzougov og fortsætter:
”Det skyldes, at vi er enige i byrettens vurdering af sagens beviser. Vi kommer derfor stort set til at præsentere landsretten for den samme bevisførelse som i byretten, hvilket i sig selv er en omfattende opgave som følge af sagens mange forhold og overvældende antal dokumenter.”
Op til syv års fængsel og trecifrede millionbøder
I Københavns Byret blev 16 ud af 17 tiltalte idømt straffe på mellem 40 dage og 7 års fængsel.
Fire personer blev desuden idømt en tillægsbøde på samlet 615 millioner kroner, mens tre selskaber blev idømt en samlet bøde på 260 millioner kroner.
Fjorten af de tiltalte og et selskab ankede til frifindelse, mens anklagemyndigheden kontraankede dommene med påstand om skærpet straf for 12 af de tiltalte og for selskabet.
Nu har de 12 fået deres dom i Østre Landsret.
