PISA: Skolelevernes evne til at læse og regne styrtdykker – skolerne mangler disciplin, stærk ledelse og dygtige lærere

Fagligheden styrtdykker også blandt skoleelever i andre lande (Arkivfoto fra tysk skole)Arkivfoto
Getting your Trinity Audio player ready...

Den faglige nedtur i folkeskolen fortsætter.

 

Danske børn lærer mindre og mindre i skolen.

 

Den seneste internationale PISA-undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort, viser, at danske elever klarer sig væsentligt dårligere i læsning og matematik end ved den tidligere undersøgelse i 2018.

 

I mange år har det ellers været et klart politisk mål, at det faglige niveau skulle hæves, men alligevel bliver det ved med at gå i den gale retning.

 

Derfor forlader eleverne nu skolen med endnu ringere kundskaber end tidligere, til trods for at der bruges flere og flere penge pr elev.

 

Værst står det til for den tiendedel af eleverne, som har indvandrerbaggrund.

 

Som i 2018-undersøgelsen klarer denne gruppe sig markant dårligere end de etnisk danske elever, og forskellen er ikke blevet mindre.

 

Bortforklaringerne står i kø

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, forklarer, at de nedslående resultater blandt andet skyldes, at mange børn og unge i stigende grad har ”udfordringer med at være i sig selv og livet”, og at der har været en stigning i antal diagnoser som angst og depression.

 

Den slags bortforklaringer er en af årsagerne til, at det står så elendigt til med den danske folkeskole.

 

En undersøgelse har vist, at danske skoleledere fokuserer mere på at opretholde en god atmosfære på skolen end på elevernes faglighed, mens en anden undersøgelse har dokumenteret, at skolelederen har betydning for, hvor meget eleverne lærer i skolen.

 

Mangel på ledelse

Der er ganske enkelt for lidt fokus på den basale faglighed i den danske folkeskole, og skolelederne bærer en stor del af ansvaret for de elendige PISA-resultater.

 

Der er en kendsgerning, at der er flere psykiske problemer blandt børn og unge i dag end tidligere, men tilværelsen bliver ikke nemmere, hvis man ikke kan læse eller regne. Det gør det kun endnu vigtigere at forsyne børn og unge med de grundlæggende færdigheder, de skal bruge resten af livet.

 

Pjæk og mangel på disciplin

En anden årsag til problemerne i folkeskolen er manglen på disciplin.

 

Hvis man skal have noget ud af undervisningen, er man nødt til at deltage i den.

 

PISA-undersøgelsen viser, at 51 procent af de danske elever kommer for sent, at 25 procent har pjækket fra nogle timer, og at 20 procent har pjækket en hel dag inden for de seneste 2 uger.

 

Brugen af de digitale hjælpemidler er løbet løbsk

Samtidig oplyses det i undersøgelsen, at danske elever bruger næsten dobbelt så meget tid foran en skærm som gennemsnittet i de andre lande, undersøgelsen omfatter.

 

Danske skoleelever bruger næsten fire timer om dagen på computere eller tablets.

 

Det er ellers velkendt, at skærmbrug medfører meget spildtid i undervisningen og er ødelæggende for elevernes koncentration.

 

Anvendelsen af de digitale hjælpemidler er løbet helt løbsk i Danmark, uden at nogen har grebet ind.

 

Problemer med lærernes faglighed

I mange år har der også været problemer med lærerne og deres faglighed. Alt for få ønsker at blive lærer, selvom gennemsnitslønnen nu er oppe på 566.000 kr. om året.

 

De studerende, som optages på læreruddannelsen, har ofte et meget lavt fagligt niveau.

 

Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse, og regeringen har netop foreslået, at endnu flere lærere fremover får mulighed for at undervise i fag, de ikke er uddannet i.

 

Coronapandemien

Det er nærliggende at tænke på coronapandemien som en del af årsagen til de seneste dårlige PISA-resultater.

 

Men undersøgelsen viser ingen forskel mellem de lande, som lukkede skolerne og gennemførte fjernundervisning, og Sverige hvor undervisningen foregik som sædvanlig.

 

Undervisningsminister Tesfaye

Folkeskolens problemer har medvirket til de seneste årtiers faglige nedtur for det danske uddannelsessystem, og der er ikke tegn på, at fremtiden bliver bedre.

 

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtaler, at han ser med ”bekymring på de nye PISA-resultater”. Desværre ser han ikke ud til at gøre så meget andet.

 

kilde: Undervisningsministeriet

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/int/231204-pisa-2022-hovedrapport-pdf-ua.pdf

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…