En kvart million migranter er blevet svenske statsborgere på tre år – befolkningens sammensætning ændrer sig med rivende hast

Arkivfoto: Privat

Sveriges befolkning ændrer sig med rivende hast.

 

Sverige er et af de lande i Europa, der har modtaget flest migranter.

 

Og en stor del af dem får meget hurtigt svensk statsborgerskab.

 

På tre år har Sverige givet over en kvart million nye statsborgerskaber. Det skriver Dagens Nyheter.

 

Og antallet af migranter, der presser på for at få statsborgerskab, vokser. Ansøgningerne vælter ind – i et højere tempo, end den svenske udlændingestyrelse, Migrationsverket, havde regnet med, skriver avisen.

 

Over 95.000 ansøgere venter på at få besked på, om de kan blive svenske statsborgere.

 

I løbet af de sidste ti år er over 630.000 mennesker blevet svenske statsborgere efter undersøgelse af Migrationsverket. I de allerseneste år er antallet af nye svenske statsborgere steget kraftigt. I løbet af 2020, 2021 og 2022 har Migrationsverket tildelt svensk statsborgerskab til 258.233 personer, skriver Dagens Nyheter.

 

Denne udvikling har  Sverigedemokraterne kritiseret i mange år.

 

De mener, at det er alt for let at blive svensk statsborger.

 

Man kan ansøge, når man har boet blot fem år i landet og har permanent opholdstilladelse.

 

Men det vil der nu blive lavet om på, fordi Sverigedemokraterne har fået politisk indflydelse.

 

Partiet har år efter år fået stigende tilslutning i befolkningen.

 

Og efter mange år ude i kulden har partiet nu fået så mange stemmer ved det seneste rigsdagsvalg, at de borgerlige partier har taget dem ind i varmen.

 

Sverigedemokraterne er blevet en del af det parlamentariske grundlag for den ny borgerlige regering.

 

Regeringen og Sverigedemokraterne har indgået en omfattende politisk aftale, Tidö-aftalen. Og i den indgår nye regler, der skal gøre det sværere at blive svensk statsborger.

 

Regeringen har flertal med Sverigedemokraterne. Nu venter vi på at den omsætter det til konkrete vedtagelser i Rigsdagen.

Dagens Nyheter

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…