|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Tre brødre fra den irakiske familie Al-Badri har ført sig frem med store firmaer, der har tjent tykt på at køre flextrafik for kommuner på Fyn.
Men nu er brødrene mistænkt for flere alvorlige og dybt kriminelle forhold, der har med deres selskaber at gøre.
I dag kom en ny sag fra i TV2 Fyn, der har leveret den ene afsløring efter den anden.
Mohammed Salem Al-Badri
Her bliver det afsløret, at 32-årige Mohammed Salem Al-Badris firma sendte millioner til mistænkt ‘fakturafabrik’ og at pengespor fører til Mellemøsten.
Millioner af kroner forbundet til flextrafik-direktør Mohammed Salem Al-Badris tidligere transportselskab MMC Service ApS. forbindes nu med en international pengecentral og selskabstømning til udenlandske banker.
Selskabet gik konkurs i marts 2026, og Mohammed Salem Al-Badris blev efterfølgende begæret personligt konkurs med en skattegæld på over 100 millioner kroner. Han er blevet politianmeldt af kurator Per Buttenschøn efter fund af slettede bogføringsfiler og mistanke om, at store millionbeløb er blevet trukket ud af selskabet – herunder overførsler til Dubai kort før konkursen (TV2 Fyn)
Mohammed Salem Al-Badri har haft flexopgaver hos FynBus, Sydtrafik og Midttrafik for 347 millioner kroner.
Flextrafik imperium
De tre irakiske Al-Badri brødre har haft et sandt flextrafik imperium, der har arbejdet for FynBus, Sydtrafik og Midttrafik. De har været en af de største aktører på markedet, og det har de tjent store summer på.
Et flextrafik firma kører svage borgere rundt for kommunen – børn og voksne, der dagligt skal køres til specialskoler og beskyttede værksteder, borgere der skal til behandling og meget andet.
Men i løbet af det sidste års tid er de kriminelle sager ud af skabet.
Den anden bror, Hussein Salem Al-Badri
Den anden bror, Hussein Salem Al-Badri på 25 år. blev i april 2026 idømt 13 års fængsel. Han var hovedmanden bag indsmuglingen af næsten 20 kilo amfetamin.
Desuden fik han så sent som i oktober 2026 endnu en dom i Retten i Odense, hvor han blev pålagt at betale over 300.000 kroner tilbage til et konkursbo tilhørende brødrenes koncern.
Den tredje bror Salah Salem Al-Badri
Den tredje bror Salah Salem Al-Badri på 34 år blev i september 2026 blevet sigtet for hvidvask og bedrageri.
Politiet forsøgte at fremstille ham i et grundlovsforhør in absentia ved Retten i Odense, da han formentlig opholder sig i Tanger i Marokko. Han er nu internationalt efterlyst. Sagen drejer sig blandt andet om mistænkelige millionoverførsler. Han blev desuden i 2024 dømt for leasingsvindel.
TV2Fyn har bragt en stribe indslag og artikler om sagen. TV2Fyn
Udover Fyns Politi og Skattestyrelsen har Færdselsstyrelsen også iværksat undersøgelser af brødrenes selskaber og tilladelser for at kortlægge stråmandsvirksomhed, efter det kom frem, at de havde vundet offentlige kontrakter for op mod 700 millioner kroner (TV2 Syd)
Udnytter det danske velfærdssamfund og den tillid det bygger på
Det danske samfund bygger på tillid. Den enkelte borger giver til samfundet og fællesskabet i tillid til, at det ikke bliver misbrug.
Men flere hændelser rykker ved denne tillid:
Mange former for svindel, hvor det ofte er mennesker med indvandrerbaggrund, der står bag.
Institutioner, hvor en stor del af de ansatte og lederne har muslimsk baggrund, indretter sig på muslimske særkrav.
En muslimske politibetjent, der blev dømt for at misbruge sin stilling.
en rapport, der omtaler en række eksempler på offentligt ansatte med anden etnisk baggrund, der misbruger deres stilling til social kontrol.
Sagen om Al-Badri brødrene er ikke nået til vejs ende.
Flere politikere har rejst kritik.
Men det eneste effektive er at begrænse tilstrømningen og at gøre hjemsendelse nemmere. Derfor er det godt, at der er rejst en debat om tildeling af statsborgeskab.
Men det kan være for sent og dor lidt til at redde tilliden blandt danskerne til vores samfund.