Sikandar vil have en “kunstnerisk revolution” i Folketinget – der er for mange malerier med hvide mænd

Sikandar Siddique - Foto Twitter

Sikandar Siddique som den store leder

 

Man tager sig til hovedet. Sover jeg, eller er jeg vågen?

 

Mange besynderlige partier og personager er vi vælgere blevet præsenteret for i årenes løb. Mange der ikke er andet end kloner af et moderparti. Skruen drejes en anelse, så vælgerne tror, at der er tale om et helt nyt og visionært parti.

 

Og nu er der gudhjælpemig opstået endnu et parti (eller skal vi foreløbig kalde det en bevægelse), som tager prisen i besynderlighed.

 

Man kan frygte, at det afspejler den fremtid, der venter os med en befolkning, hvor ikke-vestlige ofte muslimske indvandrere udgør en voksende andel.

 

Sikandar Siddiques store drøm

Under en af sine byvandringer på Nørrebro, hvor Siddique stillede sig op og plæderede for sin bevægelse, fortalte han, at det altid havde været hans drøm at stå i spidsen for et parti. Det var endelig, mente han, lykkedes ham.

 

Det kan han så takke Uffe Elbæk for, da denne gladeligt har overladt pladsen til Siddique. Elbæk var sikkert også træt af sine politikerkollegers målløse vantro, når han dansede rundt med tylsskørt på (de andre kalamiteter lader vi hvile her).

 

Siddique må prise sig lykkelig over, at det lige netop er i Danmark, han har valgt at lege politiker. De gak-i-låget bemærkninger, der kommer ud af hans mund, får ganske vist enkelte politikere til at protestere mere eller mindre højlydt, men i det store hele opfører alle sig med en kulant adfærd, der sikkert ikke ville finde sted i ret mange lande. På TV kan man til gengæld se de andre politikeres løftede øjenbryn, rullende øjne og nogle fnis, der forsøges skjult.

 

Og andre medlemmer af Frie Grønne kan også. Laila Belhaj foreslår på Facebook at lade betjente og soldater gå med det muslimske tørklæde, hijab.

 

Siddiques danmarkshistorie

Og Siddique er kommet for skade at gå en tur rundt på Borgen og har fundet ud af, at alle malerierne af fordums politikere ikke alene var mænd, men sør’me også hvide.

 

Så fortiden skal laves om, for fremtiden er al for balstyrig. Mændene på malerierne skal vel være brune, og så skal der hænges nogle malerier af kvindelige politikere op – også brune velsagtens. Det er Siddique mand for at ordne. Han kalder til paladsrevolution; til beroligelse, dog kun en kunstnerisk en af slagsen.

 

”Skal i dag optages til en dokumentar…” indleder Siddique på twitter

https://twitter.com/SikandaSIDDIQUE/status/1331923685540761603.

 

Kommentarerne er dog nådesløse.

 

Hvem er det, der skal optage Siddique til en dokumentarfilm om hans forunderlige opfattelse af vores historie? DR? Freelance journalister? For licensbetalernes penge? Det ville være rart at få at vide, hvem det er, der mener, at det er en god idé at lade os andre betale for sådan noget juks.

 

Vi skal nok ikke forvente, at han stopper her. Der kommer uden tvivl andre besynderligheder fra hans mund, når henses til, hvad vi indtil nu har været udsat for.

 

Et minuts stilhed

Folketingets formand burde naturligvis have stoppet Siddique, da han ”lige netop fra denne talerstol” krævede et minuts stilhed for en afdød mistænkt kriminel i USA. Uanset årsagen til hans død.

 

Det havde måske ikke vakt så meget vrede og foragt, hvis det var den halshuggede franske lærer Samuel Paty, han ønskede, at alle skulle mindes et enkelt minut. Om Siddique var blevet klog af skade, eller om han mente, at læreren jo bare var hvid, kan man jo kun gætte på.

 

Kvinders og ”de andres” menstruation

Siddique er alle vegne på én gang. Hvert et strå griber han efter, så alle kan forstå, at han da laver noget for sin skatteyderbetalte løn.

 

Så han vil gerne gøre noget for kvinderne. Bare han dog ville lade være.

 

Til gengæld er vi nok mange, der meget gerne vil vide, hvem ”de andre” menstruerende er. Uden denne oplysning risikerer vi jo, at hele landet lægger sig hver måned, hvis – Gud forbyde det – Siddique skulle få magt, som han har agt.

 

Det pakistanske bagland

De pakistanske tilvandrede mænd, hvad enten de har dansk statsborgerskab eller ikke, blev tilsyneladende indkaldt til stormøde åbenbart for at lytte til Siddiques løfter om, at da græsset er grønnere i Danmark end i Pakistan, skal han nok egenhændigt sørge for, at alle pakistanere, der ønsker det, får opholdstilladelse i Danmark. Bare kom du, må man forstå.

 

De håbefulde vil få sig en slem skuffelse, når de opdager, at skulle det usandsynlige ske, at Siddique kommer ind ved næste valg, så kan han ikke gøre noget med sine få mandater. Heller ikke hans ønske om statsborgerskab efter 7 år vil have nogen gang på denne jord.

 

Og de partier, der eventuelt ville stemme for borgerforslaget om statsborgerskab efter 10 år (som Siddique erklærede at ville nøjes med), kan lige så godt med det samme begå selvmord.

 

Vi lod os fredeligt trække til slagtebænken i 1983 og 1992. Der sker næppe igen. Det beror ikke på fordom, men på en smertelig erfaring.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…