Sikandar: Folketinget skal tillade muslimsk tørklæde i politi og forsvar – RV og Ehl. siger ja med vanvittig begrundelse

Frie Grønne, Enhedslisten og Det Radikale Venstre

Hvis man er interesseret i at få at vide, hvor hårdt nogle af de i Folketinget værende muslimer arbejder for at islamisere Danmark i uskønt samarbejde med venstrefløjen, herunder De Radikale, er det vigtigt, at man følger folketingsdebatterne. Man må selv holde sig orienteret om, hvordan emner om særrettigheder til muslimerne bliver debatteret, og hvilke partier der især bakker dem op.

 

Den 20.10.2020 fremsatte Frie Grønne endnu et beslutningsforslag (B 36) (start 1:03:02) Om ret til at bære religiøse symboler i Forsvaret, Beredskabet og Politiet.  Forleden var forslaget til 1. behandling som pkt. 21 på dagen.

 

Se også DKA her.

 

De beslutningsforslag, der fremlægges af især det ikke-eksisterende parti Frie Grønne, rummer for dem mange plusord: Ligestilling, inklusion, mangfoldighed, multikultur. Og for at ingen et øjeblik skal tro, at muslimerne kun arbejder for muslimer, medtages for syns skyld jøder og sikher, som om disse to grupper nogen sinde har krævet særrettigheder. Jeg tvivler på, at de er interesseret i at blive omfavnet af den slags tåbeligheder.

 

Støtter ikke beslutningsforslaget

Forsvarsministeren Trine Bramsen indledte med at sige, at hun havde aftalt med politiet, at hun også svarede på vegne af det.

 

De tre instanser Forsvaret, Beredskabet og politiet er underlagt uniformsbestemmelser, for at skabe ensartethed og genkendelighed.

 

Også sikkerheden for politiet og soldaterne blev nævnt af Bramsen. Og dette gav anledning til en livlig – ja, måske endda lidt ophidset – debat. For når nu mange andre lande kunne være iført alverdens religioners symboler (også de lande, vi sammenligner os med), hvorfor så ikke Danmark?

 

Fremfor at sige rent ud, hvad det tidsspildende beslutningsforslag indebar, nemlig en yderligere islamisering af Danmark, forekom det mig umiddelbart, at Bramsen ved at tale om sikkerhed forsøgte at krybe i skjul.

 

Ved ikke at sige tingene rent ud, nemlig at vi ikke vil have islamiseret disse instanser, der skal skabe tryghed for danskerne, fik venstrefløjen mulighed for at tærske langhalm på ordet sikkerhed, i stedet for at anvende arbejdspladsen på den måde, den er tiltænkt: Politik til gavn for befolkningen.

 

Regeringen, erklærede Bramsen, støtter ikke beslutningsforslaget.

 

Det var Siddique meget ked af.

 

Et uforståeligt begreb

Sikkerhedsproblemet var ikke det eneste ord, venstrefløjen var ved at kløjes i.

 

Uniform/uniformering havde Sikandar Siddique ingen anelse om betydningen af. Men ét er, at Siddique ikke ved, at uniformering betyder ensartet. Det kan man til nød forstå, da han har benene plantet i Pakistan, men når begrebet tilsyneladende er lige så ukendt for venstrefløjen, der næsten udelukkende består af danskere, kan palaveren  kun opfattes som en hjælp til islamisering af landet.

 

Enhedslisten og Frie Grønne

Ministerens fremhævelse af sikkerhedsproblemet og ensartetheden faldt Eva Flyvholm (Enh.) for brystet. Hendes protester udartede til plagerier: ”Når nu andre lande kan anvende religiøse symboler – og vi samarbejder jo med dem – har det så givet anledning til et sikkerhedsproblem?” ”Kunne ministeren ikke være åben for at undersøge det?” I øvrigt mente hun også, at det ”gamle papir” (påklædningsreglementet) burde opdateres og opfordrede regeringen til at finde ud af hvordan.

 

Man kunne så tilføje, at også konventionerne er ”gamle papirer”, der i meget høj grad trænger til en opdatering (eller udradering).

 

Når henses til, at Enhedslisten er (eller var) et religion-er-opium-for-folket parti, virkede Flyvholms forsøg på at komme Frie Grønne til undsætning noget uforklarligt.

 

Nu blev Siddique igen ked af det.

 

Han havde ikke forstået ministeren første gang, så han ville gerne have hende til at ”specificere konkret”, hvilke sikkerhedsricisi, der var. ”Kan de ikke udføre deres arbejde fagligt og rigtigt?”

 

Og så blev offerkortet trukket: ”Mener ministeren ikke, at det er et samfundsproblem, at vi ikke har tilid til vores religiøse minoriteter?”

 

Dansk Folkeparti

Så forsøgte Hans Kristian Skibby at skære sikkerhed, ensartethed og neutralitet ud i pap for Siddique. Det lykkedes ham åbenbart ikke særligt godt, for Siddique ville gerne høre det én gang til og ikke bare med få ord, men mere detaljeret.

 

Skibby, der mente, at han havde brugt al sin taletid på at forklare, kastede sig venligt endnu engang ud i en længere forklaring: ”Man skal ikke gøre opmærksom på sit eget religiøse tilhørsforhold. Det er en uskik. Det er noget, vi bestemmer i Danmark. Ikke hvad de gør i andre lande. I øvrigt et meget naivt forslag, som Sikandar har fremsat.”

 

Radikale Venstre

Samira Nawa var der (min. 1:38:55) som vikar for Martin Lidegaard. Hun kunne på partiets vegne oplyse, at RV for ti år siden var kommet med forslag om, at kvindeligt politi skulle have lov til at bære tørklæder. Og den debat har altså ikke rykket sig ud af stedet. Statens udtryk må være mangfoldigt, men i sin ageren neutralt.

 

Har jeg forstået det rigtigt, skal politi og soldater have lov til at bære religiøse symboler, og så skal de agere neutralt! Øh?

 

Med yderligere ord om det samme, oplyste Nawa, at Radikale Venstre støttede forslaget. Jamen, hvem havde ventet andet?

 

Siddique var nu glad igen og ville vide, om RV havde andre initiativer. Til det svarede Nawa, at ”vi arbejder hver dag for mangfoldighed”.

 

Nye Borgerlige

Mette Thiesen (min. 2:04:30) lagde vægt på, at religiøse symboler hører privatlivet til. Hun var i øvrigt af den opfattelse, at Frie Grønne ønskede, at det var islam, der  skulle fylde, og at det slet ikke drejede sig om jøder og sikher.

 

Da Siddique hævdede, at han fik henvendelser fra ”rigtigt, rigtigt mange” (vist også jøder og sikher), der alle gerne ville tjene ”deres land”, hvis bare de kunne få lov til at  bære religiøse symboler, bad Thiesen om at få oplyst, hvor mange de ”rigtigt, rigtigt mange” var. Det tal have Siddique ikke present, men det var i hvert fald mange.

 

Thiesen tilbød derfor, at hun og Siddique kunne mødes over en kop kaffe, og så kunne han give hende tallene. Siddique lød ikke særligt begejstret for det forslag.

 

Socialistisk Folkeparti

Anne Valentina Berthelsen oplyste, at SF syntes, det var gode betragtninger, for vi skal ”omfavne multikulturelt”. SF var meget sympatiske over for forslaget, og intentionen var god, men det var for bredt og ukonkret. Så SF ville ikke støtte.

 

Dén greb Siddique omgående: ”Jamen, hvis vi nu gør det mere konkret i Udvalget, vil SF så støtte?”

 

Berthelsen krøb udenom. Det kunne ikke rigtigt lade sig gøre i Udvalget. Det kunne ikke nås inden jul. En nedslående besked for Siddique.

 

Forskellige nedslag i debatten

Kristian Pihl Lorentzen (V) oplyste, at han havde været i Forsvaret i 24 år, og dér havde indvandrere sagt til ham, at forslag om religiøse symboler i Forsvaret måtte manes i jorden, da det var gift for integrationen.

 

Niels Flemming Hansen (C) forsøgte også at forklare, hvad en uniform er. Han viise ord faldt vist på stengrund.

 

Det udspandt sig en livlig debat om, hvorvidt hijab er kvindeundertrykkende. Sikandar, Nawa og Flyvholm forsvarede det ihærdigt. Det er bestemt ikke undertrykkende. Det er en identitetsmarkør. Kvinderne vælger selv at tage det på. Jamen, så vælger de også noget fra, fx en stilling i politiet. Og hvad med børnene?

 

Om hijab er kvindeundertrykkende eller en promovering af islam blev ikke debatteret. Men det kan måske komme på dagsordenen, når vi skal have fjernet hijab fra alle offentlige stillinger.

 

Danmark er verdens bedste land

Når Siddique går på talerstolen, undlader han aldrig at komme med sine tåkrummende og kvalmende gentagelser af ”hans Danmark” som verdens bedste land. Det er en ulidelig leflen, for det er meget få, der anser ham for at være andet end teknisk dansk. Danmark er ikke hans.

 

Danmark var engang verdens bedste land, indtil personer som han gjorde alt for at ødelægge det med hjælp fra venstrefløjen og de kulturradikale.

 

Debatten var slut, og til min meget store forundring, blev den henvist til Udvalget. Hvorfor i alverden dét, når det var tydeligt, at forslaget ikke ville blive vedtaget med de få mandater, der støttede det?

 

Så nu skal der altså bruges endnu flere timer på at debattere et på forhånd ”dødt” forslag. Det er det, skatteydernes penge går til. At venstrefløjen kan bekæmpe, hvad danskerne har opnået igennem de sidste over 100 år.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…