Embedsmand sagde god for muslimsk bønnekald i Gellerup – islamiseringen af Danmark fortsætter bid for bid

Nørrebro i Købehavn: Imam ali Moskeen (Foto: Privat)

Islamiseringen fremmes, når gjalden fra minareter runger over vores byer

Det er utroligt naivt af dem, der har hævdet, at der aldrig ville komme bønneudkald i Danmark – med eller uden tilladelse fra myndighederne. De burde vide bedre.

 

Og det er en forbrydelse mod den danske befolkning, at politikerne, hvad enten det drejer sig om lands- eller kommunalpolitikere, udover moskebyggerierne har ladet sig presse til at bygge minareter, fordi imamerne erklærede, at de skam kun var til pynt. Så ville de fremmede kunne føle sig tilbage i hjemlandet, hvilket ville være ”integrationsfremmende”. Den lader vi lige stå et øjeblik!

 

Alle danske byer har (haft) helt andre kendetegn end disse af imamerne åh så  integrationsfremmende byggerier. Fx er København beskrevet som ”byen med de skønne tårne”. Tårnene bliver det efterhånden svært at få øje på.

 

Moskeer bygges

Det var jo så synd for alle sekter inden for islam, at de måtte afholde deres bønnemøder i ”usle kælderlokaler”. Da ingen af sekterne kan enes, måtte de have hver deres moske. En lille meddelelse til de respektive hjemlande om de usle forhold for muslimerne i Danmark var alt, der krævedes, og snart væltede det ind med penge fra muslimske lande, så alle muslimer kunne bede deres bønner standsmæssigt. Og naturligvis skulle alle kunne se, at islamiseringen var godt på vej, så minareter blev et must. Men selvfølgelig kun til pynt.

 

Multikulti-politikere falder for og tror på hver en tårepersende begrundelse for alt, hvad imamerne kalder integrationsfremmende, selv om de gennem 40 år afskårne salamiskiver burde have belært dem om, at det kun vil være et spørgsmål om tid, før kirkeklokkerne ville blive overdøvet af kulturfremmed gjalden i højttalere.

 

Taqiya – den kulturelle løgn

Et raseri mod Århus kommune udløstes, da Fredens (!) Moské udtalte, at man skam havde kommunens tilladelse til ”bare lige i denne coronatid”, fordi muslimerne ikke kan mødes i moskeerne.

 

Da kommunens borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V) imidlertid benægtede, at der forelå nogen tilladelse til denne gjalden fra deres side, afslørede Anders Glahn, der er fritids- og ungdomsskoleleder hos Børn og Unge i Århus Kommune, at det var ham, der havde givet tilladelsen. Havde moskeen lovet Glahn at holde dette hemmeligt, siden den kun valgte at nævne  foreningen, Center for byens anvendelse, der blev nedlagt for 3 år siden?

 

Det viser sig imidlertid, at det slet ikke er nødvendigt med en godkendelse hos politiet. Det kræver et arrangement af en helt anden størrelsesorden. Et bønnekald som det i Gellerup skulle bare have tilladelse fra dem, der ejede den fodboldbane, højtalerne stod på. Desuden skulle de overholde miljølovgivningens grænser for støj.

 

Men uanset om støjniveauet holdes nede under det tilladelige, hører muslimsk bønnekald ikke til i Danmark.

 

Der er ingen tvivl om, at det ikke vil vare længe, før andre moskeer vil kræve at bruge kun-til-pynt minareterne til bønnekald. Derfor må disse forbydes ved lov, som også Dansk Samling plæderer for.

 

Hvornår forstår politikerne, at det er med løgne og fortielser, islamisterne får skovlen under danskerne? Hvad skal der til for at få banket ind i hovedet på dem, at så længe de falder for en hvilken som helst undskyldning om ”integrationsfremmende foranstaltninger” og ”bare lige nu”, så ligger der løgn og fortielser bag? Som er helt uden konsekvenser.

 

Politikere og salamiskiver

Det begyndte i det stille. Bare et badeforhæng. Herregud, skulle det være et problem. Så krævedes leverpostejs- og flæskestegsmadderne ud af skolerne (og Bertel Haarder var ikke minister for leverpostej, erklærede han). Og der var jo så meget andet pålæg, børnene i stedet kunne få på rugbrødet. Nu vi var ved maden kom endnu et krav til: den nye mad skulle altså være halal. En anden politiker (har glemt navnet) udtalte på TV, at det var helt i orden, for man kunne jo ikke smage forskel, og det var jo ikke sådan, at halal fløj over på folk. Når selv politikerne i deres understøttelse af den fremmedartede kultur latterliggør danskernes uvilje, har vi ikke mange chancer for at overleve som et folk.

 

Muslimske kvinder begyndte i stor stil at hylle hovedet ind – ganske frivilligt. Den danske undren over forklaringen om, at muslimske mænd ikke kunne styre sig, hvis de så kvindehår, blev affærdiget med, at de krævede ret til at klæde sig ”som de ville”.

 

Så var det tid at seksualisere småpiger. Også indhylning af disses hår samt kropsskjulende beklædning begyndte at florere. Det så ikke ud til at bekymre venstrefløjen. Herregud, når børnene nu så gerne vil!

 

Venstrefløjens folketingspolitikere (og nogle lidt mere til højre) var begejstret over de muslimske kvinders ”emanciperende” initiativ. Og begejstringen steg til uanede højder, da allahs dehumaniserende kvindemode fra Saudi Arabien og andre arabiske lande blev et hit i Danmark (og andre europæiske lande). Nu kunne de muslimske kvinder leve deres udendørstilværelse under et sort flagrende telt og med klud om hele ansigtet, hvor kun øjenvipperne tittede frem.

 

Selv om én niqab-befængt i vores kønsligestillede land var mere end nok, undskyldte politikerne sig med, at der jo ikke var ret mange af dem. Ingen rettidig omhu her med omgående forbud for den første omvandrende niqab.

 

Danskernes uvilje mod denne uhyggelige påklædning nåede ind bag Borgens tykke mure. Der var dog stor vrede blandt venstrefløjen, da allahs kvindemode blev forbudt i 2018. Det var så synd for kvinderne, når de nu så gerne ville. Så de solidariserede sig med niqab-kvinderne og demonstrerede sammen med imamernes emanciperede troende. Selv en kvindelig politibetjent syntes ”synd om”.

 

Så kom det på mode ikke at give hånd til det modsatte køn. Venstrefløjen gik i spåner, da VK-regeringen lovgav om dette til gengæld for et dansk pas.

 

Pludselig kunne islamisterne ikke forlade deres hjem, hvis der ikke blev oprettet bederum snart sagt hver et sted, hvor der var plads til at lægge et lille tæppe; på skoler, i lufthavne, og hvor muslimer ellers færdes. Det efterkom de danskfjendtlige og undskyldte sig med, at bederummene også var for kristne, jøder og alle andre trosretninger. Javel ja, hvor vi andre dog altid flasher vores religiøsitet på offentlige steder.

 

Og pigerne ville også så gerne lære at svømme.  Jamen, så forbyder vi da bare personer af hankøn at komme i svømmehallerne, ligesom vi mørklægger vinduerne som under besættelsen.

 

Hvorfor skal de dog lære at svømme? Ingen kommer nogen sinde til at se dem på strandene. Den argumentation blev hurtigt overgået af en ny allah-mode: en dykkerdragt blev designet til kvinderne. Den er så stramtsiddende, at ingen kvindelige former overlades til fantasien. Så denne nymodens absurditet kan umuligt være andet end endnu en islamistisk magtdemonstration: ”Vi gør, hvad der passer os, vi er altid et skridt foran jer”.

 

Hellige enfold

Fatter politikerne ikke, at det ikke drejer sig specifik mad, halalslagtning og spøgelseslignende skikkelser i det offentlige rum, håndtryk og andre særkrav? Det handler om dansk kultur, danske sædvaner og traditioner, dansk historie, alt med rødder i kristendommen. I stedet for at tage fat om nældens rod og få den udryddet, hvilket med Folketingets sammensætning er en umulighed, er der blevet lappet lidt hist og pist. Så var der lidt mere for lemmingerne at latterliggøre.

 

At ingen (eller kun få) vidste, hvad det i sin tid indebar at lade islam komme inden for døren, er ingen undskyldning for ikke for længst at have sat en stopper for uvæsenet. Politikerne bærer skylden for, at Danmark er blevet ukendeligt.

 

Tænk, hvis bare….

Hvis vi ønsker at bestå, er det absolut nødvendigt at vi meget snart får en handlekraftig regering med støttepartier, der i alt giver 90 mandater, og som intet tillader, der ikke først og fremmest tilgodeser danskerne og Danmark. Sker det ikke,  vil det om føje år være svært at se forskel på Danmark og et muslimsk land.

 

Vores rødder i kristendommen kan vi også snart – religiøse eller ikke – glemme alt om, hvis de fleste inden for kleresiet ikke skiftes ud. Flere og flere præster og biskopper har glemt at forkynde kristendommen og lefler i uhyggelig grad for islam. Den Danske Folkekirke er tæt på bedst at kunne betegnes som en skændsel.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…