Åbent brev til Isam B

Isam Bachiri (skærmprint Youtube)
Getting your Trinity Audio player ready...

Åbent brev til Isam B

Af John Lindblad Christensen

Det er besynderligt at læse og høre dine udskejelser om det at være dansk. Naturligvis er du dansk, hvis du kan anerkende Danmark som dit fædreland.

 

Det, der har formet os som en dansk nation er først og fremmest klimaet. Vi har fire årstider, som nødvendiggør, at vi indretter os med hensyn til påklædning, livsstil og beboelse. Og vi er hvide i huden, fordi vi skal modtage rigtig mange d-vitaminer fra solen.

 

Først lige en smule om jeres traditioner.

Grise har ingen svedkirtler og har brug for vand eller mudder til at regulere deres kropstemperatur. I de ekstremt tørre og varme ørkenområder (som på Den Arabiske Halvø i f.eks. Saudi-Arabien) er det derfor biologisk set meget svært for grise at overleve uden menneskeskabte, klimaregulerede stalde og store mængder vand. Men derfra og til, at grise skulle være urene er der meget langt.

 

At hunden som kæledyr er et urent dyr forklarer Mohammeds kone Aysha. Mohammed var simpelthen bange for hunde og mente, at djævelen sad i de sorte af dem. Det er meget dansk at have en hund.

 

Der er flere urene dyr, men alle har noget med klimaet at gøre. Og ikke et klap med religion.

 

Kvindernes totale indpakning er naturlig i de meget varme egne i mellemøsten. Selv mænd har masser af tøj på, og de må ikke være nøgne fra navlen og ned til knæene. Det ser vi i svømmehallerne.

 

Og her forlanger I, at jeres kvinder får separat adgang. I har fået indført badekabiner. Er det dansk?

 

Mange steder rundt om i landet tillades muslimske kvinder at bade i en såkaldt burkini, der sørger for, at de – som deres religion siger det – holder sig tildækkede. Er det dansk?

 

Og sådan er der en stor del praktiske forhold, som er gudeliggjorte. Og jeg er nødt til at sige, at så længe du forlanger, at vi skal godtage jeres livsstil, så længe kan du ikke kalde dig dansker.

 

Både Gud og Allah er vel den samme gud, altså jødernes Gud. Mener du, at han siger ”På den ene side, på den anden side….”

 

Og hvad har jøderne egentlig gjort andet end at forsøge at overleve.

 

Hvorfor flygter jøderne til Israel  i stort tal? Fordi muslimerne forfølger dem. Op mod 30 000 fra Europa hvert eneste år.

 

Men vores jøder har været pæredanske i over 200 år. Nu gemmer de sig og går ikke med kalot. Kan det være rigtigt, Isam?

 

Jeg er pro-israelsk og har af den grund to gange fået smadret mine vinduer af muslimer. (De blev set).

 

Jeg har været lærer i 30 år og har fulgt den muslimske del meget nøje. Her får du en typisk historie. Sara i første klasse mødte en dag op med håret fuldstændig skamferet. Klassen grinede af hende og drillede hende. Det gør børn. Dagen efter havde hun tørklæde på. Sådan behøver de ikke at gøre i dag. Lige nu er det tilsyneladende højeste mode helt ned til syv år. Frivilligt?

 

Tjah….

 

Isam B. Du siger, at I har været her i halvtreds år. Skal vi bare glemme vores flere tusinde år?

 

Hvis Islam er så godt, så rejs dog dertil, hvor det passer til jer.

************

Del på Facebook