|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
LA afkræver ministeren svar om politisk aktivisme og politiserende forskning på danske universiteter.
Folketinget stemte i 2021 med et meget bredt flertal – Socialdemokratiet plus alle borgerlige partier – for en vedtagelsestekst fremlagt af Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Efter en række sager om politiserende forskning fastslog flertallet i V 137, at universiteternes ledelser skal sikre, “at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik”.
Fem år senere tyder flere aktuelle sager på, at universiteterne har siddet den opfordring overhørig.
En ph.d.-studerende fra RUC optrådte i årevis som ekspert i vold mod minoritetskvinder og negativ social kontrol og turnerede med kritik af religion og kultur som forklaring – ifølge Radio IIII uden en eneste fagfællebedømt forskningsartikel.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed konstaterede siden 39 tilfælde af plagiat, også i beskrivelser af samtaler med voldsofre, og RUC afviste at tildele hende graden. Inden da var hun blevet hyldet vidt og bredt i forsknings- og medieverdenen.
Da den franske islamforsker Florence Bergeaud-Blackler udgav en bog om, hvordan Det Muslimske Broderskab forsøger at infiltrere europæiske samfund, blev hun udsat for det modsatte.
En professor fra Aarhus Universitet og en seniorforsker fra DIIS satte en studentermedhjælper og seks bachelorstuderende til at undersøge hendes bog. Formålet var med deres egne ord at “underbygge vores fornemmelse” af, at bogen var fuld af fejl. Resultatet blev lagt på Aarhus Universitets hjemmeside som et “faktatjek” og viderebragt vidt og bredt i danske og internationale medier.
Men en gennemgang af “faktatjekket” viste flere ekstremt graverende fejl: Forskerne havde fjernet et afgørende ord fra et citat, så meningen blev vendt på hovedet. De efterlyste dokumentation, som stod i de kilder, de selv henviste til. Og de kritiserede manglende sidetal i 28 procent af bogens noter, mens ni ud af ti henvisninger i en af deres egne artikler mangler sidetal. Og det er blot et lille udpluk.
Det afgørende er, at intet af dette var to privatpersoners debatindlæg. Kritikken blev fremsat med titler fra Aarhus Universitet og DIIS, udført med institutionernes studentermedhjælp og lagt ud på universitetets hjemmeside. Det skete i universitetsregi og for DIIS og AUs ressourcer.
Deres svar på kritikken indtil videre? De ønsker ikke at svare. Det er dybt, dybt pinligt og ekstremt kritisabelt. Og Aarhus Universitet og DIIS skylder også et svar på, om det lever op til deres normer for god forsknings- og formidlingspraksis.
Mønsteret er desværre velkendt: Forskere, hvis konklusioner flugter med de gængse holdninger i den akademiske verden og medierne, hyldes og fejres.
Forskere, der siger det ubelejlige i forhold til de gængse normer i den akademiske verden, mødes med kritik, der grænser til karaktermord. Sagt på en anden måde: Standarden afhænger af konklusionen.
Og så er der den venstreekstreme Gaza-aktivisme. Jødiske studerende bliver hjemme, gemmer deres religiøse symboler væk og skifter studium. Det er ikke min beskrivelse. Det er ministerens og rektorernes egen. På RUC blev bygninger overmalet med hyldest til en tidligere Hamas-leder; ledelsen varslede bortvisning, og siden har vi intet hørt.
På Jura på Københavns Universitet indledte en underviser sine seminarer med billedet “DEATH DEATH TO THE IDF”. KU ændrede sin investeringspolitik, efter at en aktivistisk teltlejr havde besat dele af universitetsområdet. Og da studerende under voldsomme forhold besatte rektoratet, skrev 600 ansatte under på, at de støttede de “aktivistiske midler” – og 200 ansatte, at de studerende ikke burde retsforfølges.
Da Sofie Danneskiold-Samsøe i 2024 fortalte om problematiske holdninger blandt socialrådgiverstuderende, primært med muslimsk baggrund, gik der en “HASTER”-mail ud til 1.800 kolleger på Københavns Professionshøjskole, og 188 af dem beskyldte hende offentligt for “etnisk profilering”.
Ledelsen udtrykte forståelse for underskriverne.
Universiteterne har hverken sikret et trygt studiemiljø for jødiske studerende eller stået fast over for politisk pres – de har gjort det modsatte.
Universiteternes store frihed medfører et stort ansvar. Meget tyder på, at det ikke bliver forvaltet, som Folketinget forventede og opfordrede til i 2021.
Derfor er jeg utrolig glad for, at LA’s forskningsordfører, Joachim Riis – Liberal Alliance, nu har indkaldt til en dybt nødvendig forespørgselsdebat i Folketinget om, hvorvidt vedtagelsen bliver taget alvorligt.
Socialdemokratiet bakkede op om V 137 i 2021. Det håber jeg meget, at de stadig gør. For det handler om mere end højre og venstre.
Det handler om, hvorvidt vi kan stole på, at universiteterne leverer viden og ikke politiserende forskning og aktivisme med nødtørftigt påklistrede fodnoter.
Henrik Dahl via Facebook
