|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Politibetjenten Elvir Abaz blev for et år siden dømt for at misbruge sin stilling som betjent.
Han fik 30 dages fængsel ved Byretten i Odense.
Elvir Abaz er muslimsk indvandrer fra Bosnien. Han har været betjent i den indvandrertætte bebyggelse Vollsmose i ti år, hvor flere indvandrerbander huserer.
Han er eller har været muslimsk gift med Hayat Faizi, der er dømt for flere svindelsager.
Elvir Abaz er kendt skyldig i at have misbrugt sin stilling til at foretage opslag i politiets sagsbehandlingssystem POLS-INTEL. (Den Korte Avis)
Han er også kendt skyldig i at have videregivet fortrolige oplysninger fra politiet. Eksempelvis om forfatteren Sara Omar, som indtil nu har været beskyttet af navneforbud. Sara Omar har fået erstatning.
Derudover er Elvir Abaz, der også har været samfundsdebattør i en årrække, dømt for i en lang række tilfælde at have taget billeder af en række oplysninger fra politiets systemer.
Elvir Abaz ankede dommen til frifindelse.
Ankesagen var berammet til den 26. august.
Men Elvir Abaz meldte sig syg.
Og nu er sagen udsat på ubestemt tid.
På grand af anken har Fyns Politi ikke fyret Elvir Abaz.
Han er suspenderet men fortsat ansat.
Det betyder, at han modtager 29.141,85 kroner om måneden inklusiv pension og særligt tillæg, selvom han siden 15. april sidste år har været suspenderet fra tjeneste.
Elvir Abaz får løn efter reglerne om suspension, oplyste Rigspolitiet i en mail til TV 2 Fyn sidste år. Under en suspension er lønnen reduceret til to tredjedele af den normale løn.
Det skriver TV2Fyn, der har fået aktindsigt i Elvir Abaz personalebog.