Der var ingen ende på begejstringen, da Folketinget i torsdags den 12. november uddelte danske statsborgerskaber til muslimer og andre fra det meste af verden.
Blandt dem 52 somaliere, 81 afghanere og ikke færre end 109 tyrkere for nu blot at nævne nogle af de nationaliteter, der er opført på listen over dem, der nu skal have dansk statsborgerskab.
”Det er i dag en glædens dag,” lød det fra den socialdemokratiske ordfører, Lars Aslan Rasmussen, som fortsatte:
”For med dette lovforslag byder vi 2.944 nye danskere varmt velkommen i vores fællesskab. Socialdemokratiet ønsker hver enkelt af jer et stort tillykke.”
Socialdemokratiet: Det er en rettighed, de kan kræve
For de små tre tusinde mennesker fra Mellemøsten, Afrika, Asien, Europa og andre steder i verden, som nu får dansk statsborgerskab, er det ikke en gave, de får af Danmark, må man forstå.
Det er en rettighed, de har og kan kræve, mener den socialdemokratiske ordfører, som direkte siger til dem:
”I har gjort jeres pligt. I har været flittige og arbejdsomme, og I kan derfor nu kræve jeres ret.”
De indledende bemærkninger fra den socialdemokratiske ordfører faldt i alt andet end god jord hos Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Marie Krarup:
”Jeg må indrømme, at jeg virkelig er rystet over, hvad ordføreren står her og siger. Man kunne have sagt: Det er vi nødt til, jeg kan ikke bryde med partiets linje. Men at sige, at det er en glædens dag, er dog uhyggeligt,” lød det fra Marie Krarup.
Men den holdning stod Marie Krarup ret alene med, skulle det vise sig, ligesom der heller ikke længere i modsætning til tidligere er et rent for eller imod blandt partierne, når der stemmes om uddelingen af statsborgerskaber.
Nu vil De Konservative stemme gult
Ved den tidligere afstemning den 23. juni i år om at tildele 1.861 udlændinge dansk statsborgerskab, blandt dem 27 somaliere, 61 tyrkere og 126 pakistanere, var det kun Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der stemte imod.
De Konservative protesterede dengang over, at der var kriminelle på listen og ville have den delt op i to. Det blev afvist, og De konservative endte med at stemme for.
Men den går ikke længere, lød det i torsdags fra en konservative ordfører, Marcus Knuth.
”Kriminelle udlændinge skal ikke have dansk statsborgerskab. Det har vi Konservative kæmpet for et godt stykke tid nu, tror jeg godt man kan sige. Ved den sidste lovbehandling her i Folketinget var der 15 med kriminel baggrund på listen, og gangen før var der 31,” lød det fra Marcus Knuth, som fortsatte:
”Dem ville vi Konservative gerne have fjernet eller i hvert fald delt ud, så vi kunne stemme nej til dem, men det var der ikke flertal for i Folketinget, blandt andet på grund af Socialdemokratiet og Venstre.”
På den aktuelle liste har det ikke været muligt at få oplyst antallet af kriminelle, men de er der.
”Derfor forventer vi Konservative at stemme gult til lovforslaget for at signalere, at ja, der er nogle, som vi gerne vil give dansk statsborgerskab til og nogle som vi ikke vil,” understregede Marcus Knuth og efterlyste baggrundsmateriale fra ministeriet om kriminelle på listen.
Det kan måske ændre partiets holdning ved den endelige afstemning, lød det fra ordføreren.
En national katastrofe at give statsborgerskab til muslimer
Medens De Konservative således foreløbig har erklæret, at de vil stemme gult, lyder der helt andre konsekvente toner fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
Her vil man stemme nej. Ikke mindst på grund af, at er er muslimer på listen.
”Hvorfor kan jeg f.eks. ikke få oplyst, om folk er kristne eller muslimer – noget, som er helt afgørende i dag, hvor vi står i civilisationernes sammenstød?” lød det blandt andet fra Dansk Folkepartis ordfører, Marie Krarup, som understregede:
”Det er en national katastrofe, at man i de sidste mange år har givet så mange statsborgerskaber, især til personer med islamisk baggrund. Det har ændret den danske befolkning for altid. Det gælder om at modgå den forandring på alle måder.”
Og en af disse måder er at sige stop for flere statsborgerskaber til personer med islamisk baggrund, pointerede Marie Krarup.
Hos Nye Borgerlige lød der samme toner fra partiets ordfører, Mette Thiesen:
”I Nye Borgerlige mener vi slet ikke, at dansk statsborgerskab skal gives til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande, hvor vi har statistisk belæg for, at indvandrere og deres efterkommere langt oftere begår kriminalitet end danskere, når de kommer hertil, lød det fra Mette Thiesen, som understregede:
”Dansk statsborgerskab er en stor gave. Det er en gave, vi skal værne om og ikke smide om os med til højre og venstre.”
De øvrige partier: ”Hurra og tillykke!”
Fra de øvrige partier lød der traditionen tro lykønskninger med håbet om, at de nye statsborgere ”vil gå ind for og støtte de danske værdier,” som Venstres ordfører Morten Dahlin udtrykte det.
”Først og fremmest vil jeg gerne ønske tillykke til de mange mennesker, som med behandlingen af det her lovforslag træder et skridt længere ned ad den vej, der ender med, at de inden længe kan kalde sig for danske statsborgere,” lød det ligeledes fra Morten Dahlin.
Samme toner lød ikke uventet fra den radikale ordfører, Lotte Rud:
”Jeg vil starte med at sige tillykke til jer 2.944 voksne og 799 børn, som med det her lovforslag får dansk statsborgerskab. Jeg har også lyst til at sige tak for alt det, i er gået igennem.”
Hos SF lød der tilsvarende fra ordfører Lotte Anne Valentina Berthelsen:
”Jeg vil også gerne starte med at sige hjertelig tillykke til de nye danskere, som nu opnår statsborgerskab. Velkommen til!”
Enhedslisten: Det er danskerne, der skal være taknemlige
Enhedslistens Rosa lund mente omvendt, at det først og fremmest er danskerne, der skal være taknemlige:
”Jeg vil egentlig sige tillykke til alle os, der sidder herinde, med, at vi nu har fået en masse nye danske statsborgere,” lød det fra Rosa Lund, som fortsatte:
”Det synes jeg er rigtig dejligt, og det synes jeg egentlig at vi alle sammen, os der sidder i salen, og dem, der ser med, bør være rigtig glade for”
Fra Liberal Alliances ordfører, Henrik Dahl, lød der trods alt ikke lykønskninger, men dog en anerkendelse af, at Danmark forsat skal uddele statsborgerskaber:
”Vi går ind for, at det skal være vanskeligt at blive dansk statsborger, men vi går også ind for, at man skal kunne blive dansk statsborger,” lød det således fra Henrik Dahl.
I år: Små fem tusinde uddelinger af danske statsborgerskaber
Hermed er årets uddelinger af danske statsborgerskaber i princippet slut, idet der er sikret flertal til afstemningen under tredjebehandlingen engang hen i december.
Fem tusinde blev det til i år, og så kommer der nye uddelinger til næste år og til næste år igen og så videre og så videre i en uendelighed år efter år.
Og det løber op.
Siden 1979 og tilmed 2020 har i afrundede tal i alt 265.000 udlændige fået dansk statsborgerskab, og af dem udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere langt hovedparten med i alt 217.000 danske statsborgerskaber.
Og sådan forvaltes Danmark af de store flertal af partier i Folketinget.
Læs også:
https://www.statistikbanken.dk/10025 (Tabelkode: DKSTAT)
https://denkorteavis.dk/2020/statsborgerskab-til-tusinder/
