I dag vil Folketinget uddele tre tusinde danske statsborgerskaber til muslimer og andre fra det meste af verden – befolkningen i Danmark under forandring

Gadebillede et tilfældigt sted i København (Foto: Steen Raaschou)

Fra langt de fleste ordførere vil der i dag fra Folketingets talerstol lyde et stort tillykke til Hassan Rachid Ahmed Mohammed og de øvrige 2.944 personer, der nu står til at få dansk statsborgerskab.

 

”I vil Danmark, og tak for det,” lyder det rutinemæssigt fra talerstolen, hver gang Folketingets store flertal kaster danske statsborgerskaber i grams til højre og venstre.

 

Statsborgerskaberne uddeles til såvel kriminelle som til ikke-kriminelle.

 

Under andenbehandlingen den 16. juni af årets første uddeling af statsborgerskaber oplyste den konservative ordfører, Marcus Knuth, at der var femten fængselsdømte udlændinge på listen.

 

Det viste sig at være en fortrolig oplysning, så på den aktuelle liste har det desværre ikke været muligt at få oplyst antallet af kriminelle.

 

De Konservative havde forlangt, at de kriminelle kom på en liste for sig, som partiet så ville stemme imod, men det kunne ikke lade sig gøre, hvorefter De Konservative så stemte for hele listen.

 

Den omfattede dengang 1.861 personer, og det betyder, at der i år bliver uddelt statsborgerskaber til i alt små 4.900 udlændinge fra Mellemøsten, Afrika og andre steder i verden.

 

På den aktuelle liste er der dog rigtigt mange englændere.

 

Begår kriminalitet i stor stil, når statsborgerskabet er hjemme

Den gentagne bemærkning fra de forskellige partiers ordførere om, at de nye statsborgere har villet Danmark har blandt andet givet sig udtryk i en omfattende kriminalitet, efter at statsborgerskabet er kommet i hus.

 

Siden 1992 og til og med 2018 har i alt 184.375 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fået dansk statsborgerskab.

 

Af dem havde en tredjedel eller i alt 62.192 havde begået kriminalitet fem år efter, at de havde fået dansk statsborgerskab

 

I samme periode har i alt 25.421 vestlige indvandrere fået dansk statsborgerskab, og af dem havde en fjerdedel eller i alt 6.304 begået kriminalitet fem år efter det opnåede statsborgerskab.

 

Så de har åbenbart ikke villet Danmark på den måde, som de forskellige partiers ordførere havde tænkt sig.

 

Dansk Folkeparti: Statsborgerskab med en prøvetid på ti år

Med det formål at sætte en stopper for misbruget af dansk statsborgerskab til at begå kriminalitet uden fare for udvisning, havde Dansk Folkeparti et forslag til førstebehandling i Folketinget den 12. december 2019.

 

Således forslog Dansk Folkeparti, at tildeling af indfødsret, altså dansk statsborgerskab, skal gøres betinget af en prøvetid på ti år.

 

Af forslaget fremgik det blandt andet, at:

 

”Det er forslagsstillernes opfattelse, at et tildelt statsborgerskab skal kunne fratages igen i en periode på 10 år efter tildelingen, hvis den pågældende i prøveperioden begår alvorlig kriminalitet, der udløser en fængselsstraf på 6 måneders fængsel eller mere. Det er ligegyldigt, om straffen er betinget eller ubetinget.”

 

Under førstebehandlingen blev forslaget afvist af samtlige partier på nær Nye Borgerlige, som sammen med Dansk Folkeparti også var de eneste, der stemte for forslaget under andenbehandlingen den 10. marts i år.

 

Tyrkerne er gruppen med flest statsborgerskaber

I perioden 1992 -2019 er tyrkerne den gruppe som har fået fleste statsborgerskaber med irakerne på andenpladsen og somalierne på tredjepladsen

 

Det drejer sig i perioden om tildeling af 29.935 statsborgerskaber til tyrkere. Den tyrkiske befolkning i Danmark er på 64.492 personer den 1. oktober i år.

 

I samme periode har 22.170 irakere fået dansk statsborgerskab. Den irakiske befolkning i Danmark er på 33.694 personer den 1. oktober i år.

 

Hos somalierne har i alt 13.737 personer fået dansk statsborgerskab i perioden 1992 – 2019. Den somaliske befolkning i Danmark på 21.166 personer den 1. oktober i år.

 

Hos de vestlige udgør polakkerne den største gruppe

I modsætning til de ikke-vestlige indvandrere er trangen hos vestlige indvandrere til at søge dansk statsborgerskab meget lav.

 

Blandt de vestlige indvandrere udgør polakkerne den største gruppe med 3.895 tildelte danske statsborgerskaber i perioden 1992 – 2019. Den polske befolkning i Danmark er på 48.664 personer den 1. oktober i år

 

På andenpladsen kommer tyskerne med 3.436 opnåede danske statsborgerskaber i den pågældende periode. Den tyske befolkning i Danmark er på 34.733 personer den 1. oktober i år.

 

Endelig udgør svenskerne med 3.232 opnåede danske statsborgerskaber i perioden 1992 – 2019 den tredje største gruppe hos de vestlige. Den svenske befolkning i Danmark er på 16.962 personer den 1. oktober i år.

 

Og i dag vil det gå som sædvanlig

Når Folketinget i dag formentlig inden middag har beriget Danmark med blandt andet endnu flere muslimer med dansk statsborgerskab, vil det gå som sædvanlig.

 

Samtlige partier på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil afvise, men fra talerstolen vi de øvrige partiers ordførere glæde sig over, at Danmark er så attraktivt et land, at folk fra fremmede nationer ligefrem ønsker at blive statsborgere her i landet.

 

Og så fremsætter man et fromt håb om, at de også ønsker at bidrage positivt til deres nye land.

 

De sørgelige kendsgerninger er, at det ofte kun bliver ved håbet, men det lærer man åbenbart ikke noget af inden for Christiansborgs murer.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

https://www.statistikbanken.dk/10338 (Tabelkode: STRFNA23)

 

https://www.statistikbanken.dk/10025 (Tabelkode: FOLK1C)

 

https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B26/som_fremsat.htm

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…