Bwalya Sørensen har i flere år været talsperson for Black Lives Matter i Danmark.
Hun er ind imellem dukket frem med ekstreme angreb på mennesker, hun er uenig med.
I november sidste år kaldte hun for eksempel Pernille Vermund fra Nye Borgerlige for “et stinkende affaldsbjerg” og andre endnu grimmere ting, som kan høres på videoen længere nede.
Men ellers hørte man ikke meget til hende.
I dag har Bwalya Sørensen derimod fået en fremtrædende plads i dagens danske offentlighed.
Hun havde en ledende rolle ved søndagens store demonstration mod racisme i København. Den var en reaktion på George Floyds død og politivold i USA, og den var arrangeret af Black Lives Matter.
Ved en demonstration 31. maj råbte hun “Inger Støjberg” hvorpå demonstrationen råbte tilbage “Lock her up!” (‘Bur hende inde!’).
Under demonstrationen søndag den 7. juni, der samlede 15.000 mennesker, gjorde Bwalya Sørensen sig blandt andet bemærket ved at tale om “hvide mennesker” og give dem besked på at stå andre steder end “sorte mennesker”.
Inden demonstrationen lagde Black Lives Matter retningslinjer for hvide mennesker, som deltog i demonstrationen, ud på Instagram (7.6)
De skulle holde sig i baggrunden, ikke råbe med på bestemte slagord, og ikke tale med pressen måtte man forstå.
Under selve demonstrationen blev der hundset rundt med de “hvide” deltagere.
De “sorte” skulle frem i forreste række og de “hvide” skulle holde sig i baggrunden.
“Flyt jer venligst. Flyt jer. Hvide mennesker – stil jer her”, råbte Bwalya Sørensen blandt andet. (B.T.)
Det har fået debattøren Jeppe Søe til at reagere kraftigt på Facebook:
“Det er muligt jeg er en tåbe… det er også muligt jeg ikke har forstået noget som helst… men handler det her ikke om, at forskelsbehandling på baggrund af race, køn eller hudfarve skal stoppe omgående?”
»Jeg er dybt rystet, og jeg synes, at det er meget udansk. Jeg går meget ind for denne her sag, og hvis jeg ikke havde boet i Aalborg, og der var corona, så ville jeg gerne til demonstration, men ikke hvis jeg havde læst, at der gjaldt andre regler for hvide mennesker. Det taler jo netop mod sagen,« siger Jeppe Søe til B.T.
Til den kritik siger Bwalya Sørensen:
“Vi vil gerne have ‘black people’ op foran ved bannerne. Vi ved godt, at der har været forargelse omkring det, men vi er ligeglade,” siger hun til B.T.
Det forekommer særlig grotesk, når det bliver sagt under en demonstration mod racisme.
180Grader har spurgt hende: “Er det ikke et problem, at man til en antiracistisk demonstration har særlige regler for folk netop på baggrund af deres hudfarve?
Bwalya Sørensen: Nej, det er fint. Det er ligesom, hvis jeg tager hjem til nogle, der har parfumeallergi. Så beder de mig om ikke at tage parfume på, og så respekterer jeg det. Men hvis du ikke fortæller mig det, så ved jeg det ikke.
Claes, 180Grader: Men er det ikke dobbeltmoralsk, at man til sådan en antiracistisk demonstration forskelsbehandler på baggrund af hudfarve?
Bwalya Sørensen: Prøv at høre, vi er blevet overfaldet af hvide til vores egen demonstration. Jeg ved, at hvide kan blive sure over, at man bare siger “Black Lives Matter”. Men det er bare ikke det. Vi er i sorg, og så vil folk kun høre om det der “Inger Støjberg, lock her up”. Det her er ligesom hvis et familiemedlem dør, så går familien også foran. Vi sorte er i sorg. Jeg har fattet, at hvide mennesker ikke forstår, hvad George Floyds død betyder for os sorte.”
Hvad bliver det næste? Kirsten Valeur har skrevet om racisme mod franskmænd i Frankrig: De kalder os hvide svin.
Hør Bwalya Sørensens vilde udfald mod Pernille Vermund her:
https://www.facebook.com/740127218/videos/10156851850262219/?t=9
Video hvor Black lives Matter præsenterer Bwalya Sørensen:
a