Syriske flygtninge har ikke længere behov for beskyttelse – men de får alligevel lov til at blive i Danmark

Arkivfoto af asylansøgere

Dansk Folkeparti var støtteparti for Lars Løkkes Venstre-regering indtil for et år siden. Dengang var det en mærkesag at fremskynde hjemsendelsen af især syrere til hjemlandet. Det blev kaldt paradigmeskiftet.

 

Men dette skifte forsvandt reelt ud af udlændingepolitikken, da Mette Frederiksen blev statsminister for et år siden.

 

Men nu kan man tro, at der sker noget. Og så måske alligevel ikke.

 

Godt nok ser det ud til, at syrere mister deres opholdstilladelse i Danmark. Men de får alligevel lov til at blive.

 

Den ny udvikling: Fem syrere skal rejse hjem

Fem syrere fra Damaskus skal forlade Danmark, fordi de ikke længere har behov for beskyttelse.

 

Det har Flygtningenævnet netop besluttet i fem konkrete sager.

 

De har altså vurderet, at det er sikkert at bo og leve i Damaskus-området.

 

Gælder det så ikke også de andre syrere, fra dette område, som i dag har ophold i Danmark?

 

Det skal nu undersøges, siger Udlændingeminister Matthias Tesfaye.

 

Det drejer sig om cirka 900 syrere.

 

Gennemgangen af disse sager skal nu fremskyndes, siger miisteren.

 

Det er forventningen, at størstedelen af disse sager kan blive afgjort i år, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeren.

 

Men de bliver ikke hjemsendt!

Selv om nogle måtte miste deres opholdstilladelse, vil de dog ikke blive tvangshjemsendt. De kan altså blive i Danmark, hvis de selv ønsker det, må man forstå.

 

Det skyldes, at den danske regering ikke samarbejder med det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen, siger Matthias Tesfaye til TV2 mandag morgen.

 

I december sidste år stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om forholdene i Damaskus-provinsen.

 

Flygtningenævnet slog fast, at forholdene i provinsen ikke længere var så alvorlige, at der var grundlag for at meddele eller forlænge midlertidige opholdstilladelser efter en paragraf i udlændingeloven om midlertidig beskyttelsesstatus.

 

I henhold til paragraffen bliver der givet opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, “hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”.

 

100.000 syrere fra nærområderne er vendt tilbage til Syrien. Nu skal syrerne fra europa også til at vender hjem, siger Tesfaye. Men han håber altså at de sker frivilligt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…