Undervisningen i 10. klasse bliver i Holstebro varetaget af et Uddannelsescenter, der har til huse på flere adresser.
Det betyder, at eleverne nogle gange har længere vej til skole.
De danske elever har tilsyneladende selv en cykel, eller de går i skole.
Men ikke de de tosprogede elever. De bliver væk, når skolevejen bliver lidt længere.
De tosprogede elever er vant til, at skolen ligger helt tæt på, hvor de bor, i det indvandrertætte boligområde, som bliver kaldt for Trekanten.
Når skolevejen bliver længere, fordi de skal undervises på for eksempel på et Center for Jordbrug, så bliver en stor del af dem bare væk fra undervisningen. Det skriver dagbladet-holstebro-struer.dk
Nu har skolen taget et nyt initiativ for at nedbringe det tårnhøje fravær.
Derfor er der nu indkøbt 24 nye cykler, som bliver stillet gratis til rådighed for alle de elever, der ikke selv har en cykel. Og det er i realiteten de tosprogede elever, fremgår det af artiklen.
Cyklerne er betalt af Trygfonden, som har doneret 76.500 kroner. Skolen lapper og reparerer cyklerne gratis for eleverne. Det skriver avisen.
TrygFonden skriver på sin hjemmeside:
Overskriften er “Unge tosprogede på cykel”.
“Uddannelsescenter Holstebros 10. klasser har 150 elever, hvoraf 24 elever er to-sprogede og kommer fra et nærliggende belastet boligområde. Mange af de to-sprogede elever er inaktive udover gåturen til skole, og en del har problemer med overvægt. Da mange af de to-sprogede elever ikke har erfaring med at cykle, kan de ikke deltage i cykeludflugter med skolen. For at kunne give de to-sprogede elever muligheden for at få erfaring med at cykle, går denne donation til 20 cykler og cykelhjelme, så de kan deltage på skolens cykeludflugter på lige fod med deres kammerater. Cyklerne vil blive benyttet under cykelkurser, der er iværksat af skolen, fordelt over skoleåret”.
Fraværet er faldet
De første tre måneder med lånecykler kan allerede aflæses i fraværsstatistikkerne, skriver avisen:.
– Det er markant anderledes. Både i brobygningen og i Step 10-fagene kunne fraværet sidste år ligge på 25 procent, når undervisningen foregik på Center for Jordbrug på Skivevej. I år er det kun sket én gang, at en elev ikke mødte op, og det var, fordi hun ikke kunne finde vej, fordi hendes telefon gik død og hun ikke havde adgang til Google Maps, fortæller uddannelseslederen.
Et andet formål med låne-cyklerne er at lære de tosprogede om dansk cykelkultur samt at øge folkesundheden, forklarer han.
Læserne er forargede
Nogle læsere mener, det er en god ide, der fremmer integrationen.
Men de fleste skriver i kommentarsporet, at det er en helt forkert vej at gå.
En af dem skriver til Den Korte Avis:
“Ja, man tror det er løgn, men de indvandrerbørn, hvis forældre er for nærige til at købe en cykel til deres børn, får selvfølgelig en af deres skole. Alle andre må selvfølgelig selv betale…
Der er kun 2,5 km fra Trekanten til Uddannelsescenterets afdeling på Skivevej og 1,5 km fra Trekanten til afdelingen på Bastupgårdvej. Man kan sagtens gå til disse steder, hvis man ikke har en cykel – det er en afstand som almindelige mennesker kan klare på gåben.
Man tager sig til hovedet… Hvor er forældrenes ansvar henne? Vores børn kan også gå i skole, men derfor har vi da købt cykler til dem for vores egne penge!”
andre indlæg i kommentarsporet handler om, at det er skruen uden ende. Indvandrerne bliver vant til, at det er samfundet, der skal løse alle problemer for dem.
Hvad bliver det næste: Betalt vækkeur? Bil? Taxa?, spørger flere læsere.
Det er en forkert signalværdi, skriver en af dem:
“Bliv væk fra skole – så sørger vi for en cykel til jer – jamen vi er bare SÅ venligtsindede i Danmark. Det holder simpelthen ikke – og artiklen fremstiller scenariet som super godt – skærp nu kravene og giv konsekvens når forpligtelser ikke bliver overholdt – hvad ligner det at belønne fravær med en cykel?”
Faren er, at man sender set signal, at bare man bliver væk – pjækker – så kommer det danske samfund og hjælper.
For to år siden blev unge ballademagere fra området ‘belønnet’ med udlandsrejser for 400.000 kroner. Det skete for at undgå uro og asocial adfærd i sommerferien.
Forskelsbehandling er uholdbar
Når migranter har fået opholdstilladelse i Danmark og fungerer i samfundet, så er det helt uholdbart, hvis man giver migranterne bedre vilkår end danskerne. Det understreger forløbet i Holstebro.
Man beder om at få konflikter, hvis man for eksempel kræver, at en dansk kontanthjælpsmodtager selv skal betale barnets cykel, mens en indvandrer på kontanthjælp får cyklen betalt.
I forvejen skaber det store problemer, at det danske samfund har en udgift på omkring 36 mia. kr. om året til ikke-vestlige indvandrere – penge, som danskerne så ikke kan nyde godt af.
Hvis danskere så oven i købet oplever, at de bliver diskrimineret i forskellige sammenhænge, ender det galt.
Først får danskerne lov til at betale gildet over skatten. Bagefter får de lov til at betale deres egne børns cykler, mens migranter får den slags betalt.
