|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Norges forsvar har lavet en video, der skal få flere til at gå ind i forsvaret.
Videoen har udløst stor debat i Norge på grund af et chokerende klip med en muslim.
I videoen ser man en muslimsk mand med stort skæg i norsk soldateruniform, der ligger i bøn på et bedetæppe. Man kan høre ham sige Allahu akbar. Allahu akbar betyder Gud er størst (eller Gud er større). Den muslimske gud Allah er større end den kristne Gud.
Dette klip med en muslimsk soldat, der siger Allahu akbar, bringer de norsk forsvar. Det er grotesk, når man ved at islam strider direkte mod vestlige værdier, og at målet er at bekæmpe de vantro for at oprette det verdensomspændende kalifat, der bygger på sharia.
Tilmed sker det uden at nævne kristendommen eller kristne soldater med ét ord.
Ud over den muslimske soldat er der to klip mere i det norske forsvars video: Et klip med en familiefar og et klip med en lesbisk soldat.
Familiefaderen i soldateruniform går kærligt rundt med en lille baby.
Den lesbisk soldat i soldateruniform kysser en anden kvinde farvel på en togperron.
Efter hvert af de tre klip klip står der:
“For alt vi har” og “For alt vi er”. Forsvaret.no/job.
Videoen skal altså få mennesker fra forskellige befolkningsgrupper til at melde sig til at forsvare alt det, man har og er, når man bor i Norge.
Men hvordan går det i spænd med fundamentalistisk islam, hvor man siger Allahu akbar?
Kritik for fokus på muslimer
Videoen er da også blevet stærkt kritiseret for klippet med muslimen i bøn.
Sarah Gaulin, der selv stammer fra Iran, skriver i nettavisen.no:
I videoen fra forsvaret har ordene “Allahu akbar” kapret budskabet. På den måde flytter forsvaret opmærksomheden fra forsvarsvilje til religion, og det er en fejl, skriver Sarah Gaulin og fortsætter:
Det er et mærkelig valg, som kan sende signaler og skabe en debat, vi bestemt ikke har brug for. Forsvaret fremhæver en bestemt religion og identitet. Som om det er det, et stærkt polariseret samfundet har brug for.
Der er kun fokus på én religion, islam. Der er ikke et ord om nordmændenes egen religion kristendommen.
På de sosiale medier er det mange, der har reageret. Document-journalist Espen Teigen er en af dem.
“Nå må det være nok. Aktivister i Forsvaret spytter på vores forfædre, vores kultur og historie. «Allahu akbar» og islam er ikke en del af det Norge, vi forsvarer. Det er ikke det vores forfædre ofrede livet for. Islam er selve modpolen til vores værdier, skriver han. (inyheter.no)
Nettavisens læsere er åbenbart enige i kritikken. Det fremgår af en undersøgelse blandt avisens læsere.
Nettavisen har spurgt læserne: Burde forsvaret have droppet klippet med bønnen.
Til det svarer 92 procent JA. Kun 8 procent siger NEJ.
Danmark er gået en anden vej
Danmark er gået en anden vej end Norge, når det drejer sig om islamiske særrettigheder i Forsvaret.
I Danmark har vi fastholdt et sæt neutrale, sekulære beklædningsregler for soldater og ansatte.
Men ikke i Norge. I Norge er det tilladt muslimske kvinder at bære hijab, det islamiske tørklæde, der dækker kvinder hår. Det blev tilladt allerede den 1.juli 2012.
Men sådan er det ikke i Danmark. Det slog daværende forsvarsminister fra Venstre, Søren Gade fast med syvtommersøm. Søren Gade sagde til Politiken:
“Jeg kan helt klart afvise, at den kongelige livgarde, hesteeskorten, vores musikkorps eller andre soldater kommer til at optræde i andet en den uniform, der står i uniformsbestemmelserne. Hvis reglerne ikke er sådan i dag, så er de det fra nu af”.
Året efter i 2013, understregede Søren Gade, at heller ikke i Hjemmeværnet må kvinder bære islamisk tørklæde.
Det er der ikke ændret på siden. I Danmark er der et princip om ensartet sekulær uniformering i Forsvaret.
Men nu er der kommet en ny regering, hvor en del af regeringen vil tillade kvindelige soldater at bære hijab.
SF og De Radikale går ind for hijab i Forsvaret
Der er nu fire partier i den danske regering.
Socialdemokratiet er imod, at hijab kan være en del af soldaternes uniform.
Det andet regeringsparti, Moderaterne, har ikke tilkendegivet deres holdning til religiøse symboler i Forsvaret.
Men SF og Radikale Venstre går ind for, at muslimske kvindelige soldater kan bære hijab som en del af uniformen.
Den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen har erklæret, at den stramme udlændingepolitik ligger fast i regeringen.
Det må man håbe holder stik, også når det gælder Forsvaret.
Hvis man først giver køb på sine værdier et sted, så begynder det at skride. Det er Forsvaret i Norge et trist eksempel på.
Det norske forsvar tillod hijab som en del af uniformen i 2012.
I dag nærmest agiterer de med en muslimsk soldat, der siger Allahu akbar. Gud er størst.
Norge harher noget at lære af Danmark – hvis det ikke allerede er for sent.