NY FILM: Kvinder (i) krig & korsang 

*** tre stjerner ud af seks 

 

Peter Cattaneo var manden bag succesen ”Det’ bare mænd” (“The Full Monty”, 1997). Nu her over 20 år senere er han igen instruktør på en film med tilsvarende hovedtema: En gruppe amatører – i denne omgang kvinder – skal stå på scenen foran et stort publikum, da de har fået tilbud om at deltage med korsang i Royal Albert Hall. 

 

På dansk lyder titlen SANGKLUBBEN, hvor den engelske titel på sin vis er lidt mere dækkende: ”Military Wives”. Filmen er nemlig baseret på virkelige begivenheder og fortæller en del af historien om ”Military Wives Choirs”, der er et netværk med over 70 kor tilknyttet britiske militærbaser rundt omkring i verden (læs her).  

 

I 2009 blev det første kor søsat af to kvinder, der havde udsendte ægtemænd i Afghanistan, og det er disse soldaterhustruers initiativ, der sidenhen har været forlæg for de to manusforfattere, Rosanne Flynn & Rachel Tunnard, og instruktør Cattaneo.   

 

Handling
Vi befinder os på en militærbase i England, lige inden en større gruppe soldater skal af sted til Afghanistan. Konerne frygter såvel afskeden som alenetilværelsen (nogle dog med børn), mens mændene/ fædrene er udstationerede. Tiden føles lang, og bekymringerne store. Endnu større bliver ængsteligheden, når kommunikationslinjerne med jævne mellemrum går ned. 

 

Der er erfaring for, at et mere organiseret socialt samvær kan bidrage til at få kvindernes tankers vendt bort fra deres frygt for, at deres mænd bliver såret eller dræbt under krigshandlinger. Derfor får en hustru på basen til opgave at fungere som igangsætter af strukturerede aktiviteter. 

 

Den effektive og kølige Kate (Kristin Scott Thomas) har tidligere stået for hvervet, men nu skal Lisa (Sharon Hogan) tage over. Hun viser sig at være Kates absolutte modsætning, så ikke overraskende har den løsslupne, afslappede og grænseoverskridende Lisa svært ved at finde melodien sammen med den kontrollere(n)de, afmålte og pligtopfyldende Kate.  

 

Konerne kan ikke blive enige om hverken en strikke-, broderi- eller bogklub, men idéen om et sangkor møder begejstring. Så i gang går projekt korsang, dog ikke uden en række bump på vejen. Dels fordi Kate og Lisas forskellige personligheder støder sammen, når der skal tages stilling til repertoire-valg, stemmeopvarmning, musikledsagelse og dirigentrolle. Dels fordi nok en forhindring skaber usikkerhed om korets deltagelse i Royal Albert Hall. 

 

Indbegrebet af en feelgood film
I min anmeldelse af Lone Scherfigs aktuelle ”The Kindness of Strangers” kaldte jeg den indbegrebet af en feelgood film og roste bl.a. filmen for at ride klar af sentimentalitet. 

 

Også ”Sangklubben” er en sand feelgood film og på samme vis opløftende, bevægende og humoristisk. Men dén kammer desværre over i sentimentalitet og bliver dermed mindre interessant. 

 

Kristin Scott Thomas spiller som altid brillant, og at hendes rolle fremtræder på kanten til karikatur i begyndelsen står forhåbentligt for instruktørens regning. I hvert fald er filmen værd at se alene på grund af hendes fremstilling af soldaterhustruen, der har mistet sin eneste søn under en udstationering, og nu frygter for også at få sin mand hjem i en kiste.   

 

Længde: 112 minutter  

  • Medvirkende: Kristin Scott Thomas, Sharon Horgan, Jason Flemyng m.fl.  
  • Instruktør: Peter Cattaneo 
  • Manus: Rosanne Flynn & Rachel Tunnard 
  • Censur: 7 år 
  • Premieredato: d. 25. juni 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…