Grønlands undergrund har uran og thorium, der kan levere atomenergi til Danmark og Europa

Getting your Trinity Audio player ready...

NATO-topmødet 7-8 juli 2026 i Ankara med præsident Erdogan som vært forløb ret fredeligt, men inden det startede, kom man igen ind på spørgsmålet om Grønland og Trumps ønske om at overtage denne store isklump, som efter hans mening er omgivet af kinesiske og russiske skibe. Donald Trump lægger vægt på sikkerhed for den vestlige verden, men han har sikkert også i baghovedet, at der under islaget ligger mange sjældne jordarter, guld, ædelstene, uran, thorium og måske også olie.

 

Donald Trump mener, Europa vil gå en ussel fremtid i møde pga. indvandring og mangel på energi, men han glemmer, at hvis man bruger atomkraft med uran og især thorium, vil Grønland være i stand til at levere brændstof i flere tusind år – og længe efter, at man muligvis er gået over til fusion.

 

Grønlands undergrund indeholder store mængder uran og enorme mængder af thorium. Alene i Kvanefjeldet i Sydgrønland regner man med, at der er over 260.000 tons uran og tusindvis af tons thorium. Der er så meget thorium i Grønland, at man kunne forsyne hele EU med elektricitet i ca. 900 år. Grønland kunne levere brændstof til flere tusind års dansk energi med atomkraft.

 

Der er pt. ingen kinesiske eller russiske skibe, der patruljerer rundt om Grønland. De eksisterer kun i Donald Trumps fantasi for at overbevise NATO om, at man skal opgive og overgive Grønland til USA, men i stedet bør vi samarbejde med Canada o.a. – og også holde en god forbindelse til Kina. Hvad angår Rusland, må krigen mod Ukraine også engang ophøre. Udover ukrainere, er der ofret 1/4 mio. unge russere på slagmarken. Ikke mange fra Moskva, men fra landdistrikterne, fra fængsler og andre fra befolkningen, der ikke er så tæt på regeringsmagten og derfor er lettere at ofre.

 

Det er vigtigt, at Danmark som andre lande i Europa indfører atomkraft i vort energimix, så vi kan blive uafhængig af gas, som er et fossilt brændstof. Rusland står for ca. 13% af den totale gasimport til EU. Den flydende naturgas (LNG) sejles ind via Spanien, Frankrig, Belgien og Holland, men EU har vedtaget et permanent stop for import af russisk gas fra efteråret 2027.

 

USA har haft militære baser på Grønland siden 1941 under 2. verdenskrig, og efter 1951 fik USA lov til at opretholde sin militære tilstedeværelse med Forsvarsaftalen af 1951 med den store Pituffik Space Base, der tidligere hed Thule Air Base. Så der er stadig amerikansk militær på Grønland.

 

USA har haft 30 baser o.l. på Grønland, som i dag er tomme, men tilbage er efterladt enorme mængder affald, hvilket er en miljøbombe, da det indeholder farligt militærskrot, giftige kemikalier som PCB og tungmetaller samt radioaktivt materiale, hvilket udgør en stor miljøfare, som er større end først antaget. Ca. 100.000 rustne olietønder med bl.a. flybrændstof samt hundredtusinder af liter dieselolie flyder i naturen og siver ned i jorden og forurener, især nu hvor klimaet bliver varmere.

 

Alt dette affald er til stor skade for dyr og mennesker i området, og egentlig skulle den danske stat juridisk tage ansvar for oprydning, men det er stadig uklart, hvem der skal betale, for forureneren er det amerikanske militær, og USA burde rydde op. Hvis Donald Trump får sin vilje og overtager hele Grønland, vil landet sikkert blive totalt forurenet. En oprydning bør påbegyndes snarest.

 

Det ville jo være helt ironisk, hvis Donald Trump overtog Grønland for en symbolsk sum penge, som han kunne få refunderet via de værdier, der findes i den grønlandske undergrund. Donald Trump kunne i virkeligheden købe Grønland for landet egne rigdomme.

 

Danmark bør indgå en aftale med Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics om at levere de SMR atomkraft reaktorer, der snart vil kunne levere energi til hele Danmark i mange hundreder af år og få Grønland til at levere brændsel i form af uran og thorium. Det ville betyde, at vi kunne blive totalt selvforsynende og ikke have behov for backup af biomasse af træ, der er med til at rydde verdens skove. Samtidig kunne vi være i stand til at garantere forsyningssikkerheden ved egen kraft med ren, billig og rigelig energi til gavn for industri, befolkning, nye datacentre og for dansk økonomi.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook