Terroristen med to afhuggede hoveder har fået børn i Syrien, og de har krav på at blive fundet og bragt til Danmark, mener Bjørn Elmquist

Arkiv

For den danske statsborger Jacob El-Alis, som i 2014 poserede på facebook med to afhuggede hoveder og med en række hovedløse og blodige lig som baggrund, har opholdet i Syrien ikke kun været blod og terror.

 

I pauserne mellem nedslagtningen af fanger og de andre former for brutale henrettelser, som hans kampfæller i Islamisk Stat praktiserede, har han også haft tid til at gifte sig og få to børn med sin syriske hustru.

 

Og nu drømmer han ifølge Jyllands-Posten om at få sin familie til Danmark, hvor den så kan blive forsørget af danske skatteborgere.

 

Selv befinder han sig i øjeblikket i Syrien, medens hans hustru med de to børn opholder sig i Tyrkiet.

 

Hans børn skal findes, lyder det fra Bjørn Elmquist

Da Jacob EL-Ali er dansk statsborger, er hans børn også automatisk født som danske statsborgere, og de har dermed et krav på at komme til Danmark, mener blandt andre advokat Bjørn Elmquist.

 

Og det krav gælder for alle børn af de danske statsborgere, og især dem af forældre, der har deltaget i terrorhandlingerne i Syrien, understreger Elmquist.

 

”Hvis myndighederne fysisk kan komme til børnene, så slår børnenes bedste eller tarv det hele. Det gælder også og måske i særlig grad, hvis forældrene med føje mistænkes for at have deltaget i terrorisme,” siger Bjørn Elmquist til Jyllands-Posten

 

Og han bakkes op af Amnesty Internationals juridiske konsulent, Claus Juul:

 

”Hvis de børn kan tilvejebringes, så skal staten sørge for dem på linje med børn fra Rødovre,” fastslår Claus Juul over for Jyllands-Posten

 

De børn er ikke Danmarks ansvar, lyder det fra DF

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

Det er dog ikke alle, der er enige med Bjørn Elmquist og hans opfordring til at lede efter børn af terrorister med dansk statsborgerskab.

 

Blandt dem er formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup (DF):

 

”Udgangspunktet må være, at børn af danske IS-krigere ikke er Danmarks ansvar. Når man har valgt Danmark fra for at støtte kalifatet i Islamisk Stat, så skal man ikke komme, når verden er ramlet sammen og appellere til vores samvittighed, siger Peter Skaarup til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”IS-krigerne valgte kalifatet, da det så ud som verdens bedste ide, hvis man var islamist og kedede sig i Danmark. Men nu skubber de børnene foran sig i håb om at kunne vende hjem til de trygge omgivelser.”

 

Det er samme taktik, afviste asylansøgere bruger for at undgå sat blive sendt hjem, konstaterer Peter Skaarup

 

Men ham med de to afhuggede hoveder har misforstået noget

Peter Skaarup henviser her til den danske statsborger med de to afhuggede hoveder, Jacob Al-Ali

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Til Jyllands-Posten den 23. juni udtalte Jacob blandt andet:

 

”Børnene betyder alt for mig. Alt. Jeg vil ikke vende tilbage til Danmark, hvis jeg ikke kan få mine børn med.”

 

Her må der være noget, El-Ali, der poserede med to afhuggede hoveder på facebook, totalt har misforstået.

 

Ingen ønsker ham tilbage i Danmark

I øjeblikket sidder den 29-årige Jacob El-Ali i Syrien og flæber over, at samtlige danske myndigheder tilsyneladende gør alt for at undgå, at manden, der tidligere hed Muhammad El-Ali, nogensinde igen sætter sine ben på dansk grund.

 

Det på trods af, at dansk politi har ham internationalt efterlyst for terror.

 

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

”Jeg har talt med de danske myndigheder om at vende hjem, jeg har ringet til det danske politi. Jeg har talt med min advokat om det, jeg har ringet til den danske ambassade, og der er ikke rigtigt nogen der vil hjælpe,” klynkede han i Radio24Syv den 30. maj og fortsatte:

 

”Det, de rent faktisk siger til os, er, at vi bare skal blive hernede og dø,” lyder fra Jacob El-Ali, som i øvrigt også har forlist sit danske pas og nu står i den situation, at de danske myndigheder heller ikke vil hjælpe ham med at løse det problem.

 

Ingen aner, hvor mange børn danske terrorister har avlet

Ud over den aktuelle sag har ingen et overblik over, hvor mange børn terrorister med dansk statsborgerskab har avlet i pauser mellem terrorhandlingerne i Syrien.

 

Når deres fædre har dansk statsborgerskab, får børnene det også og har demed ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet ret til at slå sig ned i Danmark.

 

Dog har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) over for Folketingets Retsudvalg gjort det klart, at Danmark på grund af sikkerhedssituationen har ”generelt meget begrænset mulighed” for at hjælpe børnene, skriver Jyllands-Posten.

 

Du kan læse mere her:

Læs også
Medier: Imam forbindes med terror på Sri Lanka – “Allah skabte dette land til muslimer”

 

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10704902/boern-af-danske-iskrigere-har-krav-paa-at-komme-til-danmark/

 

https://www.google.dk/search?q=jACOB+eL-aLI+DEN+KORTE+AVIS&oq=jacob+el-ali+den+korte+avis&aqs=chrome.0.69i59.18159j0j8&sourceid=chrome&ie=UTF-8

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…