En nær ven sagde for nylig til mig: “Vi lever i en verden af frygt”. Det var frygten for at sige sin mening, han tænkte på.
Først mente jeg, at han overdrev. Men nej, min ven har ret.
Det skriver den svenske journalist og forfatter Gunnar Sandelin. Han har selv igennem flere år oplevet grov forfølgelse og udelukkelse, fordi han kritiserer den svenske udlændingepolitik og masseindvandring. detgodasamhallet.com
Den debat har samtidig bragt ham i kontakt med et stort antal meget bange mennesker, skriver han. Og man kan godt forstå, at de er bange.
“Jeg har eksempler på mennesker, som nægter deres forældre at se deres barnebarn. Årsagen er, at forældrene på grund af deres kritik af udlændingepolitikken bliver kaldt racister.”
For nylig drejede det sig om en kvinde, som var bange for, at hendes barn skulle få nys om, at hun havde udtryk visse indvandringskritiske holdninger over for mig. Hun frygtede, at forbindelsen til barnebarnet ville blive afbrudt, hvis hendes eget barn fik det at vide, skriver han.
Når forældre, der ikke er tilstrækkeligt politisk korrekte, er bange for deres egne børn, så er det faktisk på sin plads at tale om en “verden af frygt”, skriver Gunnar Sandelin.
Han fortæller videre:
Når jeg holder foredrag og falder i snak med mennesker, oplever jeg, hvordan vi sænker stemmerne begynder at hviske. Man gør det, fordi der er en utryghed. Jeg har eksempel på en mand, der placerede en iphone bag ryggen på nogle, der talte sammen, og derefter lagde optagelsen ud på nettet. Sådan er der mennesker, der ødelægger tilværelsen for andre. Gunnar Sandelin har selv oplevet at få offentliggjort en privat mail i en avis.
For ti år siden skrev Gunnar Sandelin en artikel om journalister, der mørklagde informationer om indvandringens konsekvenser. Denne og andre artikler betød, at han ikke længere kunne få arbejde eller få trykt artikler,skriver han.
Gunnar Sandelin har skrevet flere bøger blandt andet med Karl-Olov Arnstberg, som har været omtalt i Den Korte Avis her her her her Og han har selv skrevet som for eksempel her
Mental stalinisme
Gunnar Sandelig har tidligere skrevet, at svenskerne lever i en form for “mental stalinisme”.
Men selv om klimaet i dag er blevet mere frit i Sverige, så tør journalister og andre ikke trykke “Synes godt om” noget han skriver på Facebook.
Frygten findes også blandt journalister. Gunnar Sandelin kender en journalist, som ikke tør give udtryk for sine holdninger, af frygt for at miste sit job. En anden, der arbejdede som free-lance kunne ikke længere få trykt sine artikler. Det skete efter, at vedkommende havde udtrykt kritik af den svenske indvandringspolitik.
Det er et stort problem for mange mennesker, men det er svært at få frem i lyset. De personer, Gunnar Sandelin gerne vil bruge som eksempel, siger som regel nej – selv når han garanterer dem anonymitet. En god målestok for frygtens og undertrykkelsens styrke.
I Danmark har vi en langt friere debat end i Sverige. Men der er nok mange, der alligevel kan genkende det billede Gunnar Sandelig tegner:
Forsøg på at begå ‘karaktermord’ på hæderlige mennesker. Frygt for at miste job eller karrieremuligheder. Angst for social udelukkelse fra framile og venner.
Men i hele Europa er problemerne i dag så store og åbenlyse, at flere og flere tager modet til sig og siger fra.