|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Et elektrolyseværk er et industrielt anlæg, der bruger elektrisk strøm til at spalte kemiske forbindelser – mest kendt i dag for at spalte vand (H₂O) til grøn brint (H₂) og ilt (O₂). Processen er helt central i den grønne omstilling og kaldes ofte for Power-to-X (PtX), hvor grøn strøm fra vindmøller eller solceller laves om til flydende eller gasformige brændstoffer.
Men det er der mange og store problemer forbundet med skriver civilingeniør Søren Kjærgård:
Vand kan ved hjælp af elektricitet spaltes i brint og ilt. Og det har man gjort i teknisk målestok lige siden man i ca. 1885 begyndte at bygge elektricitetsværker. Det var og er dog langt billigere at fremstille brint ved lede vanddamp gennem glødende kul eller ved at lade vand reagere med naturgas og olie.
”Ingeniøren” skriver den 11. september 2026 om PtX (Power-to-X)
”Efter hård opbremsning for PtX-flagskibe: Det officielle mål for dansk brintproduktion er opgivet.
Nu er styrelsens bedste bud, at vi når en elektrolysekapacitet på 2,7 GW i 2030. Energistyrelsen fastslår, at markedet for grøn brint er præget af stor usikkerhed og at brintprojekterne er umodne og forsinkede. Desuden mangler de godkendelser – og adgang til vand, CO2 og infrastruktur.
https://ing.dk/artikel/efter-haard-opbremsning-ptx-flagskibe-det-officielle-maal-dansk-brintproduktion-er-opgivet?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig”
2,7 GW elektrolysekapacitet kan kun give mening, hvis man også etablerer en ny elforsyning på 2,7 GW, eller 2700 MW.
I 2025 ydede danske vindmøller i gennemsnit tilsammen 2179 MW, og i første halvår 2026 ydede vindmøllerne i gennemsnit 2347 MW. Hvis man ikke havde anden anvendelse for energien ville dette naturligvis omtrent række til den tænkte elektrolyse. Men i første halvår 2026 importerede Danmark netto 896 MW i gennemsnit. Så det burde være klart, at et nyt forbrug må kræve ny kapacitet,
Havvindmøller koster ca. 25 milliarder kroner per nominel GW. I første halvår 2026 ydede de danske havvindmøller med en installeret kapacitet på 2628 MW i gennemsnit 1165 MW svarende til 44% af den nominelle kapacitet og varierende imellem 0 og 2625 MW.
Så investeringen kommer næppe under det dobbelte. Dvs. 50 milliarder kroner per produceret GW. Og dermed 2,7*2*25 = 135 milliarder kroner.
Finlands seneste reaktor med en praktisk kapacitet på 1,5 GW kostede 83 milliarder kroner svarende til 56 milliarder kroner per GW. Det er simpelthen løgn, at atomkraft er langt dyrere end vindkraft.
Og atomkraften varierer ikke hyppigt og uforudsigeligt mellem ca. 0 og omtrent den nominelle kapacitet.
Udbygning af vindkraften
Danmark er temmelig langt fra at være selvforsynende med elektricitet. I 2025 var det gennemsnitlige elforbrug 4856 MW og nettoimporten 846 MW svarende til 17% af forbruget. For de første 7 måneder i 2026 var forbruget i gennemsnit 4855 MW og importen i gennemsnit 778 MW svarende til 14% af forbruget.
Så ny elektrolysekapacitet på 2,7 GW, svarende til 2700 MW må nødvendigvis kræve ny elproduktionskapacitet.
I 2015 ydede dansk vindkraft i alt i gennemsnit 1613 MW og i 2025 2179 MW. Så tilvæksten per år har i perioden været (2179-1613)/10 = 57 MW/år.
En hel del lavere, end når Finland bygger et A-kraftværk.
Kilde: Energistyrelsens El-månedsstatistik
Og med 2,7 GW elektrolysekapacitet i 2030 skulle vi altså i hvert af de følgende 3 år bygge 900 MW vindmøllekapacitet. Plus ca. 900 MW for at klare det nuværende forbrug. I alt 3600 MW eller 1200 MW per år i de næste 3 år.
Er der nogen, der tror på den?
Prisen for nye vindmøller
Man regner med ca. 25 milliarder kroner per GW nominel kapacitet. Udnyttelsesgraden vil ifølge al hidtidig erfaring ikke komme over 50% for havvindmøller. (Det blæser ikke altid på havet!) 3,6 GW ny vindkapacitet vil løbe op i ikke under 2*25*3,6 = 180 milliarder kroner.
Så man tør konkludere at 2,7 GW elektrolyse kapacitet er et vanvidsprojekt.
Driften af et elektrolyseanlæg
Selve driften af et elektrolyseanlæg vil nok heller ikke være så ligetil. Nedenstående vises de gennemsnitlige danske vindydelser i MW i månederne januar til juni i 2026
Det bliver ikke særlig nemt at op nå en rimelig kapacitetsudnyttelse for elektrolysatorerne.
Endnu værre ser det ud, hvis man bekymrer sig om detaljerne, hvilket vi gør i nedenstående skema, der for dagene nr. 6 – 10 i månederne januar til juni i 2026 for hver enkelt dag viser vindkraftens gennemsnitlige, maksimale og minimale ydelse.
F.eks dag nr. 6 i januar:
Gennemsnitlig ydelse 1092 MW, maksimal ydelse 2515 MW og minimal ydelse 192 MW.
Hvordan i alverden skal den stakkels produktionschef kunne opfylde sine budgetter, hvis hun har en elektrolysekapacitet svarende til den gennemsnitlige vindydelse 2347 MW.
Svaret er, at det vil hun umuligt kunne.
Ser vi på timetallene for vindydelsen i første halvår 2026 finder vi at i 2506 af halvårets 4344 timer vil vindydelsen være under gennemsnittet. I gennemsnit for disse timer 720 MW.
Der var 1838 timer, hvor vindydelsen var større end de 2347 gennemsnitlige MW, dvs. timer hvor elektrolysatorerne vil kunne forsynes svarende til deres kapacitet.
I gennemsnit vil de kunne forsynes med 1409 MW svarende til 60% af deres kapacitet! (I andre perioder end første halvår 2026 vil tallet naturligvis kunne være både højere og lavere)
En vindmøllepark med en ydelse på i gennemsnit 2,7 GW vil ikke koste under 135 milliarder kroner. Og da ydelsen meget ofte vil være lavere end 2,7 GW vil 2,7 GW elektrolysekapacitet i praksis kun kunne opnå ca. 60% af denne kapacitet.
Vindmøllernes ydelser vil følge det mønster, vi ser i figuren nedenfor.
Det vil ikke være særlig let at beslutte hvilken ydelse/kapacitet man skal vælge forsin elektricitetsbaserede produktion!
Nedenfor et lille regnestykke, hvor vi har regnet med en vindmøllekapacitet på 5,4 GW og gennemsnitlig ydelse på 2,7 GW. Og forudsat, at de tilsigtede 2,7 GW elektrolyseanlæg i gennemsnit vil kunne forsynes med 60% heraf, altså 1620 MW. Vindmøllernes ydelse vil jo ofte ligge langt under 2,7 GW.
Man kan regne med 53 MWh per ton brint. Så brintudbyttet vil svare til 268 tusind ton brint per år. Denne energimængde svarer til 794 tusind ton heavy fuel olie.
Med en anslået pris på 4400 kr/ton olie svarer dette 3,5 milliarder kroner per år.
2,7 GW vindmøller vil ikke koste under 135 milliarder kroner. Afskrivning over 25 år med 4% p.a. i rente vil koste 8,64 milliarder kroner per år.
Alene afskrivning og forrentning af møllerne vil koste 98 øre per kWh brint, mod 40 øre per kWh olie. Og der løber mange andre udgifter på brintfremstillingen.
Vi kender ikke prisen for elledninger fra vindmøller og frem til forbrugsstedet, heller ikke prisen for elektrolysatorerne, og et brintrør løber op i mange milliarder. Selve driften er ikke gratis Vand skal opberedes før det kan anvendes til elektrolyse, transport af brint er langt mere energikrævende end transport af naturgas og uundgåeligt forbundet med tab af brint.
Så de 8,64 milliarder per år til afskrivning og forrentning af møllerne vil kun være en del af udgifterne.
Det hævdes, at tysk industri skriger efter dansk brint. Lad os vende det døve øre til skrigeriet og bruge vore penge til noget bedre.
Brintfremstilling ved elektrolyse er et vanvidsprojekt. Både vore politikere, embedsmænd og journalister må formodes at være mindst
gennemsnitligt begavede. Hvorfor er der ingen, der beder projektmagere om at fremlægge nogenlunde korrekte prisoverslag.
Søren Kjærsgård Civilingeniør.
