Sommerfreden er ved at sænke sig, og snart venter mig det nordøstlige Skåne med de store skove, de smukke søer og de venlige mennesker, skåninge som svenskere.
Hvordan ser det så ud for det Sverige, som de senere år har skruet markant op for en i forvejen meget generøs asylpolitik og politik for tilladelser til familiesammenføring? Hvad kan vi vente os i den kommende tid?
Sprækker i de svenske medier
De svenske medier er på ingen måde nået dertil, hvor de danske befinder sig, men der er visse sprækker. De danske medier er sandelig også farvede til fordel for venstre side i Folketinget og til fordel for en udlændingepolitik, der ikke må være for stram. Men der er alligevel stor forskel på Danmark og Sverige på det punkt.
I årtier har det været kutyme for svenske medier som de to største aviser Aftonbladet og Expressen at anvende racismebegrebet til at standse enhver saglig diskussion om den enormt store indvandring fra ikke-vestlige lande, hvad enten den sker som indvandring eller gennem asylsystemet.
Det har været så grelt, at de to aviser begge har begået ulovligheder ved at hacke sig ind på IP-adresser for derpå med billede og navn at hænge folk ud på forsiden af avisen for deres sprogbrug på nettet. Dele af den sprogbrug har været klart over grænsen for det acceptable, mens andre ytringer har været helt legitime, men altså ikke desto mindre er blevet stemplet som racistiske.
Visse ændringer kan dog spores. For et par måneder siden bragte Expressen en leder af Anna Dahlberg, hvor hun fortalte, at det svenske BNP slet ikke er vokset pr. indbygger i perioden 2007 til 2014. Den tidligere finansminister Anders Borg holdt simpelthen op med at fortælle om væksten pr. indbygger for i stedet at berette om den samlede vækst i hele den svenske økonomi. Når den enkelte i Sverige slet ikke er blevet rigere i den nævnte otte-årige periode, skyldes det selvsagt, at befolkningstallet er vokset særdeles hurtigt. Flere har derfor skullet deles om kagen.
Økonomien går dårligt
Når det svenske BNP pr. indbygger fortsat ligger nogenlunde på niveau med det danske, er årsagen i øvrigt den, at de oprindelige svenskere har en højere beskæftigelsesfrekvens end danskerne, i hvert fald fire procentpoint højere, som også Weekendavisens Frede Vestergaard har berettet om. At svensk økonomi vil lide ubodelig og uoprettelig skade som følge af den massive indvandring af for størstedelens vedkommende mennesker med meget beskedne kvalifikationer, er der til gengæld ikke skyggen af tvivl om.
Den svensk-kurdiske økonom Tino Sanandaji (tino.us) har i en række faktabelagte indlæg dokumenteret, at indvandrerne ankommer til Sverige med langt ringere kvalifikationer end dem, der er der i forvejen. Det samme har bl.a. andre Gunnar Sandelin sammen med Karl-Olov Arnstberg gjort i deres bog Indvandring og mørklægning.
Ingen vej tilbage
Sverige er i dag et land med slumområder, som man ville have forsvoret eksistensen af for blot få år siden. En del af årsagen til denne triste udvikling skyldes Schengen-samarbejdet, som har gjort det muligt for især romaer (dem, vi tidligere kaldte sigøjnere) at tage til Sverige uden at finde arbejde, men i stedet leve af tiggeri og for manges vedkommende kriminalitet.
Den generelle kriminalitet er uhyggeligt høj og meget højere end i Danmark, også når der er taget høje for, at der i Sverige bor ca. 70 procent flere indbyggere. Antal anmeldelser for voldtægt ligger på over 6.000, hvor det i Danmark ligger mellem 400 og 500. Udvidede definitioner af, hvornår der er tale om voldtægt, er ikke i nærheden af at kunne forklare den enorme forskel. Der regnes i øvrigt i Sverige med et mørketal, der gør, at det reelle antal voldtægter ligger et sted mellem 30.000 og 60.000. Antal anmeldelser for vold ligger på mellem 80.000 og 90.000, langt, langt højere end det danske tal på ca. 17.000.
Boligmanglen er akut på grund af det store antal, der får asyl. Der er nu et antal historier om, hvordan eftertragtede offentlige boliger systematisk går til udefrakommende og ikke til de svenskere, der har arbejdet et langt liv.
Jeg vil stoppe her. Havde jeg lettere til tårer, end tilfældet er, ville jeg ofte græde over Sverige. Sverige har for længst passeret ”point of no return”. Der er ingen vej tilbage for Sverige. Den svenske velstand og den så berømmede svenske velfærdsstat, folkhemmet, vil gå den vej, hønsene skraber.
Det er ikke en påstand eller for den sags skyld en trussel. Det står skrevet i granit, at det bliver sådan.
