Politikere fortæller borgerne, at tilstrømningen af migranter til Danmark er bremset.
Og det er rigtigt, at tilstrømningen er bremset op i forhold til 2015. Men der kommer fortsat mange – og der er mange familiesammenførte, som Den korte Avis flere gange har skrevet om.
Det betyder at de offentlige udgifter vokser og ventelisterne til en bolig bliver længere.
Der viser et nyt forslag i Aarhus Byråd.
Beslutning i Aarhus Byråd
Et flertal i Aarhus byråd besluttede i går aftes, at der skal købes nye huse til midlertidig indkvartering til flygtninge. Det skriver stiften.dk.
Husene vil koste de danske skatteydere 24 millioner kroner. Aarhus betaler 12, og staten betaler også 12 millioner til boligerne.
Aarhus skal alene i år modtage 160 flygtning. Og dem har kommunen ikke plads til, siger den socialdemokratiske rådmand Kristian Würtz ifølge flere medier.
Derfor vil han have penge til at købe 8 – 10 nye huse, hvor der kan bo 60 – 80 personer i husene, heraf 10 – 15 børn. JP-Aarhus 12.9.
Boligerne skal ligge i de eftertragtede boligområder af hensyn til integrationen
Boligerne er dyre, fordi de skal ligge i nogle af de eftertragtede områder i Aarhus.
Boligerne skal ligge i områder, hvor det giver mening i forhold til den kommende byudvikling, skriver JP-Aarhus 12.9.
Husene må ikke ligge i indvandrertætte områder, eller “udsatte boligområder”. Det kan skade integrationen, hedder det.
V, K og DF var imod
Der var i går aftes flertal for forslaget bestående af partierne Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance.
Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti var imod at bruge de mange penge.
“I Dansk Folkeparti ønsker vi ikke, at Århus Kommune skal bruge yderligere millioner af kroner på flygtninge. Vi mener slet ikke, at flygtninge skal ikke placeres rundt om i parcelhusområder med et skørt ønske om, at de skulle gå hen og blive integreret”, siger Jakob Søgaard Clausen til Den Korte Avis.
“De skal bo i centre”
“Dansk Folkeparti ønsker derimod, at flygtninge samles på centre, hvor de kan opholde sig og forberede sig på, at de skal vende tilbage til deres hjemlande, som de skal være med til at genopbygge.”
Der aldrig har været så mange flygtninge i Århus som der er nu. Det sætter et yderligere pres på kommunen og øger igen udgifterne til flygtningeområdet.
De danske skatteydene skal ikke bare betale 24 mio kr. Der er også udgifter til til permanent bolig, sprogskole, jobkonsulenter, sociale ydelser, skole, institutioner og andet.
Danskerne rykker ned i boligkøen
De mange flygtninge, der venter på en permanent bolig, presser boligmarkedet og betyder, at danskere må vente længere på en bolig, siger Jakob Søgaard Clausen.
Der er lange ventelister til en permanent bolig. Derfor venter flygtningen i et år eller længere på en bolig mens de er midlertidig indkvarterede.
Der er meget få boliger i alene sektor som ikke er udsatte. Og mange andre steder er huslejen for høj.
Antallet af flygtninge i Aarhus har aldrig været højere og det presser også danskerne, der rykker længere ned i boligkøen. Det er helt urimeligt, slutter Jakob Søgaard Clausen.