Anklageskrift: Asmaas mand stjal penge, som skulle gå til arbejdsløse

Asmaa Abdol-Hamid er rettro muslim, som står meget fast på Koranens principper og krav. Hun vil blandt andet ikke give hånd til mænd.

 

Nu er det afsløret, at der er principper, som hendes mand ikke står så fast på, hvis man skal tro anklageskriftet mod ham.

 

Asmaas mand er anklaget for at have misbrugt sin stilling som socialrådgiver ved Albertslunds Kommune fra 2012 til 2015.

 

Han misbrugte sin adgang til kommunens IT-system til at omdirigere mere end 6 millioner af skatteydernes penge til fire medsammensvorne. Penge der skulle gå til sociale formål.

 

Sandelig ‘kønne’ principper man nu møder i det danske velfærdssamfund.

 

Den Korte Avis skrev om hele sagen 24. oktober.

 

Nu er der kommet nye detaljer frem takket være B.T., der har læst anklageskriftet.

 

Asmaas mand er sammen med de fire andre anklaget for at have svindlet for helt nøjagtigt 6.362.000 kroner fra Albertslund Kommune.

 

Her arbejdede i kommunens Jobcenter, hvor man hjælper de arbejdsløse med at få et arbejde.

 

Men ikke Asmaas mand, hvis man skal tro anklageskriftet. En del af de penge, der skulle gå til kurser til de arbejdsløse stak han i egen lomme.

 

Det skete ved, at han som socialrådgiver “anviste betalinger for fiktive kursusaktiviteter til de til formålet oprettede virksomheder”. Det står der i anklageskriftet ifølge B.T.

 

Det betyder, at de penge, som skulle hjælpe de arbejdsløse, i stedet blev sendt til de fire medsammensvorne. Det kunne lade sig gøre fordi de havde oprettet fiktive selskaber til det kriminelle formål.

 

“Blandt andet fik en af de medtiltalte udbetalt mere end 3,2 millioner kroner til sin virksomhed, som på papiret blev styret af en stråmandsdirektør, der også er tiltalt. To andre medtiltalte fik på samme måde udbetalt henholdsvis 2,1 millioner kroner og lige under en million til deres virksomhed”, skriver B.T.

 

Asmaa Abdol-Hamids mand har ifølge anklageskriftet ‘ændret, tilføjet eller slettet oplysninger eller programmer til elektronisk Databehandling’ for at få udbetalt pengene.

 

Asmaa Abdol-Hamids mand og hans medsammensvorne er ikke de eneste, der er sigtet for grov udnyttelse af deres stilling i det offentlige. en anden er den svindelmistænkte kvinde fra socialstyrelsen, der er sigtet for at have svindlet for 111 millioner kroner.

 

Dertil kommer andre sager som i bedste fald handler om et ufatteligt sløseri: SKAT’s udbetaling af milliarder i udbytteskat til fiktive selskaber og Danske Banks hvidvaskning af store beløb.

 

Asmaa ansat ved politiet

Asmaa blev gift med manden i 2017 – altså efter svindlen skulle have stået på.

 

Hun siger, at hun intet kendte til sagen og at hun føler sig skuffet (Facebook).

 

Asmaa Abdol-Hamid var folketingskanditet for Enhedslisten i 00’erne. Her gjorde hun sig også bemærket ved at stå fast på sine islamiske principper.

 

Hun er blevet politianmeldt af Rasmus Jarlov, der i dag er erhvervsminster.

 

Hvis hun blev valgt til folketinget ville hun beholde sit islamiske tørklæde på, når hun gik på talerstolen.

 

Asmaa blev ikke valgt. Men hun fik i stedet ansættelse ved Fyns Politi. Hun skulle hjælpe politiet med at forebygge kriminalitet blandt børn og unge i Vollsmose. Det skulle hun have forudsætninger for som socialrådgiver og mangeårig beboer i Vollsmose, mente politiet tilsyneladende.

 

Politiet forholdt sig ikke til hendes tilknytning til rettro islam. Måske troede politiet, at det var en fordel.

 

Det er sikkert rigtigt, at hun bedre end ikke-muslimer kan få kontakt til muslimerne i Vollsmose.

 

Men hvad er den kontakt værd, når hun hylder principper, som strider mod danske værdier, som for eksempel, når hun ikke vil give hånd til mænd.

 

Hvis man har de holdninger, så kan man ikke blive dansk statsborger, siger regeringen og Dansk Folkeparti. De vil have det ind i loven om dansk statsborgerskab.

 

Men man kan godt arbejde for politiet.

 

Justitsminister Søren Pape Poulsen har ganske vist i et samråd sagt, at alle ved det danske politi skal give hånd.

 

Men vi har endnu til gode at se Asmaa gøre det. Tværtimod har hun skrevet på Facebook, at hun fortsat ikke vil give hånd.

 

Alligevel fortsætte hun med at være ansat ved politiet. Og det gør hun også nu, efter sigtelserne mod hendes mand er kommet frem.

Del på Facebook