En købmand sælger ikke længere alkohol på grund af bebyggelsens mange muslimer – nu er Inger Støjberg blevet spurgt, og her er hendes svar

Google street view

 

Forleden ville jeg købe en øl hos en købmand her i Albertslund. Men der var ikke antydning af nogen form for spiritus.

 

En bebyggelse på cirka 8-900 lejligheder tørlagt af islam. Da jeg nemlig spurgte hvorfor, svarede den unge pige noget forlegent, at “det er religionen, du ved.”

 

Så ingen danskere i denne bebyggelse kan som før lige smutte ned efter to bajere, hvis de får gæster. Men ingen taler om det. Jeg tror, det foregår over hele landet.

 

Sådan skrev John Lindblad Christensen bor selv i Albertslund, og han skrev om sin oplevelse i Den Korte Avis 16.5.

 

http://denkorteavis.dk/2017/nu-er-der-sharia-i-albertslund-man-kommer-ind-i-kobmand-ikke-mere-kobe-ol/

 

Spørgsmål til ministeren

Det reagerede mange læsere på. En af dem var Kenneth Kristensen Berth, der er medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.

 

Artiklen medførte, at Kenneth Kristensen Berth stillede et spørgsmål til integrationsminister Inger Støjberg om sagen:

 

”Hvad er ministerens holdning til, at kiosker og købmænd i indvandrertunge områder – senest i Albertslund Kommune – ophører med at sælge alkoholiske drikke med henvisning til forbuddet mod alkohol i islam?

(Spm. nr. S 1213).

 

Og nu har ministeren svaret.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 

Inger Støjbergs svar:

 

Jeg har gentagne gange givet udtryk for, at vi skal stå fast på danske traditioner, normer og værdier, og at vi skal være klare i vores budskab om, at det skal man indrette sig efter, når man kommer hertil.  Integration er ikke et spørgsmål om, at alle skal gå lidt på kompromis, og at vi skal tilpasse os hinanden. Det er et spørgsmål om, at når man kommer til Danmark, så tager man Danmark til sig med det sprog, det værdisæt, og den kultur, vi har her.

 

Derfor fører regeringen også en integrationspolitik som har fokus på, at indvandrere og efterkommere ikke isolerer sig i afskærmede parallelsamfund, men i stedet tilegner sig den danske kultur og de danske normer og værdier.

 

Når det er sagt, så lever vi i et frit samfund – og en købmand må selv bestemme, hvilke varer butikken skal føre. Og så er det op til den enkelte borger at beslutte, hvor han eller hun vil købe sine varer.”

 

 Kenneth Kristensen Berth reaktion på svaret:

 

“Integrationsministerens svar viser reelt den handlingslammelse, vi på visse stræk er udsat for som følge af masseindvandringen.

Læs også
Nu er vi ved at få ‘muslimsk politi’ i Danmark – politikerne fatter ikke rækkevidden

 

Vi kan selvfølgelig ikke tvinge en købmand til at sælge for eksempel alkohol og andre varer, hvis beskaffenhed strider mod Islam.

 

Men fravalget af salg af alkohol er jo en følge af masseindvandringen, og det viser, at visse dele af vores samfund ender som islamisk styrede enklaver, hvor islamiske regler står over danske tilsvarende.

 

Derfor er svaret på det her spørgsmål jo tre ting.

 

Masseindvandringen skal bringes til ophør.

 

Kommunerne skal anspores til at sætte turbo på repatriering af flygtninge.

 

Vi skal håndfast tilvejebringe regler, der gør det muligt at undgå ghettoisering af områder af vores land, for eksempel ved at man kan sætte grænser for, hvor mange indvandrere, der flytter ind.

Læs også
Lille dreng på bare 16 måneder måtte ikke komme med sin mor i svømmehal, fordi han kunne sexkrænke muslimske kvinder …

 

Og så vil jeg i øvrigt helt håndfast opfordrer danskere til at boykotte købmænd eller kiosker, der kun sælger produkter, der er i overensstemmelse med islam. Det er ikke der, man skal lægge sine penge. Hvis man gør det, så støtter man også landets islamisering.

 

John Lindblad Christensens kommentar

 

I artiklen fra 16. maj skriver John Lindblad Christensen om sin oplevelse hos en købmand i Albertslund, at den viser kløften mellem den politisk korrekte elite og danskere, der har problemerne inde på livet. Han skriver:

 

“Den Korte Avis bringer hver eneste dag artikler om situationer, der er fuldstændig vanvittige. Men ingenting sker. Danmark lader som ingenting dikteret af Informations kloge læsere samt de radikale.

 

I dagligdagen er det andre toner. Jeg snakker ofte med folk om dette emne, og altid får jeg samme svar: “De skulle smides ud hele bundtet:” Gad vide, hvad en folkeafstemning ville vise?”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…