Det var en stor glæde da Asbjørns i Lunderskov begyndte, at levere frisklavet mad til de mennesker, der får såkaldt ”ældremad”. Det betyder at man selv kan vælge, om man vil have kølemad eller frisklavet mad.
På vores plejecentre ser det anderledes ud. Her afskaffede et flertal i 2009, den frisklavede mad. Det skete udenom blandt andre Dansk Folkeparti.
Nu er det muligt, at komme den frisklavede mad på plejecentrene, et skridt nærmere. Dansk Folkeparti har nemlig i Folketinget, fået afsat en pulje på 425 millioner kr. til bedre måltider på landets plejecentre. Her kan kommunerne søge om, at få 75% af udgiften til renovering/ændring af køkkenerne betalt.
Skal alle køkkenerne på de kommunale plejecentre renoveres og ændres, så de kan producere frisklavet mad, så koster det knap 20 millioner kr. i Kolding Kommune. Med 75% tilskud, skal vi selv kun finde 5 millioner kr.
Seniorudvalget i Kolding Kommune har nu, i enighed, anmodet Økonomiudvalget om, at se på om det er muligt, at finde pengene.
For Dansk Folkeparti at se, er det en enestående mulighed for, at få opdateret alle vores køkkener på plejecentrene med 75%-tilskud.
Jeg skal ikke lægge skjul på at Dansk Folkeparti, også gerne vil være med til at finde penge til personale, der kan tilberede frisklavet mad – hver dag – til beboerne på plejecentrene. Men det må vi se på når vi skal forhandle budget senere. Nu glæder det i første omgang køkkenerne.
Søren Rasmussen
Formand for Seniorudvalget
Dansk Folkeparti
Foto Aleris
http://denkorteavis.dk/2017/nyt-koncept-skaber-madglaede-hos-de-aeldre-2/