Det koster penge at udøve jihad, og Alexandre Mendel beskriver i sin bog La France Djihadiste, hvordan pengene skaffes fra de vantro.
Der skal penge til, hvis man vil begå terror
Det er ikke billigt at planlægge og udføre terrorangreb. Der skal bruges penge på bolig, rejseudgifter til flyrejser og lignende, indkøb af våben, biler, fremstilling af falske papirer, kontakt med imamer, med mere.
Forberedelserne og udførelsen af terrorangrebet i USA den 11. september 2001 kostede omkring 500.000 dollar, svarende til 3,5 million kr.
Terrorangrebene i Paris den 13. november 2015 menes at have kostet mindst 30.000 euro (220.000 kr).
Pengene skaffes fra de vantro
Mens Islamisk Stat lever af oliedollars, får jihadisterne i Europa bidrag til terroraktionerne fra mange forskellige kilder.
Momssvindel er udbredt. Det sker i mange forretninger, der handler kontant. Det kan eksempelvis være købmænd, opkaldscentre og kebabhandlere. I Tours’ forstæder er flere af disse forretninger mistænkt for at have deltaget aktivt i hvidvaskning af penge til jihad. Intet er nemmere end at fakturere for ikke-eksisterende kebabs. Den manglende momsbetaling betyder færre penge til de vantros statsbudget.
Mange begår socialt bedrageri og nyder derved godt af statens midler. Flere er tilsluttet sig Islamisk Stat samtidig med, at de modtager ydelser hjemmefra. Jihadisterne forlader kortvarigt Islamisk Stat og krydser grænsen til Tyrkiet, hvor de i en pengeautomat hæver det månedtlige bytte fra velfærdsstaten. De har lommerne fulde med bankkort fra deres kammerater, som de også skal hæve penge for.
Narkohandel er også indbringende. I Lunel kunne narkohandel betale for nogle af jihadisternes flybilletter og udgifter på rejsen mod Syrien.
Cherif og Said Kouachi skaffede sig penge til at finansiere massakren på Charlie Hebdo ved at videresælge forfalskede sportssko.
Amedy Coulibaly, der slog flere jøder ihjel i Hyper Cacher, “lånte” en måned forinden 6.000 euro (45.000 kr) hos Cofidis under påskud af at skulle bruge dem til et forretningsprojekt. Han havde naturligvis ingen intentioner om at betale pengene tilbage.
Et trick, som Islamisk Stat anbefaler, er at tage billeder af kunders bankkort på begge sider og dernæst omdanne det til Bitcoin.
En anden metode er at købe guld og sølv. Som jihadisternes guidebog How to survive in the West siger: “Intet er mere legitimt end at eje nogle smykker. Du bliver således ikke beskyldt for at hvidvaske penge”.
Ved disse handlemåder bliver de vantro fattigere og de troende rigere.
Det er halal at frarøve de vantro deres penge
Udover de vantro dhimmiers skat jizya finansieres terrorismen også af muslimers skat zakat. Under ramadanen er muslimerne meget generøse med at betale zakat. I Frankrig gives der i den hellige måned flere millioner euro, uden at der er den mindste kontrol med, hvad pengene går til.
Al-Qaedas sheik Anwar al-Awlaki, som terroristen Cherif Kouachi lyttede til, mente dog, at muslimerne – i stedet for at finansiere jihad af egen lomme – bør finansiere den af fjendens lomme. Imamen blev dræbt ved et amerikansk droneangreb i 2011, men hans fatwa‘er deles af jihadister på nettet. Han skrev at dét, at frarøve den vantro, er “langt mere ædelt end at arbejde som forretningsmand”.
Islamisterne finder det kun rimeligt at lade dhimmier i en vantro stat, der er i krig mod den islamiske stat, betale jizya skat, hvad enten de vil eller ej.
Amedy Coulibalys handlemåde, da han “lånte” penge i banken til sin terroraktion, var desuden ganske halal, eftersom bankernes opkrævning af renter er haram (forbudt)…
Hawala pengesystemet
I muslimske lande har man siden middelalderen praktiseret hawala transaktioner, hvorved penge kan overføres hurtigt og anonymt. Der er ikke behov for at underskrive nogen papirer. Systemet bygger på tillid og involverer fire personer: Én afleverer penge til en person, der kontakter én i udlandet, der får en aftalt kode (somme tider et koranvers) og tager sig af betaling til den endelige modtager mod et honorar. Betaleren er ofte indehaver af en lille forretning med mange kontanter. Hawala bruges især i områder, hvor der ikke er et velfungerende bankvæsen, som i Syrien, Somalia eller Afghanistan.
Systemet blev brugt til finansiering af angrebet i Mumbai i 2008. Al-Qaida har regelmæssigt brugt systemet. Bagmanden bag angrebet den 11. september Khalid Sheikh Mohamed benyttede hawala i Spanien.
Spanien er specialist i hawala. Den spanske sikkerhedstjeneste har fundet omkring 300 hemmelige steder: halal slagtere, opkaldscentre, frisører, mv. – ofte ejet af pakistanere. Pengene skulle ofte betale mujahedinere i Islamisk Stat eller Front al-Nusra.
Systemet har i Spanien finansieret handel med militæruniformer. Politiet konfiskerede i marts 2016 20.000 uniformer i Valence og Alicante. Uniformerne skulle have været brugt til jihadister i Syrien og Irak. Hawala pengene gik officielt for at være til humanitær hjælp.
