Tidligere medarbejder: Jeg har taget flere kolleger i at have sex med asylsøgere

Skærmprint You Tube / Asylcenter Holmegaard

Richard Worrell har arbejdet på asylcentrene på Langeland i fire år.

 

Han fortæller i dag, at han har haft flere kolleger på asylcentrene, som havde sex med asylansøgerne.

 

Det vakte stor bestyrtelse og op mærksomhed , da det den 26.10 kom frem, at to kvinder havde haft sex med unge asylansøgere på Børnecentret i Tullebølle.

 

Men Richard Worrell var ikke spor overrasket:

 

– De to tilfælde i Tullebølle er ikke enkeltstående, siger Richard Worrell. Han fortælle tværtimod til fyens.dk om flere tilfælde seksuel chikane og seksuelle forhold mellem medarbejdere og asylsøgere.

 

Avisen spørger ham:

– Hvordan kan du sige, at du er 100 procent sikker på, at flere af dine kolleger har haft seksuelle relationer til beboerne på asylcenteret?

 

 

Richard Worrell : – Jeg tog dem i det.

I Tullebølle-sagerne var asylansøgerne under 18 år. I de forhold, som Richard Worrell kender til, var asylsøgere ikke mindreårige. Alligevel er det en udnyttelse af den magt, man har som medarbejder:

 

– Når du er ansat på Holmegaard, tror beboerne, at du kan hjælpe dem, at du har en form for magt over deres asylproces, i bytte for seksuelle ydelser. Det er helt uacceptabelt, at man udøver den magt overfor folk, der måske er flygtet fra misbrug og seksuelle overgreb, når man burde give dem den bedste service, siger Richard Worrell til fyens.dk.

 

– Når du synes, at det er magtmisbrug og udnyttelse af sårbare asylsøgere, hvorfor fortæller du først om begivenhederne nu?

Læs også
’Sydlandsk mand’ gjorde seksuelle tilnærmelser til kvinde på gaden – da hun afviste ham, fik det uhyggelige konsekvenser

– Den her viden har generet mig i årevis. Jeg turde ikke at sige noget dengang, for jeg kunne se, at dem, der sagde noget, var de første til at miste deres job. Jeg skulle have et nyt job, inden jeg kunne fortælle om det. Jeg fortalte det ikke til lederne dengang, så jeg ved ikke om de vidste det, men hvordan kunne de ikke vide det? Nogle gange tror jeg, at de begravede deres hoveder, så de undgik en ubehagelig viden, siger Richard Worrell til fyens.dk.

 

I 2014 blev han fyret fra asylcenteret, efter han gik psykisk ned. Richard Worrell arbejder nu på et asylcenter under Røde Kors. Han bor stadig på Langeland.

 

Asylcenterchefen Ulrik Pihl siger, at han ikke kender til seksuelle forhold mellem ansatte og asylansøgere. Det samme siger hans forgænger i jobbet, Jens Brandt. Han hørte kun løse rygter.

 

Ulrik Pihl, siger, at det ikke er ulovligt, og at det derfor ikke er noget  han “vil italesætte i forhold til vores nuværende medarbejdere”.

 

Voldtægter af mænd på asylcenteret

Men der sker andre seksuelle overgreb, som er ulovlige, ifølge en anden tidligere medarbejder.

 

I flere år har voldtægter og seksuelle overgreb fundet sted på langelandske asylcentre, men ingen af dem er anmeldt til politiet. Det sigerChristina Kallan, der er tidligere souschef på asylcenter Holmegaard til fyens.dk. Hun giver denne beskrivelse af en ung asylansøgers oplevelser:

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Han ligger med hovedet ind mod væggen og lader det ske. En mand i 30’erne på et asylcenter ved Bagenkop bliver voldtaget af en ældre mand, han deler værelse med. Det er ikke første og ikke sidste gang. Han beder om at flytte værelse, men det stopper ikke overgrebene.

 

Den er en af flere fortællinger, hvor en asylsøger har fortalt medarbejderne på asylcenteret om voldtægter og seksuelle overgreb af andre asylsøgere.

 

– Noget, der er et problem på asylcentre, det er seksuelt misbrug, siger Christina Kallan.

 

http://www.fyens.dk/langeland/Tidligere-ansatte-Voldtaegter-er-velkendte-paa-asylcentre/artikel/3094561

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…