Muslimsk gymnasieelev nægter at give hånd til kvindelige lærere – de vil myndighederne ikke finde sig i, de sætter hårdt mod hårdt

 

To muslimske brødre, der gik i gymnasiet i den schweiziske by Therwil, nægtede tidligere på året at give hånd til deres kvindelige lærere. De henviste til, at det var i strid med islam.

 

Konflikten kørte voldsomt op, og til sidst gav skolen ganske langt efter for det muslimske krav.

 

Man lavede noget, man kaldte et kompromis. De to brødre blev fritaget for at give hånd til nogen lærer – uanset køn. På den måde slap de for at give hånd til kvinder, samtidig med at skolen bevarede en facade af, at der ikke blev diskrimineret mod kvindelige lærere.

 

Men det udløste en storm af forargelse i hele Schweiz. Mange så beslutningen som et brud med en central del af schweizisk kultur. Det er skik og brug i schweiziske skoler, at eleverne giver hånd til lærerne.

 

Disciplinær straf og bøde

Det fik myndighederne i kantonen (delstaten) Basel-Landschaft, hvor gymnasiet ligger, til at reagere. De traf den afgørelse, at drengene måtte give kvindelige lærere hånd eller modtage en disciplinær straf.

 

Den disciplinære straf kan bestå i en mundtlig advarsel til eleven eller en diskussion med forældrene. Formålet skal være at oplyse eleven om emnet.

 

Derudover kan der udstedes en bøde til forældrene på adskillige tusind kroner.

 

Ved den lejlighed sagde kantonens ”undervisningsministerium”:

 

”Den offentlige interesse, når det gælder lighed mellem mænd og kvinder og integration af udlændinge, vejer langt tungere end elevernes trosfrihed.”

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører

Man henviser til, at det ikke kun berører eleven selv, når vedkommende nægter at give en kvindelig lærer hånd. Lærerinden bliver også påvirket af den religiøse handling – i form af en krænkende afvisning.

 

Indberetning til Udlændingestyrelsen

Den ældste bror forlod skolen i juni. Den yngste bror indledte derimod sit skoleår med endnu engang at afvise at give hånd til kvindelige lærere.

 

De muslimske forældre klagede til skolebestyrelsen. Men den afviste i sidste uge klagen og henviste endnu engang til, at det er en lærers ret at kræve et håndtryk fra eleverne.

 

Forældrene kan nu appellere til kantonens ”undervisningsministerium”, men det får de næppe noget ud af, da alt tyder på, at kantonen bakker skolen op.

 

Til november vil kantonen drøfte en lovændring, der skal skabe klarhed om emnet. Lovforslaget vil gøre det obligatorisk for skoler at indberette elever, som nægter at give lærere hånd, til Udlændingestyrelsen.

 

Som det bliver udtrykt af Monica Gschwind, der er chef for Basel-Landschafts ”undervisningsministerium”:

Læs også
Fupjournalistik: Politiken fortier muslimers rolle i de alvorlige uroligheder på Nørrebro

 

”For mig er det klart: Håndtrykket vil blive gennemtvunget – uden hvis og men.”

 

De rigtige meningers brigade

Siden sagen for alvor tog fart, har den muslimske families ansøgning om schweizisk statsborgerskab været suspenderet, mens man venter på en endelig afklaring.

 

Det må betyde, at det kan komme på tale at afvise statsborgerskab med den begrundelse, at sønnen og hans familie nægter at give hånd til kvindelige lærere.

 

I Danmark har venstreorienterede, politisk korrekte kredse ofte travlt med at påstå, at en stram udlændingepolitik kan ”skade Danmarks omdømme” i udlandet. De samme kredse gør så alt, hvad de kan for at puste en stemning mod deres eget land op ude i verden.

 

Men der er ingen tegn på, at Schweiz har væsentlige problemer med sit omdømme, fordi man har en principfast afvisning af muslimske krav, blandt andet når det gælder håndtryk.

 

Læs også
Morten var ved stranden med sine børn: ‘Fem muslimer’ omringede ham og truede med kniv: “Tror du bare, du kan gå her”

Tilsyneladende er Schweiz ikke i samme omfang plaget af de rigtige meningers brigade, som forsøger at kaste vrag på landets værdier.

 

http://www.blick.ch/news/schweiz/basel/therwil-bl-beschwerde-von-handschlag-verweigerer-abgelehnt-id5508079.html

 

http://www.thelocal.ch/20160920/muslim-pupils-must-shake-hands-no-ifs-and-buts

 

http://denkorteavis.dk/2016/undervisningsmyndighed-tilsidesaetter-national-skik-til-fordel-for-islamisk-lov/

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…