|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Må staten holde kandidater væk fra et valg, selvom deres parti er registreret?
Det er præcis, hvad der sker i Niedersachsen lige nu.
Flere og flere AfD-politikere udelukkes fra de kommende distriktsråds- og borgmestervalg i september.
Først var det Martin Sichert, som ønskede at blive distriktsadministrator i Friesland.
Nu er det distriktsformanden for AfD i Göttingen, Justin Vogel, som heller ikke lov til at stille op som borgmesterkandidat i Herzberg. Dette blev besluttet mandag af den ansvarlige byvalgkomité.
AfD-kandidaten Thorsten Moriße blev heller ikke godkendt ved borgmestervalget i Wilhelmshaven.
Årsagen er den, at de respektive kommunale valgudvalg tvivler på, om AfD-kandidaterne altid vil opføre sig i overensstemmelse med forfatningen i embedet.
Grundlaget for beslutningerne er en lov, der først blev vedtaget af den rød-grønne delstatsregering i april. Ifølge denne lov har Kontoret for Forfatningsbeskyttelse og Indenrigsministeriet beføjelse til at anbefale de lokal valgudvalg, hvilke kandidater der bør udelukkes fra distriktsadministrator- og borgmestervalg. (BILD)
Farlig udvikling
Tyskland oplever nu en politisk udvikling, som er dybt betænkelig: Stærke politiske kræfter forsøger at spænde ben for, at det stækt indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) kan deltage på normal vis i lokale valg.
Partiet oplever betydelig fremgang på landsplan. Den slags udviklinger er jo helt normale fænomener i et demokrati.
Men kræfter i tysk politik arbejder ihærdigt for, at (NB) AfD skal udelukkes fra den normale demokratiske proces, der blandt indebærer deltagelse i frie lokale valg. Dette til trods for, at AfD er godkendt som deltager i den demokratiske proces i Tyskland.
Senest i delstaten Niedersachsen er man således i fuld gang med at forhindre kandidater fra er anerkendte tysk parti i at deltage i frie valg.
Konkret sker det altså med AfD-kandidater, der er opstillede til tyske valg efter normal demokratisk procedure. Dette et eklatant brud på demokratiske principper og demokratisk praksis.
I stadig flere tilfælde forsøger politiske kræfter at udelukke AfD fra den almindelige demokratiske proces med den udtalte eller underforståede begrundelse, at partiet ikke er demokratisk ‘stuerent’.
Men AfD er et demokratisk tilladt parti. Et sådant parti skal man ikke bekæmpe ved at forhindre det i at udøve almindelige demokratiske rettigheder. Gør man det, støtter man demokratiets fjender. Det burde være en selvfølge, at AfD er berettiget til at deltage i valg til den tyske forbundsdag – på lige fod med andre anerkendte partier.
Man kan kritisere partiet, og man kan kritisere det skånselsløst i en politisk debat. Men hvis pertiet er anerkendt som legitim deltager i et demokratisk valg, skal man naturligvis ikke forsøge at ændre på denne kendsgerning med et forsøg på at udelukke partiet fra den almindelige valgproces.
Partiet er erklæret opstillingsberettiget – punktum. Og så må man tage den politiske debat herfra. Udelukkelse i stedet for demokratisk kamp om stemmerne er ikke en støtte til demokratiet – det er tværtimod en legitimering af overgreb på de fundamentale demokratiske principper. Hvis man vil AfD til livs rent politisk, så er dette absolut ikke måden at gøre det på.
Det er farligt for demokratiet, når man forsøger at bøje de demokratiske principper og processer efter, hvad der lige passer ind i nogle politiske sympatier og antipatier.
Men uanset hvor stærk modvilje man måtte have i forhold til AfD, så leverer man et angreb på demokratiet, hvis man forsøger at bøje demokratiet efter, hvilke aktuelle politiske holdninger man ikke lige bryder sig om.
Demokratiet skal forsvares åbent og principielt. Det indebærer som bekendt, at man anerkender andre menneskers – herunder politikeres – ret til at mene noget andet end én selv.
Det er demokratisk set dødsens farligt, hvis man begynder at fifle med, hvem der skal have lov til at have andre meninger og hvem, der ikke skal. Og det bliver bestemt ikke mindre farligt, hvis man direkte forsøger at udelukke politiske modstandere fra at fremsætte holdninger, som man ikke bryder sig om.
Enten har man demokrati, eller også har man ikke demokrati. Og hvis man har demokrati, så har man også en forbandet pligt til at acceptere andre menneskers adgang til at kæmpe for deres synspunkter.
AfD har ret til at kæmpe for sine synspunkter. Men det har samtidig pligt til at formulere en politik, der har et holdbart fodfæste i tysk demokratisk tradition. Partiet må vise sin politiske duelighed i den almindelige politiske debat. Succeskriteriet giver sig selv: Man kan få magten, hvis man kan finde tilstrækkelig meget demokratisk støtte.
Hvis man frygter, at de forkerte kræfter får magten, må man kæmpe for et holdningsskifte, der bringer andre holdninger til magten.
AfD klarer sig godt, og det må man tage ad notam. I meningsmålingerne har de i længere tid ligget langt over kanslerpartiet det borgerlige CDUog søsterpartiet CSU.
AfD er tæt på at vokse til 30 procent, men CDU/CSU or på vej til at falde til 20 procent. Det socialdemokratiske SPD ligger mellem 15 og 10 procent.
AfD har altså en meget bred folkelig opbakning til sin indvandringskritiske politik.
Hvad vil CDU/CSU og SPD stille op med de enorme problemer, der er udløst af en massiv ikkevestlig ofte muslimsk indvandring, der i stigende grad undergraver det tyske samfund. Det burde de havde svar på frem for at begive sig ud på en farlig glidebane væk fra demokratiske spilleregler.
