Muslimske skoleelever nægter at give hånd til deres kvindelige underviser, og myndighederne bøjer sig

To muslimske elever på 14 og 15 år har klaget over, at det er skik og brug at elever og lærere hilser på hinanden med et håndtryk.

 

De siger, at det strider mod deres religion, at give hånd til det modsatte køn, fordi islam forbyder fysisk kontakt med personer af det modsatte køn som ikke er umiddelbare familiemedlemmer.

 

Det er sandt. Sådan er bogstavtro islam. Men der er ingen grund til, at et vedsligt, vestligt samfund skal bøje sig for det.

 

Ikke desto mindre er det det der nu er sket på elevernes skole.

 

Myndighederne i Therwill i det nordlige Schweiz har imødekommet drengenes klage og undtaget dem fra at give hånd til deres kvindelige undervisere.

 

Den ansvarlige embedskvinde i Therwill mener ikke hun havde noget valg.

 

”Det er svært, når nogen nægter at tilegne sig vores livsstil,” siger Christine Akeret. Ifølge Akeret, har hun tidligere forsøgt at få en debat om emnet, med de omkringliggende kommuner, men der var ingen støtte at hente.

 

Knæfald for islam

Man kan naturligvis ikke tvinge folk til at give hånd, men derfor behøver man jo ikke at legitimere islamisk lov.

 

Intet forhindrer myndighederne i, at afvise muslimernes klage, uanset at skikken med håndtryk strider mod deres religiøse overbevisning.

 

Beslutningen udløste et ramaskrig på tværs af Schweitz og langt ind i regeringen. Justitsminister Simonetta Sommaruga understreger, at håndtryk er en del af schweizisk kultur.

 

”Det er en gestus som viser respekt og gode manerer,” udtaler Felix Mueri en højtstående embedsmand for videnskab, uddannelse og kultur.

 

”Vi kan ikke tolerere, at kvinder i den offentlige sektor behandles anderledes end mænd,” understreger Christoph Eymann der er formand for kommunernes undervisningschefer.

 

Man må sige det er flovt, at folkevalgte lægger sig fladt på maven for muslimske fundamentalister, som ikke anerkender kvinders ligestilling. At kravet er stillet fra to teenage-knægte gør hele sagen grotesk.

 

De muslimske elever burde være mødt med latter og bedt om at gå hjem og skamme sig.

 

Folk bliver forlegne

En del danskere har også erfaringer med fundamentalistiske muslimer, som ikke vil give hånd til det modsatte køn. Det kan fx være lærere og pædagoger i folkeskolen som byder velkommen til forældremøde med et håndtryk, men hånden bliver afvist hvorefter de så kan stå og flagre med den og føle sig forlegne.

 

Nogle vil endda undskylde under henvisning til, at de ikke vidste bedre. De kunne aldrig drømme om at kritisere muslimerne for, at det er en frækhed uden lige ikke at tage en fremstrakt hånd. Det muligt, at man ikke gør sådan i et muslimsk land, men det er skik og brug i Danmark, og man bringer folk i stor forlegenhed, når de pludselig står og flagrer med hånden.

 

Disse muslimer kunne ligeså godt sige: Vi anerkender jer ikke som ligeværdige mennesker, fordi i er urene vantro.

 

Kilde: Daily Mail og BBC.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…