En schweizisk sagfører Christophe Pignet kom i en sporvogn på Linie 12 i Genève til at sidde ved siden af en kvinde i burka eller niqab, som kun havde en smal vandret sprække at se ud af.
Det gav ham en uforglemmelig oplevelse, da en moderne schweizisk kvinde i fiks spadseredragt satte sig på sædet overfor.
Hun så kritisk på den indhyllede medsøster, og så sagde hun:
– Undskyld mig frue, jeg er muslim ligesom De. Men jeg forstår ikke, hvorfor De skjuler Dem sådan. Kan De forklare mig det?
– Det er profeten, som beder os om at klæde os sådan.
– Profeten? Er De sikker på det? Vil De ikke godt fortælle mig, hvor De har det fra?
– Det står i Koranen.
– Jeg har studeret Koranen, men jeg er aldrig stødt på et ord om, at profeten befaler kvinder at klæde sig som kvinderne i en nordafrikansk stamme (tuaregerne, red.), der beskytter sig mod sandstorme i ørkenen. Den stamme har profeten aldrig sat sine ben hos. Hvorfor skulle han så bede muslimske kvinder om at klæde sig sådan?
– Profetens ord står i Koranen.
– All right. De har læst Koranen. I en oversættelse?
– Nej, på arabisk.
– Jaså, De taler arabisk, sagde den muslimske dame i spadseredragt, og så slog hun over i et flydende arabisk, som den emballerede kvinde hakkende og stammende slet ikke kunne hamle op med. Så vendte modparten tilbage til at tale fransk.
– Jeg kan fortælle Dem, at jeg underviser i arabisk og i muslimsk civilisation på Universitetet, og jeg kan konstatere, at De slet ikke forstår arabisk. De svarer helt ved siden af. Hvor er De født?
– Jeg er født her. Og nu kan det være nok. De fornærmer mig.
– Det er Dem, der er en fornærmelse mod min religion med Deres forklædning, som får folk til at opfatte os alle som imbecile og fanatiske.
Advokaten, som havde lyttet sig til hele meningsudvekslingen, lagde sin opfattelse af, hvem der var den sande muslimske kvinde ud på Facebook.
Og derfra kom den i “Journal de Genève”.
