En dreng på 10 år kom gående i en stor svømmehal. Pludselig blev han trukket ind i en omklædningskabine. Her blev han voldtaget af en 20-årig mand.
Der var ingen som hørte drengens råb om hjælp. Efter voldtægten henvendte den 10-årige sig grædende til en livvagt, som tilkaldte politiet.
Voldtægtsmanden var en iraker. Han var kommet som asylansøger til Østrig i september 2015.
Efter voldtægten gik irakeren ind i svømmebadet, hvor han morede sig med at springe ud fra 3 meter vippen.
Den 10-årige blev bragt til hospitalet med alvorlige skader.
En seksuel nødsituation
Under forhøret af den 20-årige iraker gav han udtryk for, at det var en ”seksuel nødsituation”. Han havde ikke haft sex i fire måneder, og han var simpelthen nødt til, at blive tilfredsstillet.
”Jeg kunne ikke klare ikke at have sex, når jeg har så meget overskydende sex-energi,” forklarede manden.
Ifølge irakeren vidste han godt, at han skadede drengen.
Da han blev spurgt, om det var tilladt at have sex med 10-årige drenge i Irak sagde han:
”Sådan noget er forbudt i alle lande i hele verden.”
Naive kurser i seksualmoral
Vi ser nu en stigende forekomst af seksuelle krænkelser af forskellig karakter mod piger og kvinder i europæiske lande. Men altså også mod drenge. Den 10-årige dreng i Wien er ikke den første.
Krænkelserne kan ske som det skete i mange byer nytårsnat, hvor store grupper af mænd omringer og krænker deres ofre. Eller det kan ske i hverdagslivet fx i svømmehaller hvor selv små piger og drenge bliver udsat for uterlige asylansøgere.
Ifølge myndighederne kender disse mænd, hvoraf langt de fleste er muslimer, ikke til europæiske normer, derfor undervises de nu flere steder i, hvordan man opfører sig i det offentlige rum.
Det kan undre, hvis disse mænd ikke skulle være bekendt med vestlige normer, før de ankom til Europa. Intet taler for, at de er uvidende om normer og værdier i Europa. Men myndighederne vil måske gerne lulle befolkningerne i søvn med, at staklerne jo ikke vidste bedre.
Det må betragtes som groft misvisende. Mange af disse mænd er rejst den halve verden rundt ved hjælp af internettet og de har givetvis måtte sno sig for at nå igennem. De er ikke naive fjolser og dem, der aktuelt ses at forgribe sig på børn og kvinder må betragtes som beregnende forbrydere.
Forklaringen på de mange sexovergreb er snarere det syn på kvinder og børn, som asylansøgerne har med sig til Europa. I de lande hvor flygtninge og migranter kommer fra, ikke-vestlige, primært muslimske lande, er det mændene, der har magten over kvinder og børn, i stort set enhver henseende.
Irakeren, som voldtog den 10-årige dreng, viste da heller ingen medfølelse. Han var i stand til bagefter at gå ind i svømmebadet og havde det sjovt, fuldstændig upåvirket af, at han havde udsat drengen for voldsomme smerter og skader. Irakeren gav også udtryk for, at han godt vidste det var forkert, men at han var nød til det for at tilfredsstille sit seksuelle behov.
Nu tales der om, at nye strømme af asylansøgere er på vej til Europa. Konkret betyder det, at en lavine af mænd som for manges vedkommende ikke respekterer kvinder, vil strømme ind i Europa.
Seksuelle krænkelser, voldtægter og generelt mere kriminalitet er, hvad vi kan indstille os på. Man må sige politikerne påtager sig et stort ansvar. Det kan undre, at de tør.
Kilde: Breitbart http://www.breitbart.com/london/2016/02/05/ten-year-old-boy-brutally-raped-by-iraqi-migrant-at-pool-in-vienna/