Vort modersmål var dejligt

Vort modersmål var dejligt

Af Visti Christensen

Det danske sprog er under forandring. Vort smukke modersmål er fuld af grim udtale, dårlige gloser, sære sammenligninger og uforståelige engelske ord. Den stigende påtale har bevirket, at et par aviser spørger, hvilke engelske gloser, man helst ser udeladt og erstattet af danske, men ellers er der mest hovedrysten over, at man ikke kan følge med, men må spørge ChatGPT. 

Sprogafvikling

Sproget forandres over tid, beroliger eksperter os om. Og hvis vi i artikler, med eksempler, påviser, at vi ikke er analfabeter, men godt ved, at to ‘a’er’ med tiden er blevet til ’å’, så anklages man alligevel af kloge folk i sprognævn m.fl. for at være et stakkels ubrugeligt oldtidslevn. Nu er det så kommet for en dag, at danske skoleelever ikke just er de bedste til bl.a. skriftlig dansk. 

Det burde ikke komme bag på nogen, der har øren at høre med. Sproget i danske film, i Radio og TV, synes at have il formål at sikre, at færrest mulige sætninger kommer i brug, og at ordene kun har det formål at begrænse, hvad man skal have over sne læber. Ord og mening skal helst vise sig i fuck-ord, ansigtsudtryk, fuck-ord og miner. Og i Radio og Tv bruges korte, moderne ord, afvigelser i sproget og læggen andre tryk på ordenes stavelser end i deres hævdvundne form. F.eks. REvisor og NAtional.

Ordenes udtale 

Sprogudviklingen går så stærkt, at det nærmer sig afvikling. Nye og gamle ord maltrakteres, og udtalen af visse bogstavssammenkædninger falder danske journalister svært. (rg, gn og rr m.fl.). Færge bliver til fæhve, ligne til line, færre til fæ’er, og tager til tæ’r. I sportens verden har vi et ’hæ-relandshold’, som moser, smadrer eller udraderer modstandere. En spiller scorer tredje gang i streg, og hele storbyer koger over pga. mesterskabstørke, så andre hold må savnes over. 

Et fodboldnederlag er et maskefald. En cykelrytter angriber, hvis han kører fra feltet, men slås senere på stregen. En rytter vinder kun, hvis han har gode ben, og en kommentator finder det sært, at en sejr kunne ’lykkedes’. Man raser over kendelser og natlige dopingtests. En ung spiller vil have straffe, men går forgæves i dommerens butik. For Ivan med fløjten har ikke noget på hylderne til teenageren.

Nye ord i Tv

Cyklister hedder nu cykelister. Denne er blevet til den her, og flot til fløt. En kunstner har malæd et bidle, en forfatter skræed og udgied en bog. Man har deltaæd i et møæd, men æverligt, at der ikke kom nåæd gøt ud af de inu, sældom man har taæd sig mega enormt sammen. Vallet gik skæut i Græu. Men gæneraldt er det nåed væer skidt at skulle vælle mellem patier. Mange aktier er sunket, og kendisser smider millioner efter sommerhuse. Vi har for nylig opleed et jordskæld. Mange har sæld væræd til stæed og åbner op for nåæd, man før kun udtalte sig om. Her er blevet hær, og hvilken til hvaffor en.

Vejrprofetsproget er specielt. Mest pga. en sær staccato udtale og pauseopdeling af ord. Alle synes at ville efterligne Peter Tanef i vejrtrækning, eftertryk og sætningsbeskrivelse. ”Ser vi på ’væhred’ i… morgen… ser det nogle steder… rigtig pænt ud op af daæn. Temperaturerne er ’ø-æd’ det seneste døgn. Især i de nordlige egne af… landet. Her kan komme vindstød af… stormstyrke. Især ud på … natten og i de… tidlige morgentimer. Op ad formidaæn er vinden fra sydvestlige retninger, men solskinsvejret vil fortsætte… lidt… ’i… nu’. – Men jo, vort modersmål havde så mild en klang.