Dansk Folkeparti advarer mod muslimsk forening, som vil samle ind til julehjælp – “de er ekstremister”
I år har den største formidler af julehjælp, Dansk Folkehjælp, modtaget 15.482 ansøgninger om julehjælp fra familier, der ikke har råd til at fejre højtiden. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste år. Andre foreninger oplever også stor efterspørgsel.
Den muslimske forening ‘Minhaj-ul-Quran’ vil samle ind til julen. Pengene skal gå til julehjælp til fattige.
Denne tid på året markerer nemlig også profeten Muhammeds fødselsdag. Det forklarer foreningens talsmand, Qaisar Najeeb til DR’s hjemmeside.
Jeg mener, at DR og andre er alt for ukritiske i deres holdning til Minhaj-ul-Quran.
Forening er efter min mening udtryk for ekstremisme.
Stod det til Dansk Folkeparti, så forbød vi foreningen. Der har tidligere været eksemplar på at foreningen er med til at hjælpe forældre med at tvinge deres muslimske døtre på genopdragelsesrejser, fordi de er blevet for danske.
Så når de påstår, at de samler ind til udsatte danskere, så er det et forsøg på at indsmigre sig hos medier og den brede offentlighed, og det skal de ikke have held med.
Jeg håber, at folk gennemskuer, at vi har at gøre med nogle meget ubehagelige mennesker. De er hardcore islamister, og man skal virkelig være desperat for at tage imod hjælp fra mennesker, som er tilhængere af sharia, stening og brug af tvang overfor muslimske piger.
Det er meget ubehageligt, at de er så synlige i Danmark, og deres budskab har ihvertfald ikke noget med den kristne jul at gøre.
Min opfordring er, at man støtter de danske foreninger, som hviler på et kristent grundlag eller som hviler på et socialt ønske om at hjælpe udsatte danskere her i julen.
Det undrer mig dybt at både Danmarks Radio og Politikken skriver rosende artikler om foreningens sociale indsats uden at nævne foreningens mørke sider. Og det undrer mig især når vi fra Dansk Folkepartis side har gjort begge medier opmærksomme på det, og har fremsendt dokumentation til dem. Når Danmarks Radio og Politikken fravælger den kritiske linje overfor hardcore islamister, så går de reelt islamisternes ærinde, for islamisterne kan kun trives, hvis almindelige danskere ikke opdager dem. Her svigter flere af de etablerede medier deres opgave, og det er stærkt kritisabelt. Det er trist for dansk presse.
Martin Henriksen er MF for Dansk Folkeparti
http://www.tv2lorry.dk/artikel/muslimer-gaar-juleoptog-profet-og-donerer-til-julehjaelp