De ukrainske styrker bliver ved med at give nye prøver på deres styrke og sejhed i kampen mod Putins diktatur. For anden måned i træk har de gjort fremskridt på slagmarken. Både i februar og marts har de ukrainske styrker erobret mere land, end Rusland har afgivet langs frontlinjen.
Ukrainske styrker har generobret næsten hele Dinpropetrovsk-provinsen. (TV2)
Militæranalytiker Anders Puck Nielsen ser dette som en “bemærkelsesværdig” udvikling.
En anden ekspert, Claus Mathiesen, fremhæver blandt andet, at Rusland oplever udfordringer med at skaffe nye soldater. Tabene på slagmarken overstiger ganske enkelt det russiske militærs evne til at rekruttere og uddanne nye tropper.
Oven i dette kommer, at nye former for kommunikations- og droneteknologi, har stillet de russiske styrker over for nye udfordringer. som de har problemer med at håndtere. De russiske styrker må af forskellige årsager kun bruge mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr i brænset omfang.
Her er de ukrainske styrker kommet væsentligt længere i tilpasningen til nye udfordringer. Det giver dem et forsping.
Tirsdag meddelte en kilde fra ukraines sikkerhedstjeneste, SBU ifølge The Kyiv Independent, at der er blevet udført et succesfuldt angreb dybt inde i Rusland i nat.
En oliefordelingsstation i Samara-regionen er blevet ramt, og der hærger lige nu en »massiv brand«. (erlingske
Ifølge foreløbige meldinger er fem råolietanke – der hver har en kapacitet på 20.000 kubikmeter – blevet beskadiget.
Anlægget er ikke uden betydning: Det er afgørende for Ruslands transport af olie, siger kilden og »reducerer« Ruslands evner. (Berlingske)
Den russiske forårsoffensiv, der visnede
Denne udvikling – og specielt de russiske styrkers vanskeligheder med at omstille sig – har været en væsentlig bremse på Ruslands planlagte forårsoffensiv, som ifølge Anders Puck Nielsen ikke har leveret de forventede resultater.
Den russiske diktator, Vladimir Putin, har fortsat ambitioner om at gøre hastige fremskridt med at rulle de ukrainske styrker tilbage. Men det har lange udsigter. Ofte er de russiske styrker dårligt udrustede og dårligt trænede, og de har derfor problemer med at stå distancen over for de talmæssigt underlegne ukrainerne på slagmarken.
I den politisk og militært helt centrale Donetsk-region har de russiske styrker således stadig ikke formået at tiltvinge sig overtaget i forhold til de dygtigt og hårdt kæmpende ukrainere.
Putin er måske nok i stand til at gennemtrumfe erobringer langs frontlinjen. Men i både februar og marts har Ukraine generobret mere land, end Rusland har formået at erobre. De russiske styrker lider blandt andet under begrænset adgang til elektronisk kommunikation og vanskeligheder med at hamle op med Ukraine, når det gælder brugen af droner.
Som militæranalytikeren Anders Puck Nielsen konstaterer, har de russiske styrker problemer med begrænset adgang til kommunikation og brugen af droner, hvor ukrainerne er dem overlegne. Anders Puck Nielsen fælder en hård dom over den russiske indsats:
“Den russiske forårsoffensiv ser ikke ud af det store.” Eller sagt med andre ord: Den russiske forårsoffensiv visnede.
Det russiske militær udgør selvfølgelig fortsat en alvorlig trussel for ukrainerne. Men relativt set er de russiske styrker under pres. Ukrainernes højtudviklede brug af droner øger de russiske problemer med at stå sig mod de talmæssigt underlegne ukrainske tropper.
Det er baggrunden for, at en militær kapacitet som general Ben Hodges – tidligere øverstbefalende for de amerikanske styrker i Europa – ret kateg0risk har slået fast, at Rusland ikke kan vinde krigen.
Det højt respekterede Institute for the Study of War konkluderer, at Rusland langt fra er tæt på et gennembrud.
Også i den centrale Donetsk-region er de russiske styrker pressede, hvilket understreges af det ansete militære analyseinstitut. I Donetsk møder Rusland massiv modstand med avancerede forsvarssystemer, hvor droner spiller en central rolle.
“Hvis russerne kunne vinde, havde de allerede gjort det”
Rusland sætter mange kræfter ind for at opnå et overtag på slagmarken. Men det er ikke lykkedes for Putins tropper at løbe ukrainerne over ende. Og gradvis slår den overlegne styrke, som Ukraine og dets allierede har i ryggen, igennem på slagmarken.
Hodges konstaterer koldt og klart: “Hvis de kunne vinde, havde de allerede gjort det.”
Ukraine og dets venner sætter Putin under stærkt pres. De nøjes ikke med at stille sig tilfreds med de styrkepositioner, som de allerede har opnået. De arbejder utrætteligt på at skubbe Putin tilbage ved at udbygge disse styrkepositioner.
Det gør de blandt ved at være meget kreative i udviklingen af nye våben. Præsident Zelenskyj har således nu løftet sløret for en ny luftforsvarsraket, der ifølge eksperter kan få afgørende indflydelse på krigens udvikling.
Desuden har Ukraine nu droner, der kan ramme mål langt ind i Rusland, samt billige droner, der kan skyde russiske angrebsdroner ned.
Endelig har man netop set ukrainske robotter, der på egen hånd kan erobre land og tage russiske fanger.
Samtidig konstaterer militære iagttagere, at den planlagte russiske forårsoffensiv ikke ser ud til at opnå de helt store resultater.
Så Putin er presset. Den russiske offensiv er bremset betydeligt op, og de russiske styrker lider vedvarende store tab. De skal forsøge at vinde frem med dårligt trænet og dårligt udrustet infanteri, hvilket i den grad bremser deres muligheder for at vinde terræn.
Institute for the Study of War konkluderer, at Rusland langt fra er tæt på et gennembrud. Instituttets konklusion lyder:
“De russiske fremstød er bremset betydeligt op, da de russiske styrker fortsat lider store tab og i stigende grad er afhængige af dårligt trænet og dårligt udrustet infanteri for at vinde terræn.”
Analysen lyder: De russiske styrker er bremset betydeligt op, de lider fortsat store tab, og de er i stigende grad afhængige af dårligt trænet og dårligt udrustet infanteri.
Så resultatet er blevet, at den russiske forårsoffensiv ikke har givet de resultater, som man havde forventet.
Putin er presset.
Institute for the Study of War drager følgende konklusion på den aktuelle situation i krigens forløb:
“Betydelige russiske fremskridt på slagmarken – for slet ikke at tale om en total sejr – er hverken nært forestående eller uundgåelig.”
Den russiske fremgang på slagmarken, der fik Putin til at drømme om en overbevisende sejr, er forduftet.
Eller for at gentage Ben Hodges’ markante vending: “Hvis de kunne vinde, havde de allerede gjort det.”
