Sydøstjyllands Politi modtog søndag morgen en anmeldelse fra en 39-årig kvinde, der fortalte, at hun var blevet voldtaget i sit hjem i Hospitalsgade i Horsens.
Voldtægten, der var fuldbyrdet, fandt sted kort inden anmeldelsen. Kvinden havde bemærket, at en udenlandsk mand fulgte efter hende.
Ifølge politiet lykkedes det manden at følge hende hele vejen op i lejligheden.
“Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvordan det lykkedes manden at komme så langt, eller hvad der er sket i situationen. Det skal en ny afhøring af kvinden kaste lys over. Samtidig afventer vi svar på nogle undersøgelser, som er blevet foretaget af kvinden på retsmedicinsk institut i Skejby, tilføjer politikommissæren,” oplyser politikommissær Jesper Julian Christensen, Sydøstjyllands Politi. (Horsens Folkeblad)
Kvinden har dog været i stand til at give et signalement af gerningsmanden, der altså var ikke-dansk af udseende og mørk i huden.
Han beskrives som værende 180 cm høj, muskuløs af bygning, mellem 25 og 30 år og med kort, sort hår.
Han havde en del tatoveringer på overkroppen og var iført cowboybukser.