Tyrkisk onkel truede 15-årig niece med at dræbe hende eller gifte hende med en gammel mand i Tyrkiet

Retten i Glostrup

En 39-årig tyrkisk mand fra Herlev er ved Retten i Glostrup blevet idømt fire måneders betinget fængsel for vold og trusler mod sin 15-årige niece.

 

 

Manden har været tiltalt for to tilfælde i marts at have slået den 15-årige i ansigtet, fordi hun havde fået en kæreste, som familien ikke ville acceptere.

 

 

Jeg dræber jer begge”

I forbindelse med voldhandlingerne mod den 15-årige var onklen også tiltalt for at have fremsat diverse trusler.

 

 

Blandt andet skulle han have sagt til hende, “at hvis hun ikke gjorde, som hun lovede, ville han dræbe dem begge og lægge ligene ved siden af hianden, og at han var ligeglad med at komme i fængsel.”

 

 

En anden gang havde han i forbindelse med voldshandlingerne mod hende erklæret, “at han ville fylde en spand med vand og drukne hende i den. Det havde han prøvet før, så han vidste, at det virkede.”

 

 

“Du bliver sendt til Tyrkiet og gift”

På et tidspunkt havde han også taget kvælertag på hende og i den forbindelse erklæret, at “hun ville blive sendt til Tyrkiet og gift med en gammel mand.”

 

 

Den tyrkiske onkel benægte i retten både vold og trusler, og i den forbindelse lægger anklager Maja Blomquist vægt på, at retten troede på pigens forklaring.

 

 

“Jeg er tilfreds med, at manden er blevet dømt i henhold til anklageskriftet, og at retten ligesom politiet og anklagemyndigheden har vurderet, at pigen er troværdig,” siger Maja Blomquist.

 

 

Den 39-årige tyrker har udbedt sig betænkningtid med hensyn til en eventuel anke af dommen.

Del på Facebook